More than this

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan ville de have det, hvis din mor arbejde som stemme opvarmer, for et af verdens mest kendte boybands og bruger alt sin tid med dem - hvilket vil sige at hun intet tid har til dig.
Sådan er Allison Hørlycks liv. Hun har mistet sin far, da hun var lille, og føler hun har mistet sin mor.
Men hvordan vil Allison reagerer, når hendes mor siger hun skal med på Tourné med One Direction, når hun hader dem mere end noget andet, fordi de har taget hendes mor fra hende.
Hun beslutter sig for at gøre ting, ting som hendes mor ikke bryder sig om, fordi hun vil have hendes mors opmærksomhed. Men hvad sker der når fyren med det blonde hår og de krystalblå øjne, viser interesse for hende? Vil hun lade sig selv falde i? Eller vil hun forblive indelukket, vred og forsøge at ødelægge hendes mors arbejde?

261Likes
229Kommentarer
84273Visninger
AA

22. Chapter 20 - part two.

 

"I can love you more than this"
- Niall Horan.

“Allison, svar mig ærligt. Har du stadig følelser for ham?” jeg ser bare forvirret på ham og ryster på hovedet.
”Nej jeg har ej… jeg har dig!”
”Ja du har mig, men har du følelser for mig? Helt ærligt Allison, man er dum hvis man ikke kan se det, se at denne sang er til dig! Sådan som han kigger ud imod publikum. Så svar mig”
”Jeg har dig og ja jeg har!”
”Så sig de tre ord!” Jeg ser bare forvirret på ham, hvad sker der lige for ham?
”Nej det tænkte jeg nok, for du kan ikke sige dem! Har jeg bare været en leg for dig Allison?”
”Nej!” jeg mærker tårerne presse på og jeg ser på ham.
”Sikker? For vi begge ved at vi mangler en forældre og at siden Niall har skrevet, så har jeg været luft, du kan ikke sige ’jeg elsker dig’ du kan sige ’iligemåde’ som ikke er det samme. Jeg kan ikke det her mere Allison, jeg elsker dig. Men det skal tydeligt ikke være os. Et venskab er det nærmeste vi kommer til. Men lige nu, lige nu kan jeg intet af det. Håber du bliver lykkelig med ham, for du og jeg er slut” vent hvad!? Jeg ser på ham da han vender sig.
”Ry!” siger jeg og han vender sig om.
”Du må ikke gå!”
”Hvorfor ikke?” han ser forventningsfuldt på mig og jeg åbner munden men lukker den igen.

”Tænkte jeg nok” tårerene rammer helt mine kinder og jeg ser bare i mod scenen da sangen slutter.


***

 

Jeg satte mig op med et og lod hænderne fjerne de resterende tårer, samtalen sad stadig i mit hoved. Det var dog ikke det der fik mig til at græde, men bare den måde det skete på også så hurtigt. Jeg forlod koncerten også er jeg ligeglad med alt. Jeg fulgte Amalie og Jacob ud til James. Inden jeg selv tog hjem igen (Siges jeg tog taxaen, kørte jo med Ryan herhen).
Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, det var at sætte mig single. Hvordan kunne han? Han skulle måde mor og nu, ja. Nu har jeg noget at forklare James, Tanja og mor når de kommer.
Ikke mindst, hvad bildte Niall sig ind i? Jeg har afvist ham så mange gange og jeg elsker ham ikke, jeg kan ikke lide ham! Åh gud Allison, alle har hadet Ryan fra starten.
Nej de har ikke ret, du er ikke forelsket i Niall og du bliver det ikke! Hvis han kan finde på og ligge med en anden pige, når han siger han har følelser for dig. Så kan han også være utro! Jeps det kan han, færdig slut og jeg kan ikke lide Niall. Vil aldrig komme til det! ALDRIG!
Åh forhelvede Allison, indrøm det nu bare. Du elsker Niall og du er forelsket i ham.
NEJ jeg er ej!
Jo jeg er så!
Nej jeg er ej!
”For fanden Allison, stop med at diskutere med dig selv…” sukker jeg kort for mig selv, inden mit blik lander rundt og jeg roligt rejser mig op, da jeg høre en bildør smække. Jeg lader mine skridt føre mig i mod vinduet og jeg ser ned, da James går hen til døren og låser op, efterfulgt af Tanja og børnene, ikke mindst mor.

 

”Allison!!!!” mit blik rammer i mod døren, da en meget bekymret onkel pludselig står der og man kunne tydeligt høre hans skridt på trappen, for de var hurtige!
”Gudskelov”
”Jeg sagde bare, at jeg tog hjem” et lille smil forlader kort mine læber og han ser på mig.
”Allison, hvor er Ryan?” mit blik rammer i mod døren, da min mor nu også står der og nærmest smiler af lykke, indtil hun ser mit ansigt.
”Han slog op… pga. Niall og den dumme sang. Han beskyldte mig for at kunne lide Niall, hvilket jeg bestemt ikke kan!” jeg ligger surt armene over kors og det får bare James til at grine. What! Hans nieces kæreste har lige slået op med hende og han griner!
”Skat, du ser helt pige fornærmet ud. Du græd i flere dage pga. det med Niall og hans opførsel”
”Du kom grædende ind på værelset min pige” siger hun stille og ligger armene om mig.
”Men jeg vil ikke kunne lide ham! Hvis han kunne ligge med en anden og påstå han elsker mig, så ville han også kunne være utro! Sagde du selv James!”
”James, hvad sagde du?” min mor vender vredt øjnene.
”Jeg sagde det, for at få hende til at stoppe med at tænkte på ham og græde øjnene ud” jeg sukker kort og han ligger armene om mig, ikke mindst mor, da hun krammer mig.
”Jeg vil ikke kunne lide ham… jeg kan ikke stole på nogle!”
”Men Niall kan du stole på, han elsker dig virkelig og da drengene spurgte hvor du var, svarede Amalie at du gik hjem og Ryan var skredet”
”Så I vidste det?”
”Ja, Amalie stod ved siden af og hørte det hele” jeg mærker kort tårerne komme frem.
”Men Ryan forstår mig og mine følelser…”
”Fordi han ingen mor har?” okay maybe de har ret. Men. Arg.
”Ja det kan godt være og han har ret, jeg kan ikke sige de tre ord. Men. Jeg kan heller ikke stole på folk og det viste han lige. Men underligt nok, så er jeg ikke ked af det eller savner ham eller noget. Jeg er mere ked over, at det overhovedet skete, altså forholdet og ikke mindst Niall, gør sådan noget”
”Men min pige, Niall elsker dig og det kan man se i den drengs øjne. Og jeg godkender ham gerne til at være din kæreste”
”James, du er ikke min far! Men okay, du kommer tættest på det” jeg knurre mig bare indtil ham, da mor slipper mig og jeg mærker bare han klemmer armene om mig.

 

***

 

”Drenge, hun skred. Hun kan bestemt ikke lide mig!”
”Niall, nu stopper du. Ryan har lige slået op med hende, pga. dig” sukker Harry opgivende.
”Ja pga. mig og hun elskede ham tydeligt, ellers ville han ikke skride!” hvorfor bliver drengene ved? Hvad forstår de ikke? Det er så tydeligt, at hun ikke kan lide mig.
”Niall, hun skred, ja. Men hun skred fordi det her måske gav et sæt i hende. Allison ønsker jo ikke at vise følelser, det ved vi alle. Men opgiv dog ikke. Vendt nu og se”
”Kan jeg ikke! Jeg tager direkte derhen nu! Og siger, at nu er det nu og det er nu det skal ske!”
”Niall, det kan d…” Louis når ikke at sige mere, heller ikke drengene og jeg skrider egentlig bare. Nu skal det gøres, jeg skal tigge om tilgivelse og forklare min sag. Mund til mund, vent nej. Hedder det ikke ansigt til ansigt? Når lige meget! Det skal ske nu!
’Allison undskyld at jeg var en idiot. Men jeg troede ikke du elskede mig, selvom det var tydeligt og Harry forklarede alt. Undskyld. Det med den pige, det var ikke med vilje! Zayn forslog bare fest også skete det bare. Men der skete ikke noget, vi havde stadig underbukser på’ flot Niall. Det kan man ikke sige!
Men nu er der også en lang vej hjem til hende.

 

***


Jeg stiger ud af taxaen, da jeg når huset og jeg går bare op til hovedøren og hammer på døren. Jeg bider mig i læben og drejer rundt, inden jeg vil gå. Men døren går op og jeg drejer mig rundt.
”Niall, hvad laver du her?” spørger Tanja forvirret og smiler skævt til mig.
”Jeg kom for at se Helene!” flot Niall. Flot. Hvorfor kan du ikke bare sige sandheden? Hun hæver kort øjenbrynet og kalder på Helene. Inden længe dukker Helene op.
”Niall, hej?”
”Hej! Skulle bare høre hvornår vi stemme opvarmer igen?”
”Niall, du kunne bare ringe om det. Sikker på der ikke var noget andet? For gætter ikke på, at de lyserøde roser er til mig?” okay jeg købte roser på vejen og lyserøde, for de røde er originale!
”Det nok ikke godt nu Niall…” hun bider sig kort i læben og jeg sukker.
”Hun hader mig, ikke?”
”Niall hun hader dig ikke, tror hun er lettet over det. Hun har indrømmet Ryan var en fejltagelse. Men hun er stadig nedtrykt og har brug for lidt tid alene”
”Men jeg vil gerne snakke med hende”
”Jeg skal nok kalde på hende” hun lukker døren i hovedet på mig. Okay det lød grovt, men det gør hun og nok for at hente Allison.
Jeg danser bare lidt rundt og drejer mig lidt, da døren går op igen og en Allison står der, hvor er hun smuk! Smukkere end jeg husker!
”Hvad vil du?”
”Undskyld, jeg er virkelig ked af det. Det var ikke min mening at såre d…”
”… At knalde en anden?”
”Jeg var ikke i seng med hende!”
”Men du ville, hvis jeg ikke var kommet?”
”Allison, det er ikke pointen. Pointen er, at jeg er ked af det og jeg var dum. Dum ikke at indse at du kunne lide mig og du ikke ville åbne det for mig”
”Niall, bare gå. Jeg gider ikke det her. Du har ødelagt nok” hun går bare ind og lukker døren i hovedet på mig.
Hvad sagde jeg forkert? Et suk forlader mine læber og jeg falder ned på jorden og sidder. Det er alt jeg kan. Jeg giver ikke op! Jeg giver ikke op!

 

***

 

Timerne var gået og jeg lå nu ned på trappen, jeg var faldet hen og sov. Men jeg vågnede hurtigt ved et puf i min ryg og jeg satte mig forvirret op.
”Niall, hvad laver du?” mit blik ramte hendes onkel og jeg rejste mig.
”Venter på Allison”
”Vi ved alle hun kan lide dig, men Niall. Giv hende lidt tid. Hun skal lige synke sangen og meget andet. Okay, men hun kan lide dig og for ellers ville jeg have smidt dig væk fra min grund, for det du har gjort”
”jeg er virkelig ked af det James. Jeg var fuld og jeg ville bare glemme hende”
”Det er ikke mig du skal undskylde overfor Niall. Bare giv lidt tid okay? Hun skal nok komme. Eleanor kommer over i morgen og hun kan nok snakke All ned. Der er sket rigeligt i dag og John er kommet ind i hendes hoved igen”
”Hendes far?” han nikker kort og jeg ser roligt på ham.
”Jeg er ked af Jeres tab, det er jeg virkelig”
”Tak Niall, det betyder meget. Men lige nu, tror jeg hun har brug for at sove i stilhed og snakke med Eleanor i morgen. Gå nu hellere hjem, inden du bliver syg. Regnen kommer snart”
”Ja okay, skal jeg nok og tak James. Jeg vil ikke såre hende, ikke igen. Jeg elsker hende”
”Ved jeg” han gav mig et kærligt skulderklap, inden jeg vendte mig om for at gå og et suk forlod mine læber.
Mon det her nogen sinde vil lykkes og hun vil blive min?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...