More than this

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan ville de have det, hvis din mor arbejde som stemme opvarmer, for et af verdens mest kendte boybands og bruger alt sin tid med dem - hvilket vil sige at hun intet tid har til dig.
Sådan er Allison Hørlycks liv. Hun har mistet sin far, da hun var lille, og føler hun har mistet sin mor.
Men hvordan vil Allison reagerer, når hendes mor siger hun skal med på Tourné med One Direction, når hun hader dem mere end noget andet, fordi de har taget hendes mor fra hende.
Hun beslutter sig for at gøre ting, ting som hendes mor ikke bryder sig om, fordi hun vil have hendes mors opmærksomhed. Men hvad sker der når fyren med det blonde hår og de krystalblå øjne, viser interesse for hende? Vil hun lade sig selv falde i? Eller vil hun forblive indelukket, vred og forsøge at ødelægge hendes mors arbejde?

264Likes
229Kommentarer
86577Visninger
AA

35. Chapter 33.

 

"True or Lie?"
- Harry Styles.

 

Den der følelse af ondt i maven op til, at man slår op med den man elsker, den er ikke fed overhovedet ikke. Hvad skulle være fed ved den? Intet.
Er suk forlader mine ellers kolde læber, eftersom det er ret koldt udenfor og i stedet begiver jeg mig ind, inden jeg finder elevatoren. Det er nu og det er nu, at det skal være slut. Slut mellem ham og jeg, jeg kan ikke mere. Så må han kæmpe for mig igen.
Jeg føler mig som en kælling lige nu og en totalt bitch. Men hvad skal jeg gøre? Ignorer det og være glad? Det kan jeg jo ikke!
Da elevatoren åbner, tager jeg den største dybe indånding end jeg nogle sinde har gjort, eller måske til fars begravelse og det var det. Men ja.
Jeg lader mine lange fingere, ramme knappen på elevatoren og lader ellers mit blik ligge på skærmen, så jeg kan følge med i etagerne og må indrømme, at jeg bliver mere og mere nervøs end jeg allerede er.

Idet det siger bling, mærker jeg den største mavepuster og kører tankerne rundt i mit hoved, for skal jeg eller skal jeg ikke? Jeg skal. Bliver jeg hurtigt enig med mig selv om og jeg går hurtigt frem ad.
Mine skridt stopper op foran døren og jeg kan tydeligt mærke en smerte, en smerte jeg ikke kan bærer. Jeg skal nu såre Niall, den dreng jeg elsker.
Jeg åbner egentlig bare døren og braser ind, selvfølgelig sidder drengene og spiller, eller alle undtaget Niall og Harry. Harry passer Lux og Niall, ja han er sikkert sammen med Justin, for Justin er her ikke.
”Hvor er Niall?” jeg prøver at holde hovedet koldt og det går da fint nok, indtil videre. Zayn vender sit hoved og ser i mod mig, inden han smiler skævt og jeg smiler egentlig ikke tilbage, for hvordan kan jeg? Jeg skal såre deres ven nu.
”Værelset med Justin” jeg nikker kort og går i mod døren, inden jeg bare åbner og drengene ser mig egentlig ikke, pisse irriterende.
”Niall, kan vi snakke?” han vender sig hurtigt rundt og hans dejlige blå øjne stråler straks, hvilket gør så ondt og det giver mig en dårlig fornemmelse. Jeg hader allerede mig selv, mere end noget andet.
”Alene?” spørger jeg lidt, da Justin åbenbart ikke skrider, men bliver. Jeg kan se de sidder på facebook og er på Olivias bruger. Pisse irriterende!
”Øhm selvfølgelig” siger han lidt og ser på mig, inden han går i mod døren.
”Husk beskyttelse, vi kan ikke have endnu en sag på nakken Niall!” et fnis forlader kort Nialls læber og jeg ruller egentlig med øjnene. Justin kan blande sig uden om.
Jeg træder helt ind på værelset og Justin lukker døren efter sig, Nialls glade ansigt stråler endnu mere og han rejser sig, inden han går i mod mig, hvor han skal til, at kysse mig og jeg trækker mig væk. Hvilket han undrer sig over.
”Allison, undskyld”
”Niall… jeg kan ikke mere… jeg lovede, at jeg ville støtte dig og det kan jeg ikke mere… Olivia eller Justin, det er hvad du tænker på, du har glemt mig… jeg kan ikke mere!” jeg ved det ikke er fair, at jeg bare kaster det ud og nu skrider, ja jeg løber ud af døren, for tårerne er på mine kinder. Det her er det værste jeg har gjort, for jeg elsker ham! Jeg elsker ham så meget og nu er det slut.
Jeg hører godt han kalder mit navn og drengene også, men jeg kan ikke mere, det kan jeg bare ikke. Men jeg elsker ham! Hvorfor fortryder jeg alt nu? Hvorfor vil jeg bare have hans arme om mig og arg! Jeg hader kærligheden! Den gør så ondt!.


***

Jeg stopper foran suiten og tørrer mine øjne, inden jeg åbner den og går ind. Jeg hører hurtigt en velkendt stemme og den tilhører Harry.
”Jeg må snakke med dig Paul” Jeg går hurtigt i mod mit værelse og ligger godt mærke til, at både Tom, Lou, Lux, Paul, Mor og nogle andre er der, men åbenbart også Harry. Jeg går bare forbi dem, men jeg når egentlig ikke langt.
”Allison, du skal hører det her også, eller det skal I alle” hans stemme lyder anderledes og såret, hvorfor ved jeg ikke og er ligeglad. Eller jov, han er vild med mig, men jeg har Niall, eller det har jeg ikke mere.
”Hvad er der Harry?” spørger Paul hurtigt og bekymret, jeg går bare en smule i mod sofaen og ser lidt på Lou, som ser undrende på mig, hun kan vist gennemskue mig.
”Jeg er skylden i Olivia sagen” jeg kigger hurtigt og undrende på ham, han vender hurtigt øjnene i mod mig.
”Undskyld Allison… det var ikke mening, at det skulle ske sådan her, at hun skulle lyve sådan. Hun skulle bare få Niall til, at tage hende med tilbage… så jeg kunne splitte Jer af og jeg kunne være den som skulle trøste dig”
”Hvad er det du siger Harry!?” Paul hæver sin stemme, inden han rejser sig op og kigger strengt på Harry.
”Jeg er forelsket i Allison… men det skulle ikke komme så vidt, at hun skulle sige hun var gravid og det pjat... så please Allison, ikke slå op med Niall… for alt Olivia siger, er løgn og latin” jeg ser hurtigt og vredt på ham, inden tårerne nu kommer frem, igen.
”Kunne du have sagt det, noget før!? Hvordan kunne du Harry!!!! Jeg har lige slået op med Niall, pga. dit planlagte egoisme!” jeg træder bare frem i mod ham og langer ham en, eller skal til. Men Paul river mig hurtigt tilbage og hans arme erstattes hurtigt med mors.
”Hvordan fanden kan du få dig selv til det Harry!? I mod den egen bedsteven!”
”Håbløst forelsket vel og et håb… men jeg var fuld den aften… jeg var virkelig fuld Paul… jeg kendte ikke Olivia, ikke før den aften og så hvordan hun hyggede sig i Nialls selvskab, jeg tilbød hende en masse penge i fuldskab og jeg fortryder det! jeg kunne ikke nænne, at hun skulle ligge på sofaen og sove, så hun sov ved mig og det kinda endte galt” han klør sig i håret og ser ned i jorden. Han gik i seng med Olivia og han er skylden i hun er gravid!
”Hvordan galt Harry? Hvordan kan du få dig til det! I fuldskab eller ej, så er det der bare ikke i orden!” jeg mærker bare vredet stige til mig og jeg river mig fri fra mor, inden jeg ser på Harry og giver ham sådan en lussing.
”Undskyld” han ser i jorden og tager stille sin hånd, op til hans kind, som nu bliver rød. Jeg ser bare skuffet på ham, inden jeg forlader suiten med tårer på kinderne. Hvordan kunne han? Jeg mener det seriøst, splitte mig og Niall, flot gjorde han meget godt.

Jeg vandrer bare ud på gangen og banker ryggen op af væggen, inden mit blik rammer Harry som hurtigt kommer ud og ser på mig, inden han blidt griber fat i min hånd.
”Så Allison, nu tror alle det er mig… tilfreds?”

 

************************************************************************************************************************

I know Im Evil, derfor er kapitlet her kort! For hvad skete der lige??;P.
Hvad mener Harry lige med det sidste?
Og Niall og Allison har slået op! :'( Trist!
Og Harry ligefrem er den som er skylden i Alt?

Hvad mener I?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...