Manden.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den handler om en pige, der har mistet sin mor. Hun blev tæsket ihjel, uheldigvis imens pigen så det. Politiet har ikke fundet ham manden, der slog hendes mor ihjel, selvom det er 1 halvt år siden. Men Emma (som pigen hedder) ved at han er derude et sted, og at han holder øje med hende.

-- Det her er en lille novelle og faktisk en skole opgave. Derfor kommer der ikke flere "kapitler".

8Likes
12Kommentarer
417Visninger

1. Manden.

                                                                   Manden.
Jeg kan tydelig huske ham, kolde øjne og fedet hår. Han slog og sparkede min mor, som var bundet fast til sengen. Hun havde blod hele vejen ned af kroppen. Hendes mascara var smurt ud i næsten hele hendes hoved, fordi hun havde grædt så meget, hun råbte og skreg om hjælp. Men ingen hørte hende. Der var kun mig. Jeg havde gemt mig inde i et skab i soveværelset. Skabet stod på klem og jeg kunne se næsten alt hvad der foregik. Jeg var helt i chok og  kunne ikke ringe til nogle. Jeg sad bare og stirrede på dem. Min mor kiggede nogle gange hen på mig og tårende trillede ned af hendes kinder. Manden kiggede på hende længe, hans øjne kom hen på imod mig også løb han. Jeg skyndte mig ud og hen til min mor, efter at jeg hørte døren smække. Hun lå stille, helt stille... Først nu græd jeg, jeg lagde mig op til hende, helt tæt på hende. Jeg kiggede ned af hende, efter et stykke tid, bandt jeg rabet op, hun havde mærker på hendes håndled. Jeg faldt i søvn efter lang tid, og næste morgen lå jeg inde i et lille rum inde på politistationen......

"Emma skynd dig nu lige lidt". Min far holder på parkeringspladsen. Vi skal hen og besøge min mor på kirkegården, det er noglelunde et halvt år, siden hun døde. Og de har stadig ikke fundet ham manden, der slog hende ihjel. Jeg ved at han er derude et sted, og at han holder øje med mig. "Jeg kommer nu far" råber jeg tilbage til ham. Jeg går hen til bilen, åbner døren, og sætter mig ind uden at sige noget. " Hej skat. Hvordan er det gået i skolen" spørger han. "Ja, det gik vel fint. Og hvad med dig?. Hvordan er dit nye arbejde?". Han svarer ik, starter motoren, og kører så. Vi sidder længe stille, uden at sige noget til hinaden. Jeg har plukket nogle blomster henne i skolen, som jeg vil lægge på mors grav. Jeg kigger ud på marken, et par køer er igang med at spise af græsset. Vi er ude foran kirkegården ca. 20 min efter. Jeg stiger ud af bilen, tager min far i hånden, inden han åbner lågen. Vi går tavse hen af den smalle stig. "Far?". Jeg hiver i hans trøje."Jeg har glemt mine blomster, jeg vil lægge dem hos mor". Min far roder i hans lomme, giver mig bilnøglerne og så går jeg. Jeg kigger bag mig, han er allerede gået i svinget og jeg kan ikke længere se ham. Jeg begynder at gå vidre. Det er ved at blive mørkt. Idet jeg går ud af lågen, ser jeg en skygge. En skygge der går bag mig. Det kan ikke allerede være far. Jeg tænker på manden og på min mor. Hvordan han slog hende. En tåre triller ned af min kind. Jeg kigger ned på jorden igen. Skyggen er væk.
                                                                                                                                

                                                      -

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...