Alvaloon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 5 nov. 2013
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
161Visninger
AA

1. Opdaget

Det var en tidlig morgen i vand elverfolkets rige Alvaloon. Titania gik ud på den lille balkon. Hun havde langt gylden blondt hår og en flot lille lyseblå kjole på. Kjolen skinnede i solens flotte lys. Hun så ud over landsbyen. Elverne boede i en lukkede blomst, men den foldede sig aldrig ud. Der er døre og vinduer i huset. Børnene legede ude på vandet. Der var meget store blomster og en skov af græs, der gik helt ned til den meget store vandpyt. Titania kaldte på sin bedsteven Jotunheim. Jotunheim var en stor søslange. Hun er turkis blå og har søde grønne øjne.

Jotunheim var meget urolig og Titania vidste at der ville ske noget dårligt.

Pludselig  lød en råben: ”De kommer. Rigets kriger kommer”. Der var gået panik i alle.

Kvinderne og børnene løb ind i deres hus. Titania så kong Aion og krigschefen Shay stå og råbe ordre til krigerne. Hun skyndte sig ind og gemte sig i sit hemmelige rum under trappen.

Stille lage hun sig i puderne som hun selv havde lavet og lagt ind i rummet.

Det eneste der var i derinde ud over puderne var et stearin lys. Hun turde ikke at tænde lyset for sæt nu de kom igennem døren så de kunne se hende. Hendes hjerte galoperede af sted. Hun sad helt stille og lyttede. Pludselig blev husets døren slynget op. Nysgerrigt krøb hun hen til den lille lem. Hun kiggede ud og så Rigets konge, Kong Kaos. Hun listede tilbage til puderne. Hun havde set nok! Mens hun sad der inde lød der råben og skrigen og sværd blev svunget.

Hun lå i puderne og tænkte på Riget. Riget er de ondes verden.

Det er den værste verden og der ingen træer eller blomster. Landet er dødt. Hun blev helt trist over at tænke på det. Hun kunne stadig hører råbene og skrigene. Det var forfærdelig at tænke over at hendes far måske var død nu. Hendes far var kriger. Renier hendes bedste ven var også kriger måske var han også død. Hun lå og græd midt i mørket. Hun græd ned i hendes yndlings pude. Det var det fordi at det var hendes mor der lavet den til hende. Tanker for igennem hendes hoved med lynets hast.

Pludselig blev lemmen slynget op. Hun krøb helt ned i puderne. Nogen trådte ind og kiggede sig omkring men gik ud igen. Det var tæt på tænkte hun og blev nysgerrig. Hun listede hen til lemmen og kiggede ud. Pludselig blev der grebet fat i hende og hun blev puffet ud.

Den der puffede til hende skubbede hende ned i siddende stilling. Der gik en hen imod hende og hun opdagede at det var Danerrigets krigschef Lucifer.

Han så på hende med et ondskabsfuldt blik. ”Tag hende med. Hun kan bruges” sagde han med et lusket smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...