Shy Love (One Shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2013
  • Status: Færdig
*OBS* Dette er min skoleopgave som jeg fik 10 for (Yay). Jeg har valgt at lægge den herind, da jeg synes det er en sød lille historie og det er jo altid en smule fedt at få ekstra feedback, ikke? Så jeg håber at i tager godt imod den. (Dette er også grunden til at jeg ikke har været specielt meget aktiv her på det sidste.. Jeg er ved at dø i lektier... Undskyld!)

9Likes
3Kommentarer
539Visninger
AA

2. Shy Love ♥

Vinden var kold og det blæste voldsomt meget på vej til skole. Weekenden var slut og det var endnu engang blevet mandag. Jeg var træt og orkede egentlig ikke en lang skoledag, men alligevel havde jeg formået at bevæge mig ud af sengen her til morgen. Grunden var simpel – ham.

Efter festen i lørdags havde jeg været så forvirret. Ikke at det var noget nyt, men noget føltes anderledes. Måden han havde kigget på mig havde været langt mere kærlig end normal og selvom det med sikkerhed var alkoholens værk, var der vel stadig et lille håb inde i mig, der håbede at det var virkeligt. En arm lagde sig pludselig om mine skuldre og trak mig dermed ud af mine tanker på ingen tid. Jeg kiggede forvirret til min side, hvor min bedste ven, Rasmus, til min overraskelse stod med et smørret smil på læberne. Jeg løftede spørgende begge øjenbryn og som forventet kom forklaringen til hans irriterende trælse smil kort efter. Selvfølgelig. Jeg burde have forventet det. Jeg var ikke den eneste der havde lagt mærke til de blikke som Tobias havde sendt mig i løbet af aftnen.

Og som sædvanligt ville Rasmus vide alt. Det ville han altid og det skulle han nok også komme til, for vi fortalte hinanden alt. Der var bare et lille problem ved det. Jeg havde ingen ide om hvad der foregik. Tobias og jeg havde kendt hinanden i flere år og aldrig havde han givet mig den form for opmærksomhed, men jeg skulle nødig klage. For det var præcis den opmærksomhed jeg gerne ville have fra ham.

Jeg rystede forvirret på hovedet til Rasmus, inden et enkelt suk forlod min mund. Det irriterede mig gevaldigt meget at jeg ikke vidste hvad der foregik inde i hovedet på Tobias. For man kunne vidst godt sige at jeg havde et godt øje til ham. Det havde jeg haft i flere måneder, men jeg havde dog aldrig haft modet til at fortælle ham det. Da jeg var sikker på at han ikke gengældte mine følelser, indtil i lørdags altså. Siden der havde jeg ikke været andet end forvirret over det hele. Men hvorfor skulle han kunne lide mig?

Den gamle gule skole begyndte så småt at vise sig foran os, hvilket vist også var et held da der nu kun var små fem minutter til klokken ringede ind. Endnu et suk forlod min mund ved tanken om den lange skoledag, der ventede forude. Som sagt, var det ikke lige noget jeg orkede. Bestemt ikke med den historieopgave som jeg stadig ikke havde fået færdiggjort.

Vi nåede dårligt nok at træde ind på skolens område, før mit blik faldt på ham. Jeg betragtede ham på afstand, imens Rasmus og jeg bevægede os hen mod skolens indgang. Mit blik fulgte alle hans bevægelser. Hvordan han løftede armen, for at lave en high-five med drengen foran ham og bagefter lade en perlende latter forlade hans perfekte formede læber.

”Jorden kalder Victoria” lød det fra Rasmus, samtidig med at han knipsede med fingrene foran mit ansigt. Jeg glippede med øjnene et par gange, inden jeg lod min fulde opmærksomhed falde på ham igen. ”Undskyld, hvad sagde du?” spurgte jeg, imens jeg langsomt kunne mærke varmen brede sig i kinderne på mig. ”Du stener for vildt” mumlede han med et grin i stemmen, da han åbnede døren ind til skolen for os. Jeg rullede automatisk øjne af ham og satte retning mod det sædvanlige klasseværelse.

 

***

 

Dagen havde alligevel gået hurtigere end jeg havde regnet med, for før jeg havde set mig om var der kun en time til vi havde fri. Jeg nærmest jublede af glæde, da det betød at jeg endelig kunne komme hjem og gemme mig væk under dynen, hvor jeg ikke skulle bekymre mig om noget. Men samtidig vidste jeg også bare at jeg ikke på nogen måde, ville få fred fra mine ekstremt forvirrende tanker. De legede ligeså meget med mig, som Tobias’ besynderlige opførsel.

Allerede nu åd mine tanker mig op indefra og medførte derfor at jeg ikke på nogen tænkelig måde kunne følge med i timen optimalt. Derimod hvilede mit blik på ingen anden end Tobias, der havde travlt med at skrive det læren skrev på tavlen ned. Præcis som alle andre i klassen. Enden af blyanten jeg sad med i hånden lod jeg blidt ramme bordet gentagende gange i samme rytme, imens jeg betragtede ham fra min plads nede i hjørnet. Hvordan han løftede hovedet for hver gang han havde skrevet en sætning færdig, for at lade sine krystalblå øjne skimte det næste og derefter bukke hovedet igen. Åhh de så sindssyg smukke blå øjne, som jeg ville elske at kigge ind i dag og nat.

Jeg sukkede stille for mig selv og lod mit hoved hvile på min hånd, som mit blik gled ned på hans læber. Bare tanken om hvor bløde og perfekte de læber måtte være at kysse.

”Victoria?” – ”Victoria!” lød mit navn endnu engang. Denne gang bare skrappere end før fra min lærers mund. Jeg sank den klump der havde fået samlet sig i halsen på mig, da det gik op for mig at alle i klassen stirrede på mig. Hvilket betød at de alle havde set mig overglo Tobias. Åh gud hvor pinligt..

Mine kinder føltes helt varme og allerede nu, kunne jeg med sikkerhed konstatere at jeg lignede en tomat. Jeg lod mit blik møde lærens og han så bestemt ikke glad ud. ”Følg med!”

Jeg nikkede hurtigt et par gange, inden jeg flovt kiggede ned i bordet og prøvede så vidt muligt at gemme mit ansigt væk, ved hjælp af mit lange brunehår. Hvor ydmygende.  Jeg bed mig irriteret i læben og håbede at den her time snart var overstået, så jeg kunne komme hjem igen. Hvordan kunne det overhoved være muligt at falde så meget i staver over en dreng?

Fordi du er forelsket i ham, fortalte min underbevidsthed mig. Hvilket i sidste ende nok også var rigtig. Jeg var helt skudt i ham og jeg kunne ikke gøre noget ved det. Selvom det nok ville være klogt, for han ville aldrig falde for en pige som mig. Det var jeg helt sikker på og det gjorde næsten ondt at tænke på, for jeg kunne som sagt virkelig godt lide ham.

Til mit held ringede skoleklokken kun et øjeblik efter og som en hver anden dag, stormede folk ud fra klasseværelset så hurtigt som muligt. Jeg pakkede mine ting sammen og skyndte mig ud på gangen, for at finde Rasmus.

Da jeg endelig fandt ham, hoppede mit hjerte et slag over og nervøsiteten bredte sig langsomt rundt i kroppen på mig. Han stod sammen med Tobias. Jeg havde ingen idé om hvordan jeg skulle opføre mig over for ham, efter jeg lige var blevet opdaget i at overglo ham for groft.

Jeg drejede hurtigt om på hælen, da en pludselig tanke kom til mig. Desværre var det for sent, for kun et kort øjeblik efter blev mit navn nævnt. ”Victoria kommer du?” råbte Rasmus efter mig imens et drillende smil så flot prydede hans rosenrøde læber, da han selvfølgelig også havde lagt mærke til det der var sket inde i klassen for mindre end blot ti minutter siden. Jeg rullede bevidst øjne af ham, inden jeg klaskede et smil op og bevægede mig det lille stykke hen til dem.

Snakken gik i mellem dem, som den plejede hver gang vi alle tre var sammen. Derimod holdt jeg mig en smule mere i baggrunden og svarede et par enkelte gange, men ellers ikke det helt store. Mit blik hvilede på omgivelserne vi kom forbi, da jeg nødig ville gøre mig selv mere til grin end jeg allerede havde gjort.

Jeg havde åbenbart været helt inde i mine egne tanker, for pludselig var Rasmus drejet fra uden jeg havde lagt mærke til det, da han boede på en anden vej end os. Jeg bed mig blidt i læben og kiggede forsigtigt på Tobias. Dog kiggede jeg også hurtigt væk igen, da han tilfældigvis også kiggede på mig. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig. Af en eller anden grund var jeg blevet utrolig genert i hans selskab. ”Så hvad synes du om festen i lørdags?”

Det var tydeligt at Tobias prøvede at bryde den akavede stilhed der var opstået i mellem os. Det var underligt, for vi plejede altid at grine og snakke en masse. Derfor forstod jeg heller ikke hvorfor det var blevet sådan her.

”Den var fin nok.. ” fik jeg endelig taget mig sammen til at svare til det spørgsmål, som han efterhånden havde stillet for et par minutter siden. Han nikkede sig enig og stoppede så, eftersom vi nu var nået til hans hus.

”Når men vi ses” mumlede jeg med et lille genert smil og var allerede klar til at gå det sidste lille stykke hjem til mig selv, troede jeg. Jeg fik et mindre chok, da Tobias ud af det blå greb fat i min arm og rev mig helt hen til ham. Jeg kiggede skeptisk på ham, idet han kærligt lagde armene om mig og satte et blidt kys på min kind. Inden han kækt blinkede med øjet til mig og efterlod mig ekstremt forvirret over hans ellers så simple handling. Hvad skulle det betyde? Kysset havde nærmest sat en brændende fornemmelse på min kind. Jeg lod blidt mine fingre køre hen over stedet, da Tobias vendte sig om med et blændende kækt smil på læben. Og det var der, det gik op for mig.

Det var ikke normalt for ham at behandle mig på den måde. Faktisk slet ikke for nogen piger, for det stod slet ikke til hans væremåde. Puslespillet begyndte lige så stille og roligt at falde på plads. De kærlige blikke, kysset.. Et smil fandt sin vej til mine læber og mine kinder blussede en smule op. Vores blikke mødes en sidste gang, inden jeg fortsatte videre hjem. Denne gang var jeg bare helt bevidst om hvad der skete i mit liv.

Tobias kunne også lide mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...