*Christmas Miracles - One Direction*

Emma er en pige som er flyttet til London for at opleve hvordan storby livet er, og hun er stadig ked af hendes mors død. Men da hun møder en bekendt dreng ændre tingene sig hurtigt for Emma, og hun kommer til at bruge ret meget tid med ham og hans venner, især en af drengene giver et godt indtryk på Emma..

24Likes
9Kommentarer
1912Visninger
AA

5. Emma

Harrys Synsvinkel

Efter vi havde mødt Emma havde jeg ikke tænkt på andet end hvor ked af det jeg var over at havde været ond over for hende i skolen. Men drengene havde prøvet at muntre mig op ved at holde filmaften til langt ud på natten men det hjalp ikke. Igen. Jeg var bare mega træt dagen efter. Det besluttede drengene. Imens jeg var i bad. Ingen lytter til Harry. Nej, nej

Vi skulle i biografen og se den nye hunger games. Det havde vi aftalt.

Så sidder vi og spiser eller det er kun Niall der spiser morgenmad fordi vi andre er færdige, så i mens vi venter, sidder vi og ser tv. Men pludselig kommer Niall ind i stuen med en Nutella mad men han når kun lige ind i stuen før han falder over noget af mit tøj som flyver rundt i hele lejligheden, og gæt hvor Nutella madden  ender selvfølgelig lige i hovedet på mig fordi jeg sidder tættest på. Og med det samme begynder alle drengene at grine. ”Det er som om at dit hoved er en magnet, som tiltrækker alt mad. I stedet for damer. ”sagde Louis flabet. Inden jeg for noget at sige noget begyndte Zayn at snakke om ''Harry har ikke lavet damer, han har kun lavet mad''. Derefter gik jeg ud for at vaske Nutella af mig.

~~Vi var kommet ind i biografen uden at blive opdaget af fans, men da vi kom ud af biografen kom der en hele flok piger hen og omringede os. De var så søde alle sammen, der var nogle der skreg os op i hovedet og andre der græd, de var så søde bortset fra dem der skreg mig ind hoved misforstå mig ikke jeg elsker mine fans men nogle gange kan de godt være for meget. Da vi havde givet dem autografer, begyndte vi at gå ned af gaden, men vi noget ikke så langt før der kom en kæmpe flok piger løbene. Vi besluttede os for at løbe alt hvad vi kunne væk fra dem fordi vi ikke ville blive overfaldet. Da vi havde løbet nogle gader, spurgte Liam ”hvorfor løber vi ikke bare ind i et af lejlighedskomplekserne og gemmer os indtil de er væk?”.   

 

”Det kan vi da-”mere noget jeg ikke at sige før vi løb rundt om et hjørne og ind i en person der var på vej ind i en bygning. Pigen faldt baglæns ned på jorden. ”undskyld” skyndte jeg mig at sige og kigget ned og så at det var Emma. ”det gøre ikke noget” svarede Emma. Hun kigget op på os og spurgte igen. ”hvad laver i her?, man møder da også jer alle vegne” ”vi løber fra fans, hvad laver du her? ”sagde Zayn. ”jeg bor her''. Man kunne tydeligt høre at skrigende kom nærmere og nærmere. ''Må vi komme op til dig indtil de er væk'' spurgte Niall forpustet. ''Ja, selvfølgelig'' smilede hun

Liam var hurtig til at takke ”tak”

Emmas synsvinkel

Jeg var lige på vej hjem fra Ariana. Jeg må have gået i min egne tanker, for lige pludselig lå jeg nede på jorden og der var en hæs stemme der sagde ”undskyld” da jeg kigget op og der stod Harry, Liam, Louis, Zayn og Niall. ”Det gøre ikke noget” skyndte jeg mig at sige.” hvad laver i her?” spurgte jeg og rejste mig op. ”vi løber fra fans, hvad laver du her? ”sagde Liam. ”jeg bor her, vil i med op så i kan gemme jer fra fansene” sagde jeg.  Liam sagde ”ja tak”

 *-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-

Vi sad oppe i min lejlighed og snakkede om hvor vi havde gået i skole. Jeg sad og hørte på en af Harrys historier men jeg kunne ikke rigtig koncentrer, fordi hans historie mindede meget om min historie.

*Jeg havde liget fået af vide at min mor var død i en bilulykke på vej på arbejde. Jeg skyndte mig i skole for at få snakkede med Harry, på vej i skole gjorde jeg ikke andet end at græde. Da jeg kom ind på skolen skyndte jeg mig ned til min klasse hvor jeg så Harry jeg skyndte mig ned til ham for at fortælle hvad der var sket. Han prøvede alt hvad han kunne men det hjalp ikke. Da vi havde stået der i noget tid og jeg havde gjort hans t-shrit helt våd. kom Tony og hans gruppe kom hen og spurgte Harry ”hvorfor er du venner med sådan en grim tude prinsesse” jeg kiggede op og troede at Harry ville støtte mig og svare at jeg ikke var en grim tude prinsesses men nej det gjorde han ikke, men i stedet svarede han” jeg gider hende ikke, jeg kan bare ikke slippe af med hende." Jeg kigget overrasked op på ham og svarede ” jeg viste ikke at du havde det sådan, men nu hvor jeg ved det skal jeg nok lade dig være, tak for alting Harry" jeg smilede grædende og vendte mig rundt og løb ud af skolen. Jeg så ikke  Harry igen, og vi havde ingen kontakt efter skolen, eller i skolen.*

Uden jeg viste det var tåre der begyndte at løbe ned af mine kinder. Så Liam spurgte "hvad er der galt". " jeg tænkte bare på da min mor døde, og da min bedste ven vendte mig ryggen.." svarede jeg og kiggede ned i jorden. Pludselig ubryd harry "undskyld." "hvad mener du?" spurgte jeg. "det var mig, Harry." svarede Harry. ''Jeg er Harry..'', ''jeg kiggede op på ham, og en tåre faldt ned af min kind. ''Gå Harry'' sagde jeg og pegede mod døren. Lidt efter var de alle ude.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...