More than this

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan ville de have det, hvis din mor arbejde som stemme opvarmer, for et af verdens mest kendte boybands og bruger alt sin tid med dem - hvilket vil sige at hun intet tid har til dig.
Sådan er Allison Hørlycks liv. Hun har mistet sin far, da hun var lille, og føler hun har mistet sin mor.
Men hvordan vil Allison reagerer, når hendes mor siger hun skal med på Tourné med One Direction, når hun hader dem mere end noget andet, fordi de har taget hendes mor fra hende.
Hun beslutter sig for at gøre ting, ting som hendes mor ikke bryder sig om, fordi hun vil have hendes mors opmærksomhed. Men hvad sker der når fyren med det blonde hår og de krystalblå øjne, viser interesse for hende? Vil hun lade sig selv falde i? Eller vil hun forblive indelukket, vred og forsøge at ødelægge hendes mors arbejde?

264Likes
229Kommentarer
88013Visninger
AA

16. Chapter 14.


"Come stop your crying. It will be all right. Just take my hand. Hold it tight"
- Ryan Olsen.

 

Jeg havde dummet mig og jeg vidste godt hvor dumt det endt var, men hun var ligeglad med mig og jeg ville glemme hende, så det var jo hvad jeg kunne gøre, var det ikke? Jeg mener drikke mig fuld og sådan. Men jeg troede jo ikke hun ville komme og se! Vi var faktisk ikke nået langt, jeg havde da underbukser på. Jeg ville løbe efter, men Louis stoppede mig. Ja han brugte tid med Eleanor, indtil han hørte gråd og kunne regne ud hvad. Han skubbede mig tilbage og gav mig sådan en ordentlig skæld ud og har ikke snakket med mig siden, han ignorer mig blankt.
Hvad sker der for ham? Jeg mener, det var jo hende som knuste mig og ikke om vendt, det var jo rigtigt! Var det ikke?
Mit blik rammer i mod drengene, de øver og øver, men jeg kan ikke og jeg vil ikke, mine tanker er andre steder, hvorfor er hun så sur og kold overfor mig? Også glor hun underligt på Olivia. Hun er nu ellers en sød pige og vi snakkede godt sammen, inden jeg blev fuld. Hun ved alt med Allison. Men alligevel er hun her og gør mit humør godt, hun er nu sød. Dog er Louis totalt kold overfor hende, ikke mindst Eleanor og faktisk Zayn, hvad sker der for dem? Zayn forslog jo vi tog i byen.
”Niall, koncentrere dig så… I skal optræde i aften” jeg sukker kort og lader blikket ramme på Paul. Jeg nikker kort, inden drengene igen går i gang. Men da det når til min solo, så går jeg i stå. Jeg kan ikke. Mine tanker er alle andre steder. Vi er i gang med at øve og Helene er taget tilbage til hotellet, hun vil lige kigge til Allison, hvilket er forståeligt. For vi har været her i 3 timer nu og hun svarer vidst ikke sin mor.
Hvorfor skal jeg bekymre mig om hende? Det er da så træls!

Mit blik vender i mod døren, da en fustreret Helene kommer ind og går hen i mod Paul. Jeg ser lidt i mod de andre drenge og jeg ser ned på dem igen. Pauls ansigt ændrer sig hurtigt, inden han tager om hende og det får mig til at reagere. Men når ikke noget som helst, inden Olivia kommer hen til mig og ligger armene om mig. Eleanor er allerede henne ved Helene og ikke mindst de andre drenge.
”HUN ER HVAD!” hører jeg Louis pludselig råbe, inden han vender blikket vredt i mod mig og løber op på scenen, inden han griber fat i min trøje.
”Louis!” Råber Paul, inden han farer efter ham. Louis ser bare på mig med vrede øjne, angsten breder sig i mig.
”Dig! Hvad har du gjort Niall! Det er din skyld! DIN SKYLD!” hvæsser han og hæver et knytnæve, men bliver trukket væk, inden han når at slå mig.
”Louis!” Siger Paul vredt og trækker ham helt væk. Eleanor ser bare forskrækket på Louis, inden Harry kommer hen og ligger en hånd på min skulder.
”Drenge! Jeg vil vide hvad der er sket og det er nu!” Siger Helene, inden hun ser grådkvalt på os.
”Olivia, er hvad der er sket! Sådan en finke og sådan en player som Niall er!” hvæsser Louis.
”Louis, stop nu. Det var nu mig der forslog vi to i byen. Dog troede jeg ikke Niall vil tage en kvinde med!”
”Ja og vi advarede hende ligesom!”
”Jeg er røvligeglad! Det er Nialls skyld Helene! Så hvis der er sket Allison noget, så er det hans skyld!” jeg ser forvirret frem og tilbage, inden jeg hæver et bryn.
”Hvad forgår der, jeg forstår ikke?”
”Forstår du ik…”
”Niall, hun er væk, hendes ting er væk” græder Helene igen og Liam ligger armene om hende.
”Sssh Helene, vi skal nok finde hende”
”Hun tager ikke sin mobil eller noget og jeg forstår hvorfor, for den har hun efterladt” græder hun bare og falder sammen i Liams arme. Allison er væk og det er min skyld? Min alene?
Hvad har jeg dog gjort? Allison har jo igen følelser for mig.
”Jo hun har Niall, det netop det hun har! Men hun vil ikke indrømme det! MEN NU er hun væk, din skyld!” vent hvad? Talte jeg lige højt, det måtte jeg have gjort.
”Faktisk, mest din Harry!” Hvæsser Louis, inden Paul ser hårdt på ham og trækker ham helt væk. Jeg kan høre han siger, at han skal slappe af. Men Louis råber bare og Eleanor sukker blot, inden hun ser på mig.
”Flot Niall. Endelig en pige som kunne lide dig og du ødelægger alt… har hun kunnet fra det øjeblik i mødtes, det har man kunnet se… ja hun var ikke fair. Men, flot Niall” Sukker hun og følger efter sin kæreste og jeg ser blot på de andre. Inden Olivia ser imod mig og sukker kort. Havde hun forventet noget eller? Selvfølgelig kan Allison ikke lide mig, vil hun aldrig gøre. Det har hun gjort mig bevist om!

 

***
 

Jeg sidder nu i en ny taxa. Normalt ville jeg ringe til James, men kan jeg ikke, for han vil jo ikke have mig? Så kan det jo være lige meget. Hvem skulle jeg også ringe til? Her er ingen, ingen. Nada.
Anthony og Felicia, var et meget sødt par og de var så venlige i mod mig hele tiden. De snakkede om deres kærlighed, deres børn og børnebørn. Nu ville de på en romantisk tur til Danmark, se den lille havfrue, H.C. Andersens hus osv. hvilket var så sødt. Sådan ville de fejre deres bryllups dag, med en måned i Danmark. De sagde jeg endelig måtte skrive og fortælle dem om hvordan det går mig. De fik både mail og mobil, og jeg fik deres.
Faktisk en dejlig flyvetur, selvom jeg blev flyvesyg igen og kastede op, men det var ikke slemt. Felicia og jeg byttede plads, så jeg kunne ligge op af Tony og hun plejede mig. De var virkelig dejlige. Jeg følte mig hjemme i deres arme, skal også mødes med dem i Danmark. Glæder mig.
Dog har mine tanker ikke fjernet sig, smerten var der stadig og det gør ondt. Hvordan kunne han? Og hvorfor skulle jeg tænke konstant på ham nu?

 

Jeg ser ud af ruden, inden jeg lukker mine øjne og åbner dem igen, da bilen stopper.
”Så er vi her Miss” jeg smiler skævt og ser på ham.
”Tak” jeg rækker ham pengene og stiger ud af taxaen, inden han selv stiger ud og hjælper med mine ting. Jeg tager bare mine ting og går op på kirkegården, inden mine ben følger den normale rute og går i mod John Peterson.
Han ligger et flot sted, under et stort egetræ, med et hjerteformet sten og med to fulgte på. Graven er perfekt og flot. Farmor passer den godt og ikke mindst James. Har faktisk ikke været her siden, ja siden begravelsen. Har ikke kunnet.
Jeg stiller mine tasker uden for hækken, ja det jo sådan en hæk rundt om og ikke mindst en indgang. Jeg går stille ind. Inden jeg falder ned på mine knæ og ser på graven.
”Hej far!”
”Undskyld jeg ikke har været her siden, jeg kunne ikke. Jeg savnede dig så meget og gør jeg stadigvæk. Jeg savner dig så meget. Alt er gået i stykker efter du forlod os. Mor har glemt mig, hun tog det job og forlod mig. James har taget sig af mig, men han opgav mig også måtte jeg på tour med mor og de snothvalpe. Kunne jeg ikke, jeg ville bare have mor tilbage. Far jeg faldt for en, det burde jeg ikke og jeg holdte ham for nar, men jeg faldt så på ham. Så lå han med en anden. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre far. Jeg har brug for dig, føler mig så tom uden dig, jeg kan ikke uden dig” jeg mærker tårerne presse på og jeg ser bare ned i perlestene, som er på graven.

 

***

 

Jeg har siddet længe ved min fars grav, jeg har fortalt alt i gennem årerne, kommet ud med min frustration og undskyldt så mange gange.
Det er begyndt at regne, hvilket jeg har opdaget, for mit hår er allerede pisse vådt, ikke mindst min jakke og mine bukser, at sidde på jorden, er nok ikke den bedste idé, når det regner. Men det gør jeg nu en gang.
Jeg sætter mig stille op, inden jeg tager mine knæ til mig og ligger mit hoved i mod dem, inden jeg bare græder. Hvorfor skulle Niall sidde fast og hvorfor skulle alt gøre så forbandet ondt?
”Hey, er du okay?” jeg kigger stille op og ser i mod en fyr, en mørkhåret fyr og han ser en smule ældre ud end mig.
”Jeg har det fint” mumler jeg lidt. Han ser en smule på mig, inden han ser på mine kuffeter og igen på mig.
”Stikker du af?” hans T-shirt er hvid og gennemsigtigt, hvilket viser en god sixpack.
”Nej, eller det er gjort” han ser på mig, inden han ser på gravstedet.
”Hvorfor sidde her i det våde vejr?”
”Jeg troede træet ville holde mig tør, men gjorde det ikke og ville ikke forlade ham igen”
”Er han, din far?” Spørger han tøvende, men vælger at ignorer ham, inden jeg blot ser på ham og kigger undrende på ham.
”Hvad laver du selv ude i det vejr?”
”Min bedstefar er gravpasser, så jeg arbejder for ham” jeg nikker en smule og han går hen i mod mig, inden han rækker hans hånd ned i mod mig og jeg tager forsigtigt i mod den, inden han hjælper mig op.
”Kom, lad os hellere få dig i tørvejr” siger han smilende, inden han hjælper mig ud af kirkegården og tager min kuffert og sportstaske, så jeg selv kan tage min håndtaske. Jeg føler bare med ham, inden han går i mod en bygning eller skur eller noget. Nej det ligner mere en form for et hus?


Han åbner langsomt døren og holder den for mig, inden jeg går ind. Mit blik vender sig rundt, der står en seng her, et køkken osv.
Jeg vender blikket i mod ham, da han stiller mine ting og inden han går ud på badeværelset og finder to håndklæder, han ligger det ene om mine skulder og ser på mig.
”Tag rent tøj på og bare hæng dit tøj til tørrer på badeværelset, så sætter jeg vand over til the” jeg nikker kort, inden jeg finder noget tørt tøj frem og begiver mig ud på badeværelset. Jeg skifter mit tøj og hænger det andet til tørre.
Jeg går ud til ham igen, men jeg kan ikke se ham og jeg lader blikket kigge rundt, inden jeg ser ham i køkkenet, i et par joggingbukser og baroverkrop, men med T-shirt over skulderen, dog ikke på endnu. Han er nu pæn, ikke så grimt. Men ryg og sådan. Han vender sig om og jeg ser kort ned. Han går hen til mig og rækker mig koppen, jeg tager roligt i mod den og lader blikket lande på ham igen.
”Tak” Siger jeg stille og smiler kort.
”Så lidt” Siger han og tager T-shirten på.
”Hvor er din bedstefar?” Spørger jeg en smule og ser rundt, der bor tydeligvis kun én.
”På sygehuset. Han er blevet gammel og sådan, så jeg overtager indtil han er rask og det”
”Det er jeg ked af”
”Det okay, det bare normalt gammelt menneske ting og sådan” siger han med et lille smil og ser på mig.
”Jeg er Ryan”
”Allison” Jeg tager i mod hans hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...