More than this

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan ville de have det, hvis din mor arbejde som stemme opvarmer, for et af verdens mest kendte boybands og bruger alt sin tid med dem - hvilket vil sige at hun intet tid har til dig.
Sådan er Allison Hørlycks liv. Hun har mistet sin far, da hun var lille, og føler hun har mistet sin mor.
Men hvordan vil Allison reagerer, når hendes mor siger hun skal med på Tourné med One Direction, når hun hader dem mere end noget andet, fordi de har taget hendes mor fra hende.
Hun beslutter sig for at gøre ting, ting som hendes mor ikke bryder sig om, fordi hun vil have hendes mors opmærksomhed. Men hvad sker der når fyren med det blonde hår og de krystalblå øjne, viser interesse for hende? Vil hun lade sig selv falde i? Eller vil hun forblive indelukket, vred og forsøge at ødelægge hendes mors arbejde?

262Likes
229Kommentarer
84366Visninger
AA

3. Chapter 1.

 

"Beauty comes not from outside, but from inside"
- James Peterson

 


Mit blik var fjernt og tomt, hvorfor… hvorfor! Arg… jeg var snart ved at blive sur… hvorfor skal mine elskede converse også være i stykker!!!!!!!! ARG! De var mine ynglings! De bedste, de mest vidunderlige… også… ja så er der en fucking plet på!!!! Sådan en dum plet, der bare ikke gider at komme af!! ARG! Jeg kan jo ikke gå i sådan nogle! Folk ville tro jeg er hjemløs og en fattig røv!
Okay, nu tænker i nok ’seriøst, hun flipper ud over en plet’ men ser I, jeg elsker de her sko… de her sko er bare mit liv! De er de eneste som ikke forlader mig!
Okay, det lød wierd.
Men sådan er det… mine sko er de eneste der ikke forlader mig, de følger mig over alt og de elsker mig, de dør aldrig eller jov, kun hvis man ikke elsker dem nok.
Min far gik bort da jeg var 11, han døde af kræft, kræft i nymfen eller noget i den dur, jeg var hans prinsesse, hans et og alt, han var mit et og alt, men han gik bort, han forlod mig
Også er der min mor… ja hun er død ej okay overdrivelse. Men for mig er hun, for hun ser mig ikke, hun ligger ikke mærke til mig, hun er faktisk ligeglad med mig, ja alt for ligeglad.
Hun bruger tiden på dem, 5 totalt snoppede idiotiske drengene, som tror de har et talent og at de er så gude smukke – sandheden er bare, de synger af lort og de er tude grimme. Virkelig tude grimme… seriøst, hvem render med krøller – det er så piget!!! Virkelig piget! Og det er kun piger, som har krystalblå øjne! Badre… siger det bare… sådan en flok homoseksuelle drenge… det er hvad de er! De er sikkert også et par... sådan nogle, idioter.
Også har de det latterligste navn! One Direction – en retning, seriøst, hvad er det for et navn? Så forholder jeg mig squ heller til Backstreet boys, deres navn er bare så meget bedre! De har så meget mere klasse, end de tumper. Desuden er det jo idioten til Simon Crowell som opdagede dem, han er jo også bare blind og tonedøv!
HALLO! Hvordan kan hun tro de kan synge? Jeg mener seriøst, jeg er hendes datter og jeg KAN synge. Jeg kan faktisk meget, jeg har kroppen, røven, patterne, benene, ansigtet, øjnene, stemmen og talentet, jeg er perfekt! Okay nu lød jeg virkelig snoppet.
Men det er sandt? Hvorfor skulle jeg ellers få modeljobs? Jeg mener det gør jeg, men når nej, selv det ser mor ikke – nej vent Helene.


Ja mit navn er Allison Hørlyck – jeg er 19 år gammel – jeg er totalt bitchet – jeg hader min biologiske mor – faktisk tror jeg at jeg er adopteret.
Okay mange bindestreger og mange ting. Det virkelig, hun har ødelagt mit liv.
’Allison! Hvordan er drengene!’
’Du ser dem vel?’

’Hvordan er det, at din mor er hende, hende som lærere dem nye toner!’
Er blot nogle af de ting jeg hører hele tiden, jeg er træt af det, træt af det siger jeg! Falske venner og jeg ved ikke hvad + falske kærester.
Faktisk er jeg ligeglad eller nej, vent det er jeg ikke. Jeg er sur, jeg er indebrændt og føler mig forladt. Men selv det fatter hun ikke. Hun fatter narda! Jeg siger narda!


***

 

”Allison Hørlyck! Følg så med i timen!” åh vi har time, ej det havde jeg da lykkelig glemt alt om! Men nu så jeg pletten på min sko og jeg kan ikke lide det! Mine elskede converse er døde!
”Allison!” kom der igen strengt fra Mr. Jørgensen, min totalt latterlige Engelsk lærer.
”Bare fordi din mor arbejder, for et af verdens mest kende boybands, betyder det ikke at du ikke skal følge med!” jeg sendte ham blot et hadeblik, hvordan kan han tro sådan! Jeg hader dem… jeg hader dem! For min skyld må de gerne dø… nu! Lige inden de kommer til Danmark igen, næste år! Virkelig også eneste gang man ser Helene… hende blondinen som er kendt som stemme opvarmer, det til at brække sig over!
Ikke mindst over alle pigerne der skriger og jubler, ja de jubler over at de har fået biletter. Så er der mig som kan få dem gratis – hov nej vent, Helene besøger mig ikke engang i Danmark, hun har jo ikke tid. De der snobbede unger, skal jo have stemmeøvelser.
Rend mig i min bare røv… den flystyrt må gerne ske snart, hurtigst som muligt!
I ét lander mit blik op på Mr. Jørgensen, da hans hånd slår ned i bordet foran mig, jeg ser forskrækket på ham, inden jeg ruller med øjnene ’kontoret NU’
”Kontoret NU!”
Og jeg havde ret!
Jeg skubber blot stolen ud og rejser mig op, inden jeg tager mine ting, hvor jeg blot ser på ham, inden jeg irriterende, bare vinker flabet til ham og sender ham et luftkys.
Okay maybe I’m a Bitch! But so what?

Jeg kommer bare hentil kontoret, inden jeg bare smækker døren op og går ind.
”Allison… nu ikke igen” et suk forlader hans læber, inden han peger på stolen foran sig.

”Allison… hvad fuck skal vi stille op med dig?” jeg trækker blot på skulderne, inden jeg lader blikket falde rundt. Ja det ved jeg ikke, måske udslette de drenge, så jeg kan få Helene tilbage, nej vent, behøver jeg ikke, jeg klarer mig fint uden hende, har jeg altid gjort.
”Allison… den verden du lever i… kom ud af den… dine karakter falder, det går ikke det her.” Jeg hører ikke rigtig en skid af hvad han siger, men det er ikke noget nyt. Kan dog høre han skubber stolen ud og pludselig ligger en hånd på mit lår.
”Søde skat… jeg kan ikke blive ved med det her…”
”Jamen så smid dig forhelvede ud! Jeg gider alligevel ikke være her! Faktisk, gider jeg ingen ting!”
”Allison… jeg lovede din mor… du gav hende selv lov…” jeg mærker blot han kærtegner mig, jeg nægter fanme og tude og foran ham… det kan jeg ikke! Ja en gang elskede jeg ham, en gang… men det var før hun bare skred! Ja jeg gav hende lov, men fattede hun intet? Forstod hun ikke, at jeg ønskede hun sagde nej, eller i det mindste tog mig med sig?
”Din far ville ikke være glad, ikke når han så dig sådan” ja straks bringer han far på banen og der røg så tåren, tåren jeg prøve at holde igen.
”Skat, du må ikke græde” han drejer mit hoved og fjerner tåren.
”Gør jeg heller ikke… mine sko er døde, der er en plet der og den kan ikke komme væk!!!” siger jeg bare ligegyldigt og prøver at lyve mig vej i gennem. Et suk forlader hans læber, inden han rejser sig op og kigger på mig.
”Det her går ikke mere, jeg elsker dig min pige… men jeg kan ikke blive ved, jeg er rektoren, du har fået så mange advarsler og du ryger ikke ud – du er jo min niece, det kan jeg ikke… men det her går ikke…” han tager fat i telefonen, inden han ringer op.
”Hej Helene, det er James… ja hej, undskyld jeg ringer midt i arbejdstiden? Men det drejer sig om Allison… nej hun er okay, men det her går ikke mere Helene… nu har jeg ikke sagt noget med vilje, men alle lærerne klager over hende, hun laver ikke sine lektier, lige meget hvor meget jeg gør og prøver at hjælpe hende… hun lever sit eget liv og er i sin egen verden… det går ikke mere… du nød til at komme, jeg har også min egen kone og børn…”
James elsker mig, det ved jeg, har han altid gjort, men han er selv sur og indebrændt, indebrændt over at min mor bare kunne skride fra mig… man kan se det på ham, man kan bare se det på ham! Ja jeg har ikke gjort hans forhold med Tanja letter… faktisk svære.
”Helene… mit og Tanjas forhold hænger i kort snor… hun er ustyrlig, måske du skulle tage dig sammen i stedet? Jeg elsker dig og hende, men det her kan jeg ikke mere og John vil ikke ligefrem synes om det… ” lige for at pointere det – James = min onkel og John = min far – James er lillebror og min far var storebror.
Jeg ligner min far, samme mørkehår, mund, næse og personlighed – altså når jeg ikke er badgirl. Har mors øjne, hvilket jeg ikke gider have, for hun er ikke min mor.
”Din mor kommer hjem slutningen af ugen” jeg nikker blot, inden jeg rejser mig op og går i mod døren.
”Allison… tag hjem…” vent lidt, gav han mig lige fri? Cool! Jeg nikker kort, inden jeg bare tager mine ting og går min vej.



************************************************************************************************************************

Den er ikke slettet og startet forfra, har kun fjernet alle kapitlerne kort for, at rette i dem, da jeg fandt små fejl rundt omkring.
Jeg har skrevet 2 mumbler omkring denne for, at hører folks mening.
Om den skal starte forfra - altså sådan, at I får et kapitel en af gangen igen og på meget kort tid, da den jo har stået stille lidt og i måske har glemt det.
Eller om jeg bare skal smide alle sammen ud + det nyeste kapitel, som er lavet og ligger klar.
Men kun én har svaret og vil gerne høres fleres mening. Har nu mistet 4 fans og 1 like, nok pga af det og det lidt træls, når den ikke er lukket eller noget.
Såeh pleeeease svar, for jeg elsker denne movellas, virkelig meget! :)

Og ja, vil gerne hører hvad I helst ønsker, da I er fans af denne!:) Der er jo 29 kapitler nu, som bare ligger klar!:)

- Tikkinikki!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...