U want me ~ 1D+JB, del 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Nu er jeg nået til min tredje del af movellaen, og hér sker der en masse drama, meget kærlighed, og nogle valg, man helst ville undgå at tage.
Emma, 1D og Justin møder også nogle nye venner/kendte, som de har det sjovt med. Kristoffer kommer endda også på besøg.
Efter Harry og Emmas break-up, har det været lidt intimt mellem dem og Justin. Men de er stadig venner og kan snakke sammen.
En dag skal Emma, Harry, Laura og Eleanor til et modeshow, for at støtte en af Harrys gode veninder (Cara Delvingne), og da Laura og Eleanor går tidligt hjem, er det kun Emma og Harry, der er alene. Og vi ved jo hvad der sker, når de er alene... Så det rod, må hun rode sig ud af... -Held og lykke med det :-)

Man skal kunne forstå engelsk, for der bliver talet en del engelsk i movellaen.

10Likes
0Kommentarer
3282Visninger
AA

24. Hospitalet

Emmas P.O.V:

”What?” sagde Justin, og jeg kunne ikke rigtigt læse hans tanker. ”I’m pregnant” sagde jeg gentagende, og kiggede på Justin med et smil, jeg ikke selv vidste hvad betød. ”Are you sure” spurgte Justin mig en gang til, hvor hans stemme knak da han sagde ’Sure’. ”I took a pregnancy test and it was positive… so I am pregnant” sagde jeg og fik tårer i øjnene af hele situationen. ”You’re sure it’s my child?” spurgte Justin mig undrende. ”Of course! I haven’t been unfaithfull” sagde jeg i en lys toneart, og var lidt chokeret over, at han troede jeg havde været sammen med en anden. Jeg ved godt at jeg hele tiden gør ’noget’ med Harry, så betød det ikke at jeg ville have sex med ham.

Der gik en kort pause for Justin til at forstå det, hvor så han sagde ”Oh my god. We’re gonna’ have a baby”, med en glæde i stemmen. Han havde fået helt tårer i øjnene, hvor han var på vej hen til mig, og mærkede straks på min mave. Jeg tog stille fat i hans hænder, og holdte blidt fast om dem. Jeg fik flere tårer i øjnene, ved det jeg skulle til at sige til ham. ”Justin… we’re not gonna’ have this baby” sagde jeg og kiggede ham medfølsomt i øjnene. For jeg havde sat nogle tanker i gang hos ham, da jeg sagde at jeg var gravid. Han fik garanteret billeder i hovedet med det samme, da jeg sagde at jeg var gravid. Han kiggede stift på mig. Jeg fik helt ondt af ham. Hans øjne var helt våde og røde, og var ligeså rød rundt om øjnene. ”Why not?” sagde han, og gik lidt væk fra mig. ”Because we’re teenagers. We’re not prepared… We can’t raise this kid because we’re not old enough. We don’t have any experience… And I’m not ready to have a child.. Not already...” sagde jeg, som fik ham til at kigge grædende og såret på mig. Jeg tog så mine hænder bag hans nakke, kiggede ham dybt i øjnene, og sagde ”Justin I love you. And I always will… But we’re not ready to raise a child… When the time is right… I’ll promise you that we’ll get a child, that we’ll love and can take care of… But not now”. Justin kiggede grædende dybt i mine øjne, hvor så han nikkede og sagde “I love you too”, hvorefter vi gav hinanden blidt kys. Da vi stille gav os til, at gå op på værelset, spurgte jeg Justin undrende ”Do you think we should tell the others?”. Han vendte sig om, og så på mig, som holdte hans hånd, og så spørgende på ham. ”You mean Harry?” sagde han, og blev lidt trist. ”No. Not just him. Laura and Liam and my sister. My family. Our families. Do you think we should tell them or keep it as a secret?” spurgte jeg ham, mens han vendte sig om, og så ordenligt på mig, mens vi holdte i hinandens hænder. Der var en lille pause, hvor Justin kiggede med trætte øjne på mig, og sagde ”I don’t think we should tell them.. not yet. I don’t think they’re ready. They don’t even know that I’ve accepted you kissing Harry on the cheek because you were drunk… So I definitely think we should at least wait”. "But I needed to tell Liam. He's my best friend and I needed his help to this situation. I'm sure he won't tell anyone. We can trust him" sagde jeg, hvor Justin nikkede forstående og sagde "I understand", hvorefter vi så gik, stadig hånd I hånd, ind på soveværelset. Vi tog stille vores tøj af, mens der var en afslappende musik, vi havde sat på, i baggrunden. Det var stadig morgen, men vi ville bare ligge i sengen og slappe lidt af, oven på alt det rod der lige havde været. Justin var den første der lagde sig ned, hvor så jeg kom efterfølgende, og lagde mig tilpassende ned i hans arme. Lige da jeg havde lagt mig perfekt til rette, gav Justin mig et kys på hovedet. Glem hvad jeg sagde før. Det var først perfekt da Justin gav mig det kys. Der følte jeg mig tryg. Der var et kæmpe vindue der fyldte hele væggen foran os, som vi kiggede afslappende ud af, på den smukke sommerudsigt.

Efter lidt tid, hvor vi bare havde lyttet til musikken, og set på den smukke udsigt, sagde Justin stolt ”I’ve gotten my girl pregnant”. Jeg undslap et lille grin fra mine læber. Jeg elskede at han kaldte mig, for ’hans pige’. ”I’ve never gotten a girl pregnant before” sagde han. Jeg var hans første pige han havde gjort gravid. Så han ville altid tænke på mig, som ’den-første-han-gjorde-gravid’. Jeg smilede bare ved tanken. Det hér var mere specielt end jeg havde tænkt over. Oh my god. Jeg har et barn i maven lige nu. Jeg havde stadig ikke forstået det helt endnu. ”Emma?” spurgte Justin mig spørgende, hvor jeg så mumlede ”Mhm?” spørgende, mens jeg hurtigt lukkede mine øjne af nydelse. ”I don’t know if I’m gonna’ get the chance to feel our baby. So may I feel our baby?” spurgte han mig kærligt. Jeg kiggede bare smilende op på ham, og sagde ”It’s your baby too. Go ahead”. Jeg satte mig op, så jeg lænede op af sengestellet, hvor så Justin forsigtigt lagde sin hånd på min mave. ”You’re not gonna’ feel anything. It’s not that big so you can feel it kick” sagde jeg smilende, og grinede af Justin, som var så sød. ”I know… But if you really want to know if it’s here… you can feel it’s love”. De smukke ord. Meget poetisk. Jeg lagde en hånd på Justins hoved, da han stille lagde sit hoved på min mave, for at ligge og lytte til vores barn. Det føles mærkeligt, at tænke at jeg havde et andet menneske inde i mig lige nu. Det var lidt synd, at vi skulle af med det. Ligesom at give slip på et stykke kærlighed. Men det var det rigtige at gøre. Altså ikke på naturens side, men fordi vi var så unge. Det ville være synd for barnet, at vokse op med så unge forældre. Jeg ved godt, at Justin blev opvokset af unge forældre, og de havde gjort et fantastisk job. Men jeg er sikker på at det ikke altid var let. Jeg var i hvert fald ikke klar til at have et barn i min alder. Hvis jeg ikke var blevet berømt i USA, så havde jeg jo stadig gået i skole. Det er bare for ungt…

 

*Næste dag*

 

”Are you sure about this?” spurgte Justin mig, mens han holdte trygt i min hånd, og kiggede mig ligeså trygt i øjnene. Jeg kiggede nervøst op på ham i hans smukke brune øjne, og nikkede. ”We’re doing the right thing” sagde jeg, og overbeviste mig selv, at dette var det rigtigt at gøre. Jeg lå på en slags rullende lægeseng inde i operationsrummet, og var sindssygt nervøs. Justin sad ved min side, hvor vi bare holdte hinanden i hånden, og var helt stille. ”The doctor is ready” sagde en sygeplejerske, som kom ind i rummet og brød den stille tavshed. Jeg tog en dyb indånding og nikkede, som tegn på at jeg også var klar. Sygeplejersken smilede, og gik for at hente lægen. Efter hun var gået, rejste Justin sig op, kyssede mig på panden og hviskede ”Everything is gonna’ be alright… I love you”. Jeg smilede kærligt, og kunne mærke jeg begyndte at ryste. ”Hey” sagde Justin hviskede afslappet, og tog sin ene hånd på min kind. ”You’re gonna’ be fine” sagde han smilende, og kiggede mig dybt i øjnene, selvom jeg kiggede med våde øjne ned i den grøn-blå dyne. Justin tog stille sine fingrespidser under min hage, og løftede den forsigtigt så vi fik øjenkontakt ”You’re going to be okay”. Der gled en tåre ned af min kind, hvor jeg så sagde ligeså stille som Justin ”I don’t care about if I’m going to be fine.. I care about our baby. What if this isn’t the right thing to do? What if I’m going to regret this?”. “Hey. You said this yourself. We’re too young to raise this child. We’re doing what’s best for this baby. Okay?” sagde han trøstende til mig. Jeg nikkede stille, hvor lægen kom ind, mens han var godt i gang med at tage nogle gummihandsker på hænderne. ”Are you ready?” sagde han, og jeg kunne ikke se om han smilede eller ej, for han havde en slags maske på. Jeg nikkede forsigtigt, og kiggede hurtigt på Justin, hvis blik sagde ’It’s going to be okay’. Der kom lidt efter deromkring seks læger ind i rummet, med alt muligt udstyr. Jeg lagde mig til rette i sengen, og kiggede nervøst op i loftet, hvor jeg tog en dyb indånding, og hviskede til mig selv ”It’s going to be okay”.

”Sir, you have to wait outside” sagde lægen til Justin, hvor jeg løftede mit hove dog kiggede på lægen. ”No please. Can’t he stay?” spurgte jeg ham, men han kiggede bare skeptisk på mig og sagde ”No miss. The patients family can’t be in the room under an operation. Sorry but that’s the rules”. Jeg kiggede opgivende trist på Justin, som smiled beroligende til mig og sagde “I’ll be just outside the room and I’m not going anywhere. I’ll be here when you wake up”. Jeg kiggede kærligt på ham, men også lidt uroligt. Han bukkede sig ned, og gav mig et blidt kys på munden, hvorefter han stille gik hen mod døren uden at miste øjenkontakten med mig. Vores hænder gled stille fra hinanden jo længere vi gik fra hinanden, og da de så ikke kunne nå hinanden mere, gav Justin mig et sidste blik, vendte sig om og gik ud af døren. Jeg tog endnu en dyb indånding, og følte det ville blive sværere når Justin ikke var her. Og især når jeg skulle bedøves, eller hvad det nu hed. Jeg skulle i hvert fald få et eller andet, så jeg faldt i søvn. Det var det jeg var mest nervøs for. At ’falde i søvn med tvang’. Hvad hvis nu jeg ikke vågnede op igen? Jeg kunne ikke klare tanken, så jeg prøvede bare at tænke på noget andet, men før jeg vidste af det fik jeg en slags plastikmaske på, og faldt ligeså stille i søvn…

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld det hele gik lidt stærkt, men der skulle jo ske noget :-)

Håber i kunne lide den.

btw. tak fordi i vil læse min movella. Det er kun for jer jeg gør det, og som sagt, håber i kan lide den <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...