More than this

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan ville de have det, hvis din mor arbejde som stemme opvarmer, for et af verdens mest kendte boybands og bruger alt sin tid med dem - hvilket vil sige at hun intet tid har til dig.
Sådan er Allison Hørlycks liv. Hun har mistet sin far, da hun var lille, og føler hun har mistet sin mor.
Men hvordan vil Allison reagerer, når hendes mor siger hun skal med på Tourné med One Direction, når hun hader dem mere end noget andet, fordi de har taget hendes mor fra hende.
Hun beslutter sig for at gøre ting, ting som hendes mor ikke bryder sig om, fordi hun vil have hendes mors opmærksomhed. Men hvad sker der når fyren med det blonde hår og de krystalblå øjne, viser interesse for hende? Vil hun lade sig selv falde i? Eller vil hun forblive indelukket, vred og forsøge at ødelægge hendes mors arbejde?

263Likes
229Kommentarer
86258Visninger
AA

28. Chapter 26.


"A child is a wonderfull thing"
- Helene Hørlyck.

 

Mit blik flakkede rundt i bussen og den ramte hurtigt på drengene, de sad og spillede Fifa, intet nyt idet og El, ja hun snakkede vidst i mobil med Perrie, ikke noget jeg lige holdte øje med. Mit blik er egentlig bare lidt fjernt og jeg må indrømme, jeg er træt, udmattet og jeg har det virkelig spøjst lige nu. Savnet til James, er faktisk blevet stort, selvom jeg forlod Danmark i går.
Jeg rejser mig op, inden jeg griber fat i min mobil og ringer egentlig bare til ham, jeg ved godt han er på arbejde. Men jeg er ligeglad, har brug for at høre hans stemme og høre om han er sur på mig, for han har jo regnet ud, ja det Niall og jeg har lavet. Jeg ved godt jeg er gammel nok, men James meninger betyder alt for mig, for han er jo som en ekstra far og faktisk den person jeg har, som kunne minde om en. Et smil rammer mine læber, da jeg hører hans åndedrag og derefter hans stemme.
”Hej min pige!”
”Jaaames! Jeg savner dig!” siger jeg stille og mærker faktisk en tårer der rammer min kind, men jeg høre også et grin i baggrunden.
”Skat, du tog af sted i går. Men jeg savner også dig min pige! Nu opfører du dig ordentlig, ikke?”
”Ja gør jeg, men jeg savner dig, Tanja, Jacob og Amalie!”
”De savner også dig skat. Men All, jeg sidder jo i et møde, kan vi snakkes ved?”
”Selvfølgelig, farvel James” jeg mærker kort jeg bliver trist og det høre han vidst også, for han sukker lidt. Jeg ligger egentlig bare på og rejser mig, inden jeg går sløvt i gennem sovekammeret og ud på badeværelset.
Jeg sætter mig egentlig bare ned på knæene og vælger at kaste op, ja jeg kunne ikke holde smerten eller kvalmen ud mere, så stak bare tog finger i halsen også røg det op. Eller der røg lidt mere end bare, lidt op. Mange af jer ville nok tænke ’Allison, du er gravid’ men det kan jeg jo umuligt værre. Det jo kun få dage siden og det kan jo ikke gå så hurtigt? + vi brugte beskyttelse, eller han puttede da et på? Nej Allison, du skal ikke tvivle, for du er ikke gravid, du har det bare dårligt og det kan godt lade sig gøre, at man bliver syg + du nok bare nervøs.

”Allison, skat, er du okay?” jeg høre et bank på døren, ikke mindst en velkendt stemme, som kun kan tilhører Niall. Åh dejlige basse.
”Ja, jeg har det fint” mumler jeg lidt, inden lidt mere opkast ryger op, denne gang ikke med vilje. For det skete bare af sig selv.
”Kan jeg komme ind?” spørger han bekymret, da han nok kunne hører mine underlige lyde og jeg kravler bare hen til døren, inden jeg låser op og kravler tilbage, inden jeg kaster op igen. Jeg mærker hurtigt han tager fat i mit hår.
”Du er jo ikke okay, og ad!” siger han lidt, hvilket får mig til at fnise en smule.
”Du vel ikke… jeg.. jeg mener…”
”Niall, det tror jeg ikke, det vil da være umuligt. Jeg har det nok bare lidt dårligt i dag og måske nervøs” han sætter sig ved mig, inden han trækker mig ind i hans arme og jeg ligger mit hoved i mod hans skulder. Inden mine øjne lukkes i.



***

 

Jeg åbner lidt mine øjne og ser forvirret rundt, hvor er jeg? Hvad er det her for en blød seng? Jeg hører nogle drenge latter og ikke mindst en pigelatter. Jeg skal til at sætte mig op, da jeg mærker en arm omkring mig. Mit blik rammer den velkendte fake blonde fyr og jeg genkender ham straks som Niall Horan. Min kæreste.

Men hvad laver jeg inde i et rum og som minder om et hotelværelse? Har jeg sovet turen væk, eller jeg vidste jo godt vi var et par timer væk fra vores hotel, men alligevel. Jeg har ikke mærket, at jeg er blevet båret her op eller noget som helst. Jeg prikker ham stille på kindbenet og et grynt forlader ham. Men ellers sker der ikke så meget. Et suk forlader mine læber, inden jeg igen bare prikker til ham og denne gang åbner han øjnene og ser fortvivlet på mig.
”Niall, hv…” men selvfølgelig afbryder han mig og det er jo bare typisk nogen gange.
”Du sov så tungt, så vi måtte bære dig herop og med vi, mener jeg Paul. Da vi jo skulle have beskyttelse og sådan. Men hvordan har du det?” han kærtegner stille min kind og jeg ser bare fortvivlet på ham.
”Bedre, men udmattet og føler mig så træt”
”Så luk øjnene og sov videre, jeg bliver ved dig og hvis du skal kaste op, så er det en spand ved siden af” vent hvad, nu når jeg tænker over det, jeg ligger med Niall. Jeg skulle jo sove ved min mor! Men det som om Niall kan læse tanker, da han åbenbart kommer mig i forkøbet.
”Din mor sagde, at du godt måtte sove her i nat, men ellers ikke” jeg nikker kort og putter mig indtil ham, inden jeg bare falder i søvn igen.



************************************************************************************************************************

Undskyld det korte kapitel, men jeg er nu tilfreds med det! Og hvad tror I? Er hun gravid, eller er hun bare nervøs?
Hvad mener I egentlig om James og Helenes overbeskyttelse af hende? Hun er jo 19!

Tusind tak for alle Likes og Faves der er kommet indtil videre! Håber der kommer mange flere!:)


Jeg er ked af, at der er gået tid, før et nyt afsnit kom. Men sagen er, at her i går d. 30/11, blev min mor og papfar endelig gift, efter de har kendt hinanden i 15 år. Det har bare været et lille bryllup for mig og mine søskende, da de begge ellers ikke gider kæmpe store bryllupper. Derfor kom der jo intet afsnit i weekenden, for jeg nåede simpelthen ikke at lave nogle, så Stine kunne ligge dem ud;/ jeg havde glemt, de 3 måneders ansøgninger jeg skal lave om måneden og måtte gå i gang med det.

Men håber I er tilfredse med det her kapitel alligevel?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...