More than this

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan ville de have det, hvis din mor arbejde som stemme opvarmer, for et af verdens mest kendte boybands og bruger alt sin tid med dem - hvilket vil sige at hun intet tid har til dig.
Sådan er Allison Hørlycks liv. Hun har mistet sin far, da hun var lille, og føler hun har mistet sin mor.
Men hvordan vil Allison reagerer, når hendes mor siger hun skal med på Tourné med One Direction, når hun hader dem mere end noget andet, fordi de har taget hendes mor fra hende.
Hun beslutter sig for at gøre ting, ting som hendes mor ikke bryder sig om, fordi hun vil have hendes mors opmærksomhed. Men hvad sker der når fyren med det blonde hår og de krystalblå øjne, viser interesse for hende? Vil hun lade sig selv falde i? Eller vil hun forblive indelukket, vred og forsøge at ødelægge hendes mors arbejde?

263Likes
229Kommentarer
85627Visninger
AA

15. Chapter 13.

 

"True love will find the way"
- Anthony Clarkson.


Kender I følelsen, at man mister noget man holdte af og kæmper vejen tilbage, men så bliver man svigtet af noget andet og kæmper igen vejen frem, men bliver hold tilbage af andre. Når du endelig er ved at finde vejen igen og du har såret en, du prøver at gøre det godt igen og du finder dem i sengen med en anden? Kender I den følelse? For det gør jeg. Hvorfor reagere jeg overhovedet sådan her? Det er ikke fair, jeg bryder mig ikke om følelsen, eller noget af det her.
Jeg vender blikket i mod min taske og rejser mig op, inden jeg bare går ud af værelset, men bliver stoppet af nogle mennesker.
I stuen sidder Helene og ikke alene, men med Niall, idioten og ikke mindst de resterende 4. Men også en eller anden brunette, vent hende kender jeg! Hun ser skuffet i mod mig, men rejser sig også og går over for at ligge armene om mig, men jeg skubber hende blot væk.
”Alli?” jeg ser bare i mod Niall og drengene.
”Hvad laver De idioter her!” hvæsser jeg koldt, har intet fortalt min mor om i går og har heller ikke lysten, hun vil vel bare grine?
”Allison, vi skal til og øve stemmer, det bad drengene om også kom Eleanor overraskende forbi i går og er med de næste to uger” siger min mor bare smilende. Jeg hader jeg kalder hende mor, det kan jeg ikke fordrage at gøre.
”Er ligeglad, gider ikke og se på de tumper her. Så hvis de skal være her, så går jeg” mumler jeg bare og går i mod badeværelset.

 

Jeg kommer ud fra badeværelset og håber de ikke længere er der. Har været i bad og har rent faktisk kun håndklæde om mig, da jeg ligesom glemte tøjet. Vældig flot af mig. Men jeg stopper irriteret op, da de 5 drenge er her endnu og ikke mindst Eleanor. De larmer bare og øver deres stemmer.
”Sikke lorte stemmer” siger jeg bare og griner, inden mit blik rammer en ny pige og hun sidder på Nialls lår, hendes hår er blot, kort og med lidt fregner, hendes øjne er blå og hvad laver en pige på Nialls skød!
”Hej Allison” Siger Louis kort, inden han rejser sig og går i mod mig. Mit blik er bare på Niall og den pige, som bare nusser ham på brystet, griner og kysser ham på kinden, han har bare hans hånd på hendes lår.
”Player” siger jeg blot og ser iskoldt på ham. Idiot.
”Allison” hun sukker kort og hun tror jo bare, at jeg holdte Niall for nar, men. Arg.
”Allison” siger Eleanor stille og prøver at fange mine øjne, jeg går bare direkte ind på værelset og smækker døren i. Jeg finder hurtigt noget tøj, hopper idet og begynder at pakke min taske, eller den var pakket i forvejen.
Jeg ser i mod døren, da den åbnes og en Louis træder ind af døren.
”Hey… er du okay? Drenge fortalte mig, ja det i går”
”Jeg har det fint, hvorfor skulle jeg ikke være det? Det jo ikke fordi jeg kom forbi, for at undskylde også vil undskylde til ham først og ser ham ligge med en anden, når han påstod han var forelsket i mig… og nu der sidder en blondine på hans lår og kærtegner ham. Hvorfor skulle jeg ikke være okay?” siger jeg forpustet og ser på ham.
”Fordi du ikke opføre dig okay, din mor fortalte du kom grædende hjem i går og ikke ville snakke. Hun påstår det måske din far eller James. Men det tror jeg nu ikke”
”Louis, jeg er okay, helt okay!”
”Hey Louis, kom vi smutter, vi tager over i salen og øver, det siger Paul vi skal, vi skal jo lærer nogle dansetrin og sådan”
”Ja Harry, jeg kommer om lidt” mit blik rammer bare lidt frem og tilbage mellem dem.
”Allison, jeg håber du snart indser nogle ting, inden du mister noget andet. Okay? Eleanor er her ikke kun pga mig, men også dig” jeg ser blot efter ham og er ligeglad.

 

***

 

Jeg sukker tungt ser på min taske og er ikke i tvivl overhovedet. Jeg pakker de sidste løse ting, gør mig rejse klar og tager min kuffert og taske, ikke mindst håndtaske. Inden jeg forlader suiten, dernæst hotellet og skaffer en taxa mod lufthavnen. Mit hjerte gør ondt og smerten er slem. Den er ikke til at holde ud. Det gør ondt, helt inde inderst. Troede han kunne lide mig og jeg tog fejl. Allison stop det, du kommer aldrig til at elske ham. Du kan være så pisse liggeglad med ham, han er ikke din type og har aldrig været det.
Jeg ser ud af vinduet, da lufthavnen nærmer sig og taxaen stopper, inden jeg stiger ud og chaufføren hjælper med at tage mine ting ud af taxaen.
”Tusind tak, hvad skylder jeg?” han fortæller hvad jeg skylder og jeg giver ham pengene, ja jeg stjal. Undskyld far. Jeg stjal fra mor, men var nød til det, ellers kan jeg ikke komme hjem. Jeg tager mine ting, inden mine fødder flytter min krop og flytter den hen i mod lufthavnes dør, inden jeg bare går inden for og hen for at købe en billet.
Jeg bider mig i læben og stiller mig i kø, nu kan jeg bare vente, vente på det bliver min tur og det kan tage tid. Eller nej, for så mange står der ikke foran mig.
”En billet til København jeg er ligeglad med kvaliteten og pladsen” siger jeg blot.
”der går en om 2 timer, du er heldig, der er kun 4 pladser tilbage” jeg nikker kort, inden jeg bare rækker damen nogle penge og jeg får min billet.
”God flyvetur”
”Tak” siger jeg med et smil, inden jeg igen griber fat i mine ting og smutter i mod ventestedet og jeg klasker mig egentlig bare ned i et sæde og venter.

 

***

 

”Afgang til København i Gate 4 om 30 minutter” jeg tager fat i mine ting og går igennem metal dimserne, selvfølgelig afleveret mine tasker først. Jeg bider mig i læben, da den piber.
”Navlepiercing” siger jeg og trækker trøjen op og han nikker, jeg går i gennem, tager mine små ting igen, ikke mindst håndtasken.
Da jeg kommer til gaten, aflevere jeg mit pas og billet. Jeg får passet igen og kan nu gå ind i gaten. Hvilket jeg gør og kommer ind i mit fly. Jeg finder min plads og sætter mig. Farvel Helene og drenge, tak for ingen ting, andet end at ødelægge mig.
Hvorfor? Jeg kan ikke klare det, mit hjerte gøre ondt. Det gør ondt. Rigtig ondt. Jeg lukker lidt mine øjne i, inden jeg mærker en tåre falde på min kind. Jeg er blevet så følsom. Det er deres skyld, kun deres. Kun deres.

 

Jeg åbner øjne og bider mig i læben, mit blik rammer på en skærm i flyet, eller sådan en der viser klokken. Har sovet i 3½ time vist eller noget. Aner faktisk ikke om de har set jeg er væk, for min mobil er slukket og skal den være i et fly jo.
Blikket flakker rundt på en stewardesse, som spørg om der er noget jeg vil have, jeg ryster blot på hovedet og lader blikket flakke rundt i flyet.
”Er du okay min ven?” jeg vender blikket rundt på en bessemor, som begynder at snakke med mig. Jeg nikker en smule, men ryster så på hovedet.
”Hvad er der i vejen min pige?” ja jeg sidder inderst, mod vinduet, så kommer der hende bedstemoren også en bedstefar, okay ved ikke om de er bedsteforældre, men de er gamle, det er de.
”Det bare…”
”Drenge problemer?” spørger hun stille og jeg trækker på skulderne.
”På en måde og ikke”
”Fortæl mig min ven”
”Jov altså, det hele er bare så svært. Min mor har glemt mig, pga. de drenge…”
”Er der mere end én?”
”Altså ja.. men ikke på den måde. Min mor fik tilbudt et job som vocal coach, for et boyband fra England. Normalt er jeg fra Danmark… hun spurgte mig om lov og jeg ville jo ikke stoppe hende idet, men håbede hun ville sige nej og det gjorde hun ikke. De rigtig populære og det giver falske venner til mig eller kærester, jeg bor hos min onkel eller boede. Han var rektor på skolen og måtte udvise mig, ikke mindst endte jeg på turné med de drenge og det gav mig bare alt muligt plan, for at få hende tilbage, men det lykkes ikke også ville jeg udnytte en af drengene. Men, det gik galt og han fik faktisk følelser for mig, påstod han og jeg tror selv jeg fik for ham, jeg ville undskylde også var han sammen med en anden og ja” siger jeg og mærker tårerne på kinderne.
”Åh lille skat, det er jeg ked af at høre! Hvad med din far, hvad siger han til det hele?”
”Jeg har ingen far, han døde af kræft da jeg var mindre”
”Nej, det er jeg ked af, det ikke rart at mindste en forældre så tideligt!” hun ligger stille hendes hånd på min skulder og jeg begynder egentlig bare at græde.
”Jeg føler mig så dum og ødelagt… jeg ville ikke sårer ham men have min mor tilbage også ligger han med en anden og hvordan skal han så nogle sinde kunne have lidet mig?”
”Ser du min pige, kærligheden er noget besværligt noget, men man må meget i gennem, inden man finder den rette og den rette kan sagtens være foran dig hele tiden, men I har problemer. Det sådan min elskede Felicia og har levet, nu har vi været sammen i mere end 50 år og jeg kunne ikke være mere lykkelig!” siger hendes mand smilende, inden han rækker sin hånd i mod min og tager den.
”Den fyr, ved ikke hvad han går klip af og heller ikke din mor” hende Felicia smiler skævt og ser på hendes mand.
”Åh Anthony, jeg kunne heller ikke være mere end lykkelig!” et smil spreder sig en smule på mine læber.
”Er du bare stukket af?”
”Ja, jeg kunne ikke mere… jeg ville bare gerne hjem” de nikker begge og sender mig opmuntrende blikke.
”Den ægte kærlighed skal nok finde sin vej!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...