More than this

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan ville de have det, hvis din mor arbejde som stemme opvarmer, for et af verdens mest kendte boybands og bruger alt sin tid med dem - hvilket vil sige at hun intet tid har til dig.
Sådan er Allison Hørlycks liv. Hun har mistet sin far, da hun var lille, og føler hun har mistet sin mor.
Men hvordan vil Allison reagerer, når hendes mor siger hun skal med på Tourné med One Direction, når hun hader dem mere end noget andet, fordi de har taget hendes mor fra hende.
Hun beslutter sig for at gøre ting, ting som hendes mor ikke bryder sig om, fordi hun vil have hendes mors opmærksomhed. Men hvad sker der når fyren med det blonde hår og de krystalblå øjne, viser interesse for hende? Vil hun lade sig selv falde i? Eller vil hun forblive indelukket, vred og forsøge at ødelægge hendes mors arbejde?

263Likes
229Kommentarer
86162Visninger
AA

23. Chapter 21.

 

"Love is the feeling, I get when I see you"
- Allison Hørlyck.

Jeg ved jeg ikke var fair, jeg burde have lyttet, men jeg havde brug for tid, altså tid for mig selv og tænke. Ikke på ham og jeg, men bare på alt, på en god undskyldning. For jeg har ikke været fair for Niall og jeg bør undskylde, ikke kun for ham. Men også for min mor. James og Louis, er pt. de eneste jeg har undskyldt til og det går ikke. Bør også til Niall og mor. Mor er trods alt min mor og jeg vil det her mor og datter forhold. Men jeg vil også et forhold til Niall. Tænk jeg lige indrømmede det!
Men jo mere jeg tænkte på sangen og Niall, jo mere snurrede min mave underligt og følelserne blev anderledes. Ja jeg har benægtet alt, men jeg har haft en god grund? James fortalte mig, alt Niall faldt i søvn på trappen og ikke ville gå, ikke før jeg snakkede med ham igen. Men James fik ham til at gå hjem og sagde, jeg nok skulle komme, når jeg havde tænkt.
For efter alt i går, tænkte jeg på far og jeg savnede ham. Jeg brugte timer med min mor og det er skønt at sige ordet mor. Vi savnede om far!

 

 

***



Flashback:

”Skat, er du okay?” mit blik vender sig i mod døren og der står hun. Helene. Igen, men vel ikke for at sige, at Niall er nedenunder?
”Sådan da”
”Trist, pga. Ryan eller Niall?”
”Begge, altså jeg er godt klar over, jeg ikke elskede Ryan, men det nok var mere venskab og det med han kendte følelsen jeg har. Men vist også for at glemme Niall. Jeg troede ikke han kunne lide mig og jeg ville jo ikke lytte til sandheden. Jeg føler mig så ond!”
”Skat, du er ikke ond. Det i orden man misforstår og ikke vil lytte, når først hjertet siger det ene, så siger hjernen noget andet” hun sætter sig roligt på sengen og tager mine hænder.
”Det kan være du er 19 skat, men du er stadig min lille pige og det er iorden, du opfør dig som en på 15, for sådan gør jeg også, hvis det kommer til drenge. Men ingen vil kunne tage din fars plads” hun løfter stille mit hoved op og jeg mærker bare flere tårer på kinderne.

”Mor jeg savner ham! Jeg savner ham så meget! Han forlod mig tideligt! Også fik du tilbudt et job og jeg ville ikke stoppe dig, så jeg sagde bare ja… men jeg har følt du har glemt mig og ikke ville have mig!”
”Skat, sådan må du ikke tro! Jeg elsker dig og jeg fortryder dig ikke et eneste sekund! Ja i starten var det hårdt, for du ligner din far og det er fantastisk. Men det var hårdt, jeg havde lige mistet ham. Da jobbet kom, følte jeg en ny start på livet og jeg følte James var din bedste mulighed, da I altid havde det her tætte bånd og jeg følte han var den eneste der kunne hjælpe dig. Jeg ville ikke udsætte dig for hårdt pres, og være med mig på arbejde konstant, eller have det samme liv som drengene, med skolearbejde på tour og sådan” hendes stemme er grådig og hun begynder selv at græde, ikke mindst gør jeg endnu mere og vi krammer.
”Undskyld, jeg har været sådan en uretfærdig datter!”
”Nej skat, det er mig der skal undskylde. At jeg ikke har set det du har følt og de ting du har prøvet at vise mig” hun kysser mig på kinden og jeg sætter mig helt indtil hende.
”Jeg elsker dig min skat!”
”jeg elsker også dig mor!”

Flash back slut.



***

 

Tårerne begynder straks at komme og et smil dukker op på mine læber. Mit blik rammer døren og jeg rejser mig, inden jeg finder noget tøj, som jeg hopper i.
Det tøj jeg havde på, da jeg måtte drengene. Da Niall hjalp mig og var så kærlig! Jeg tager nogle fede støvler på og løber egentlig bare nedenunder og ud i køkkenet, da jeg kan høre voksenlatter der. Jeg ligger bare armene om mor bagfra og kysser hendes kind.
”Der er en som er glad i dag?” et smil kommer på Tanjas læber, inden jeg går hen og krammer hende, inden jeg knurre mig indtil James.
”DU og jeg skal snart se fodbold igen!”
”Allison is back!” siger han smilende, inden han løfter mig op og svinger mig rundt. Et grin forlader mine læber da han sætter mig og sukker.
”Du er blevet for tung til det!”
”Undskyld!” siger jeg smilende, inden jeg krammer ham og kysser hans kind
”Jeg kommer senere!!!”
”Amalie mus, skal du med?”
”SKAL VI BESØGE DEM!!!!!?”
”Ja vi skal!”
”Hils drenge og mind dem om, at de har en øvning senere!”
”Skal jeg nok mor!” siger jeg smilende, inden jeg går ud i gangen og åbner døren, inden jeg forlader lokalet eller huset. Jeg finder min bil og sætter mig ind i den. Nu venter jeg blot på Amalie og hun kommer ret hurtigt ud, sætter sig ind, smækker døren og tager selen på.
”KØR!” kommandere hun og griner, jeg smiler bare over hende.

 

***

 

Vi ankommer til hotellet og en masse skrigende piger står ude foran. Jeg køre om på parkeringspladsen, inden jeg stiger ud, låser bilen og sådan, altså efter Ama er gået ud. Jeg går hen og ligger armen om hende, skal ikke mindste hende, hvis paparazzier kommer eller noget.
Under hele vejen, siger vi intet. For vi vil ikke opdages. Vi kommer ind i gennem havedøren eller hvad man kan kalde det og går ind i receptionen.
”Allison Hørlyck og Amalie Peterson, hvor bor One Direction?”
”Har du idé?” selvfølgelig. Jeg finder hurtigt kørekortet og pass frem, bare for en sikkerhedsskyld og viser det.
”Det iorden Allison. 9 sal og værelse 1073”
”Thanks!” jeg smiler skævt, inden jeg går i mod elevatoren og holder Ama tæt på mig. Hun skal ikke blive væk.  Så bliver James sur! Også Tanja! Det kan vi ikke have!
”Kan du trykke på..” mere når jeg ikke at sige, ikke før hun har trykket på knappen.
”jeg er ikke 5 år, men 7!”
”Jaja, jeg ved det.” jeg smiler skævt til hende, inden døren åbner sig og vi stiger ind. Hun trykker hurtigt på knap 9.
”Niall er altså sød! Du er så heldig han kan lide dig! Bare det var mig!”
”Amalie, han er 20 og du er 7, det går ikke!”
”jeg nupper bare Harry så!” jeg sukker opgivende over hende og fniser lidt af hende. Hun er nu kær.

 

Da elevatoren stopper, bider jeg mig nervøst i læben og kan ikke rigtig gå ud. Men Ama tvinger mig afsted, dejlig kusine. Hun bliver ved med at sige, at jeg skal tage mig sammen og ikke være bange. For Niall elsker mig. Hvornår er hun blevet så klog? Og hun er 7! Virkelig fantastisk kusine!
Da vi når døren, bider jeg mig igen i læben og hun banker på. Men ingen åbner, så jeg vender opgivende rundt og begynder at gå.
”Ama, kom nu, de er d…”
”Hej Amalie, er du he…” hun peger over i mod mig og mit blik rammer Zayn.
”Hej All!” siger han smilende, inden han vinker mig hen til ham og går jeg går de få skridt derhen, inden han ligger armene om mig og krammer mig ind til ham. Han kysser mig blidt på kinden.
”Tøserne, bliver så glade! Ikke mindst drengene!” siger han smilende, inden han holder døren og vi går ind.
”Zayn, hvem var det?” høre jeg Harry råbe og vi kommer bare frem. Et smil er glad på mine læber, indtil de rammer Niall. Som sidder med en pige og de griner, pjatter. Hun ser ældre ud end Niall, så har hun sådan noget brunt hår og et flot smil. Kan dog ikke rigtig se hendes øjne, herfra hvor jeg står.
”Hvor typisk” mumler jeg irriteret, men højt nok til at Niall ville kunne høre det. Nu sker det fanme igen! Det er da bare arg! Jeg vender mig rundt og skal til at gå, da jeg høre ham kalde.
”Allison. VENT! Det ikke det du tror!”
”Nej slet ikke” hvæsser jeg spydigt og begiver mig videre. Dog hører jeg ting vælte, som om, en eller anden kaster sig over ting, dog lyder der også et bum og et av, fra Niall. Nu væltede fjolset også. Inden længe ligger en hånd fast på min skulder. Jeg vender mig om og ser ind i denne pige, pigen der sad på Niall og pjattede.
”Du må være Allison? Nialls fantastiske drømmepige?”
”Jeg er Gemma Styles, Harrys storesøster” FUCK, sig ikke jeg lige har gjort mig selv til grin!?
”Jeg sagde jo, at det ikke er som det ser ud” siger han fortabt og ser på mig. Mit blik lander på Harry.
”Allison, min søster ville med til Danmark og Niall vil aldrig begå den dumme fejl, han gjorde én gang. Han elsker dig virkelig. Desuden, så giver jeg slet ikke tilladelse til at Niall og min søster blev et par, det ville være. SÅ KLAMT! Niall skal ikke ind i min familie!”
”HEEEY!”
”Sorry Niall, men jeg skal ikke have en gris i min familie!” straks rejser Niall sig og roder rundt i Harrys hår og et lille fnis forlader mine læber. Inden jeg ser undskylde på hende.
”Det er okay. Du kunne jo ikke vide + skal Harry ikke bekymre sig, for jeg har en perfekt kæreste. Som han ved og kender” siger hun smilende og sender mig et smil.
”Når men Harry og Gemma, måske vi skulle finde Louis og Liam, ikke mindst tøserne? De vidst ved Lou. Så kan vi lade de to turtelduer være alene!” Prøver Zayn, at være så voksen han kan.
”Og Amalie, kom med” siger Gemma smilende og tager hende i hånden. Jeg ser kort efter dem og ser Ama, sende mig nogle øjne og hænder ’jeg holder øje med dig’. Jeg fniser kort over hende.

 

***


Mit blik rammer i mod Niall, som ser i mod mig og de andre har forladt os alene. Han bevæger sig stille hen i mod mig og jeg bider mig lidt i læben, da han nærmer sig mig.
”Allison jeg er virkelig ked af alt”
”Niall, det mig der bør undskylde. Jeg var unfair og brugte dig, jeg var så dum, ikke at åbne mig for mig selv og se mine følelser. Når de ikke andet har været så tydelige. Men, jeg var bange…”
”Og jeg sårede dig og gjorde alt værre?” jeg nikker kort og ser på ham.
”Det gik nok op for mig den aften, at… ja at jeg er forelsket i dig og endnu mere i går”
”sssh All” siger han stille og løfter mit hoved, da tårerne presser på og han læner sig roligt frem i mod mig, inden hans læber blidt rammer mine. Men jeg trækker hovedet væk og ser på ham.
”Jeg har aldrig gjort det… ikke engang med Ryan… han ville, men afviste og han forstod… jeg har aldrig sagt de tre ord, jeg kunne ikke. For det føles ikke rigtig, ikke når det ikke var dig… Niall, jeg er også forelsket i dig og elsker dig” jeg bider mig i læben og ser nervøst på ham.
”Jeg elsker dig Allison, jeg vil ikke såre sig igen. Det lover jeg!” han lader sine læber ramme mine og denne gang gengælder jeg kysset
.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...