*Christmas Miracles - One Direction*

Emma er en pige som er flyttet til London for at opleve hvordan storby livet er, og hun er stadig ked af hendes mors død. Men da hun møder en bekendt dreng ændre tingene sig hurtigt for Emma, og hun kommer til at bruge ret meget tid med ham og hans venner, især en af drengene giver et godt indtryk på Emma..

24Likes
9Kommentarer
1892Visninger
AA

14. Love in you

Ariana synsvinkel 
Jeg havde siddet oppe hele natten sammen med Harry , Zayn ,Louis og niall. Harry havde ringet til dem efter at mig og Harry var kommet hen til hospitalet. Jeg havde grædt det meste af natten fordi lægerne sagde at Emma måske havde indre blødninger, men her til morges havde de sagt at der ikke var noget at se. Men det føltes ikke godt at have det sådan inden i at man måske kunne miste sin anden halvdel. Hun har været der gennem tykt og tyndt og det ville gøre så ondt hvis hun var borte en dag.

Lægerne sagde også til os at de ville vågne om nogle timer.
Vi havde fået at vide at vi kunne se dem og nogle få minutter ad gangen hver gang vi måtte gå derind og se til dem.

Vi havde lovet Perrie og Eleanor at vi ville vente på dem. Pludselig lidt længere nede af gangen kom Perrie og Eleanor løbene. "Skal vi gå ind til dem " spurgte Niall. Vi nikkede bare alle sammen. Da vi nåede til deres stue som lå lidt længere væk bankede vi på inden vi gik ind. Jeg åbnede døren langsom og kiggede ind på stuen hvor der lå en Liam og en Emma og holdte i hånden selv og de havde skrammer op og ned af armede og sov "nåårr" mumlede jeg stille. En tåre trillede ned af min kind, hvor sødt.

"Hvad er det" spurgte Niall " de holder i hånden" svarede Louis. Jeg trådte lidt til side så alle de andre kunne komme ind og se.

Emma synsvinkel 
Jeg vågnede med en kæmpe smerte i mit hoved og at mit ben gjorde sindssygt ondt i min Højer side.

Men det enste jeg tænkte på var hvor er Liam. Jeg fik med besvær sat mig op i sengen og kigget rundt i værelset hvor det hele var hvidt. I sengen ved siden af mig som stod meget tæt op af den hospitals seng jeg lå i, lå Liam og kiggede på mig. Hans øjne lyste op da han så mig vågne. Jeg fik et så stort chok at jeg gav et lille skrig fra mig. "Du behøver ikke at blive bange det er bare mig. " sagde han.

"Jeg blev bare forskrækket. Er du okay." Spurgte jeg bekymret. "Ja. Men er du okay det var dig det gik slemmestes ud over, jeg var bekymret for dig" sagde han og jeg lagde mærke til hans røde øjne. ''Har du grædt, Liam?'' spurgte jeg og kiggede på ham ''ja, for jeg var bekymret for dig, jeg var bange, bange for at jeg måske aldrig skulle høre din fantastiske stemme igen, og kiggede på dig hver time,hvert minut, hvert sekund, alt den tid hvor jeg kunne være sammen med dig''. ''Hvor er du sød'' sagde jeg og lod en tåre glide ned igen imens jeg kiggede på ham.

Han gav min hånd et klem. ''Jeg giver aldrig slip lige meget hvad der vil ske, men hvordan har du det smukke?'' "Jeg har bare meget ondt i hovedet og ondt i hele Højre side ellers ikke andet , hvad med dig" " det er ikke så slemt har bare brækket den ene fod, bare du er ok så er jeg ok" jeg smilede blot og flettede mine fingre i hans.

Han trak lidt efter i en hvid snor, og kort efter kom en sygeplejerske ind. "Nå, godt du er vågen, vi var ved at blive bange for at du ikke ville vågne. Når men du har brækkede din Højer fod og forstuvet din Højer hofte. Og rasten er bare skrammer. Der er nogle så gerne vi ind til jer. Er det ok." Vi nikkede begge to med det skulle jeg ikke havde gjort. Jeg to en hånd op til hoved og lagde mig ned. Liam tog min hånd og begyndte at sige " jeg er altså virkelig ked af at jeg kørte galt, jeg fortryder hver sekund af det" " Liam det gøre ikke noget. Så længe jeg er her med dig" svarede jeg og kiggede ham lige ind i øjnene og gav hans hånd et klem. 


Vi blev afbrudt af at døren åbnet og jeg hørt nogle stemmer,  jeg hurtig genkendte. Jeg satte mig op uden at give slip på Liams hånd men jeg havde sat mig på en forkert måde så det gjorde ondt.

Jeg skar en grimasse. "Gør det ondt?" Spurgte Liam bekymret " ja, er der en der lige vil hjælpe mig ned og lægge igen" spurgte jeg og henvendte det sidste til en af drengen. "Ja selvfølgelig." Svarede de næsten i kor og gik hen for at hjælpe mig ned og ligge.

"Tak." Svarede jeg. "Nå, hvad så?" spurgte jeg for at få stemningen op. Men i stedet for at svare begyndte de bare at grine. "Hvad?" " det er bare at du ligger på hospitalet og har været ude for en ulykke og du siger " hvad så, som om ingenting er sket." sagde Harry "haha. Jeg er ved at død af grin." Svarede jeg med et smil.

Vi havde siddet og snakkede i flere timer da en sygeplejerske kom ind og sagde " i kan komme hjem i morgen, men i bliver nød til at sove nu. " ok vi kommer og henter jer i morgen" sagde Zayn da de var på vej ud af døren. Jeg lagde mig derefter ned og kiggede Liam i øjnene. ''Jeg elsker dig'' sagde han. ''Jeg elsker også dig'' svarede jeg og gav hans hånd et lille klem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...