U want me ~ 1D+JB, del 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Færdig
Nu er jeg nået til min tredje del af movellaen, og hér sker der en masse drama, meget kærlighed, og nogle valg, man helst ville undgå at tage.
Emma, 1D og Justin møder også nogle nye venner/kendte, som de har det sjovt med. Kristoffer kommer endda også på besøg.
Efter Harry og Emmas break-up, har det været lidt intimt mellem dem og Justin. Men de er stadig venner og kan snakke sammen.
En dag skal Emma, Harry, Laura og Eleanor til et modeshow, for at støtte en af Harrys gode veninder (Cara Delvingne), og da Laura og Eleanor går tidligt hjem, er det kun Emma og Harry, der er alene. Og vi ved jo hvad der sker, når de er alene... Så det rod, må hun rode sig ud af... -Held og lykke med det :-)

Man skal kunne forstå engelsk, for der bliver talet en del engelsk i movellaen.

10Likes
0Kommentarer
3385Visninger
AA

30. "Do you?"

Emmas P.O.V:

Vi havde nu været her nogle timer, og jeg var ved at blive rimelig god til det her dansehalløj. Jeg havde kun haft to pauser, i fem minutter hver. Så jeg kunne godt mærke at mine ben, var ved at falde sammen. Men sjovt det var det.

Jeg vidste ikke hvor Justin var, men jeg var lidt ligeglad. Jeg havde det sjovt nok, da jeg var i fuld gang med at danse til ”You’re the one that I want” fra Grease, med Zac Efron. Han gav den fuld gas, og det samme gjorde jeg. Vi levede os rigtigt ind i rollerne, og lavede nogle firsermoves. Han var altså sød, ham Zac. Hvis Justin og Harry ikke var i mit liv, havde jeg hoppet på ham uden at tøve.

Midt under sangen, blev der spillet noget guitar som erstatning. Publikum kiggede uforstående op på den store scene, hvor hele bandet var forsvundet. De eneste der var på scenen, var guitaristen og Justin. Det fik mig til at være endnu mere undrende. ”Forever can nerver be long enough for me..” begyndte Justin at synge i takt til guitaren. Rampelyset lyste ned på ham da alt lyset slukkede, så han kneb øjnene sammen for at kigge ned over publikum.

Hans blik mødtes med mit, mens han sang videre ”To feel like I’ve had long enough with you”. Han begyndte at gå syngende ned af den store trappe til scenen, hvor publikum splittede op i to lige foran mig, så det nærmest skabte en gang hen til mig.

Justin slap ikke øjenkontakten for et øjeblik, men gik direkte hen mod mig. Jeg kiggede bare uforstående på ham, og lyttede godt efter til teksten.

Han var næsten helt henne ved mig, og kiggede stadig på mig, med begge hænder i sin smoking. Han havde en mikrofon på kinden, så han havde sine hænder fri. ”Forget the world now. We won’t let them see.. But there’s one thing left to do” sang han videre, og var nu helt henne ved mig.

”Now that the way has liftet, love has surely shifted my way” jeg forstod ikke hvad det her gik ud på, og stod bare med no clue og havde mit blik rettet mod den syngende Justin, hvor jeg kunne mærke mine kinder blive røde, da alle havde deres øjne rettet mod mig.

”Marry me.. Today and every day” han hev en lille æske op af lommen, åbnede æsken, så den største diamantring kom til syne, og satte sig ned på det ene knæ. Jeg tog chokket min hånd op, så den dækkede min mund.

Mine tårer kom til syne da jeg fattede hvad der skete. Alle rundt omkring os, kiggede smilende på mig, hvor Justin så spurgte, med sine hundehvalpeøjne rettet op mod mine ”Emma Josefine Møller, will you marry me?”. Hans amerikanske accent skinnede igennem, da han sagde mit fulde navn.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg var fuldstændig blank. Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, jo længere tid der gik. Jeg kiggede rundt på menneskerne rundt omkring os, med mine tårer som var lige ved at flyde over. Presset var så stort. Jeg kunne ikke tænke. Det eneste jeg kunne få ud var ”I’m sorry”, og løb gennem menneskemængden bag mig, og bed mig i læben for at holde mine tårer inde. Jeg efterlod en forbavset Justin, og løb ud a de to store glasdøre, som vi kom ind af, og ud i mørket.

Først dér forstod jeg hvad jeg havde gjort. Hvad ville der ske med Justin og jeg? Ville vi overleve det hér? Mine tårer væltede ud, mens jeg holdte mig på maven, da den smerte ikke ville gå væk. Jeg åbnede min mund og ville skrige så højt jeg kunne, men ingen lyd kom fra mine læber. Jeg gik forvirret hen mod parken ovre på den anden side af den lille vej, langs den røde løber, hvor der ikke længere var fotografer. Der var ingen mennesker. Jeg følte mig helt alene. Forladt. Fortabt.

Mine stiletter ramte gruset på stien rundt omkring i parken, og gik lige over den to meters bredde sti. Jeg satte mig på en jernbænk, som var rettet mod udsigten til den store græsplæne, hvor man kunne spille bold eller hvad ved jeg. Jeg kunne ikke tænke på andet lige nu. Jeg kunne dårligt nok tænke. Jeg sad bare på en bænk i en park, på den anden side af dér hvor jeg sagde nej om et ægteskab til min kæreste, og havde mit hoved begravet i mine hænder, hvor jeg bare græd ud. Mine tårer væltede ustyrligt ned af mine kinder, mens jeg undslap nogle næsten lydløse hyl fra min mund. Jeg vidste slet ikke at det ville føles sådan. Jeg havde det så dårligt overfor Justin, men jeg tænkte på hvad Jeg ville. Gjorde jeg ikke? Tænkte jeg overhovedet? Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre.

Jeg lod mærke til at der var en person, som satte sig ved siden af mig, og tog efterfølgende en hånd på min ryg. Jeg kiggede hen mod det bekendte ansigt, og fik øje på Laura som kiggede kærligt på mig. Lige hende jeg havde brug for. Jeg sagde ikke noget. Mine øjne fyldte op med flere tårer, hvor jeg fangede hende i et kram. ”Shh” sagde hun beroligende, mens hun nussede mig på ryggen, og holdte mig tæt ind til sig. Jeg græd ud på hendes skulder, og tårerne ville ikke stoppe. Jeg vidste ikke hvorfor. Om det var fordi det var en ubehagelig situation at være i, eller om det var fordi jeg vidste at Justin og jeg ikke ville finde sammen efter dette.

Deromkring et kvarter efter jeg havde grædt ud hos Laura, åbnede jeg døren til taxaen, som holdt parkeret ved kantstenen, og satte mig ind. Jeg krammede selvfølgelig Laura inden ”Tak” sagde jeg og kiggede kærligt på hende, med mine grædefærdige øjne. Hendes blik var kærligt, elskende, og omsorgsfuldt.

”Tak, fordi du altid er der for mig” sagde jeg og fældede en tåre, hvor jeg fandt hende i endnu et kram.

”Så.. se at komme hjem af” sagde hun, og lukkede efterfølgende døren til taxaen, med mig indeni. Hun havde givet mig nøglen til deres hus, så jeg kunne gå derhen. Hvor skulle jeg ellers gå hen? Der var Penthouset, men det sidste jeg ville var, at min søster var der og sige hvor katastrofalt det var.

Laura havde også tilbudt mig, at skifte mit tøj, og låne noget af hendes. Den bedste veninde man kunne ønske sig. Hun havde altid været ved min side.

Jeg lagde mit hoved tungt på den kolde bilrude, og kiggede udenfor i den mørke nat, så på alle storhusene suse forbi, med alle lysene lyse op alle vegne. Jeg ville ikke tænke mere over det. Jeg ville have mine tanker på noget andet. Harry. Svarede mit hjerte. Hun har andre ting at tænke på. Sagde min hjerne. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lytte til, så derfor lyttede jeg slet ikke.

Taxaen bremsede op foran et villahus, og sagde at vi var her. Laura havde betalt på forhånd for mig, så jeg steg bare ud af taxaen, iført mine stiletter og min gallakjole. Jeg gik op langs indkørslen, og op til den store hoveddør, hvor jeg bankede på. Laura havde sagt at der ville være en barnepige, som ville lukke op.

Det gjorde hun så et øjeblik efter, og kiggede med store øjne på mig. Hun vidste godt hvem jeg var, det var tydligt at se. Hun var sent i teenageårene, nok lidt yngre end mig, og var garanteret en fan. Jeg orkede ikke en fanreaktion nu, så jeg gik bare ind af døren lige forbi hende.

”Where’s the bedroomcloset?” jeg kiggede over min skulder, og hen på hende, som bare sagde ”Up the stairs and to the left”. Jeg vendte mig om igen, og havde mit blik rettet mod den store dramatiske trappe foran mig. Det var godt nok flot deres hus, meget kongeligt. Men jeg gad ikke tænke på indretning nu. Jeg bukkede mig ned og hev fat i min hæl på den ene stilet, og tog den af. Og gjorde det samme med den anden, hvorefter jeg smed dem på gulvet for enden af trappen.

Barnepigen gik straks hen og stillede dem pænt henne hvor overtøjet hang.

Min fod trådte på det mørke træ på trapperne, og gik med skridt efter skridt, op af den store trappe.

Da jeg så var nået til døren til venstre, åbnede jeg den, og trådte ind i et kæmpe walk-in-closet. Det måtte være Lauras ønske da de flyttede ind. Jeg åbnede straks min kjole, og lod den falde ned af min brune krop. Jeg havde kun mine underbukser på nu, og så min fastsiddende bh. Min krop bevægede sig langs rummet, mens mine øjne skimmede tøjet.

Da jeg havde fundet en normal bh, påsatte jeg den på mine bryster, og gled efterfølgende mine ben ned i nogle blå jeans. Der hang også en sort T-shirt med en rød mund på, som stikker tungen ud. Lidt fed var den. Jeg fandt også en mørkegrøn hættetrøje, og lod den være lynet åben, og tog en læderjakke udover.

Da jeg så havde taget alt det tøj på jeg skulle, tog jeg mine smykker af, og nogle sorte converse på, der lå ovre i skoafdelingen. Jeg tog derefter alle hårnålene ud af mit hår, og lod det falde ned, så det hang krøllende.

Jeg løb derefter ned af trappen, og tog fat i dørhåndtaget til hoveddøren.

”Where are you going?” spurgte den indtil videre irriterende barnepige. Mine øjne veg provokeret hen mod hende, og sagde ligegyldigt ”A bar… I want to drink”, mens jeg gik ud af døren, og var ligeglad med om hun hørte det. Jeg gik ned af trapperne, og hen mod taxaen jeg igen havde bestilt..

 

*En time senere*

 

”One more please” nikkede jeg til bartenderen, og sad med albuerne på bordet, mens jeg havde et dødt blik, som var limet til bordet. Han stillede et glas øl foran mig, og jeg greb straks fat i det, og tog en slurk af det. Jeg ville drikke indtil, jeg ikke kunne mærke noget mere. Men indtil videre havde det ikke hjulpet en smule.

Ølglasset ramte bordet og var halvt tomt, da en stemme sagde et par barstole væk fra mig ”You should drink vodka instead”. Jeg drejede hovedet mod den bekendte, dybe stemme, og fik øje på en krølhåret én, med smoking sidde for enden af baren. 

”Why?” smilede jeg let, da jeg vidste det var Harry.

Han svarede kort efter ”Because beer won’t take the pain away. I’ve tried.. Vodka helps. You won’t feel anything”. Jeg vidste godt hvorfor han vidste det. Det var jo på grund af, at jeg slog op med ham.

Jeg hev lidt i min mundvig, hvor han så sagde ”A vodka to the gir… woman overthere” rettede han sig selv til bartenderen, men fik efterfølgende kort øjenkontakt med mig. Det var søndag, så vi var næsten de eneste i baren. Måske også fordi klokken var 2:46. Så jeg fik min vodka rimelig hurtigt.

”Thank you” takkede jeg bartenderen, og tog fat i mit glas med vodka. Jeg så bartenderen hælde den op med kirsebærsmag, og jeg havde hørt godt om den smag, så jeg tøvede ikke med at placere den på mine læber, og vippe mit hoved bagud, så den sødt smagende vodka gled ned langs min hals.

Jeg satte derefter glasset ned på baren igen, og slikkede mig om læberne. Jeg havde taget min røde læbestift af, så mine læber var modsat blevet blege, af den kolde vodka.

”Tastes good huh?” lød det fra enden af baren. Jeg nikkede og kiggede hen mod ham.

”Can I ask why you’re here, both of you, and making it awkward for each other” udbrød bartenderen, efter en tids tavshed. Vi kiggede begge op mod bartenderen, der kiggede skiftevis forvirret mellem Harry og jeg.

Jeg undslap et falsk grin fra mine læber, og begyndte ”You see.. We were at this galla-kind-of party, and then.. uhm… I got purposed to”.

“Wow that’s great. Congratulations” afbrød den muskuløse bartender, mig, fyld med tatoveringer.

”Yeah.. I said no” sagde jeg ligegyldigt, som om det ikke var det store problem, men smilede alligevel falsk. Jeg havde grædt nok over det, så jeg var ligesom løbet tør for tårer. Måske var det også på grund af alkoholen.

”What?! Why?” sagde bartenderen rystende. Harry fuldte bare med i vores samtale to barstole væk.

”Because… I don’t know… It didn’t felt right. I don’t think Im in love with him anymore.. I mean I still love him, but.. I don’t think Im in love with him anymore” sagde jeg, og kunne ikke rigtigt finde ud af hvad jeg var, og ikke var. Harrys øjne der åbnede sig på fuldt gab, kunne ses langt væk fra.

Der var en lille pause, hvor så bartenderen begyndte igen ”Then who are you in love with?”. Mine øjne kiggede spørgende over på ham, hvor han så tilføjede ”You have to be in love with someone. Girls are always in love.. Scientists have proofed that” og løftede et øjenbryn. Han havde fat i noget. Kristian min gamle lærer havde fortalt os om det i seksuelundervisningen. Men hvis jeg ikke var forelsket i Justin.. Hvem var jeg så forelsket i?

Jeg drejede hovedet, og fik øjenkontakt med ham, for enden af baren. Der gik det op for mig. Jeg var forelsket. Jeg var forelsket i Harry! Det havde jeg hele tiden været. Lige siden den dag jeg farede vild, på Londons gader. Jeg havde været forelsket i ham hele tiden. Det var derfor jeg ikke kunne give slip på ham. Derfor jeg aldrig havde den samme gnist med Justin, som jeg havde med Harry.

Jeg sank en gang, inden jeg rejste mig op af den høje barstol, hvorefter jeg gik skridt for skridt hen mod Harrys sæde. Før jeg vidste af det stod jeg foran ham, og lænede mig forover, hvor jeg placerede mine læber på hans perfekte bløde læber. Jeg fik et sus i maven, og vidste det var rigtigt. Det føles rigtigt. 

Han stod nu op foran mig, og kyssede tilbage. Jeg havde længtes efter de fristende læber i al for lang tid, uden jeg overhoved vidste det. Det hele gik i slowmotion da jeg tog armene om hans nakke, og begravede mine fingre ind i hans krøllede hår, hvor han blidt gled sine hænder langs min ryg, og holdte mig til sidst tæt. Vores munde åbnede, og vi stak begge vores tunger ind i hinanden, hvor jeg kunne mærke Harrys mod min. Dér. Dér vidste jeg at jeg var forelsket, i denne krølhåret mand. Denne dejligt krøllet håret mand, som jeg lige nu havde tungen indeni… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...