En mistet fortid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jul. 2014
  • Status: Igang
Alexandra.
Hun har mistet sin fortid.
En dag dukker hun op ved en hoveddør, som ikke er hendes, og der starter hendes liv på ny.
Men så kommer en ny dreng ind på skolen, Mason.
Han er mystisk, og næsten alle pigerne falder på stribe, for at være sammen med ham. Han dukker hele tiden op, hvor hun er.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Hej alle,
Det er første gang at jeg lægger noget op, så nu må vi se.
Der opstår sikkert nogle pauser, så det må i undskylde.
XOXO

2Likes
5Kommentarer
540Visninger
AA

8. Kapitel 7 - "The Ladies"

 

Kate havde hånden på døren til ”The Ladies”, da hun utålmodigt udbrød; ” Hvad fanden er der sket i engelsk timen? Men er du okay, Alex? Du er helt bleg. ” Vi stillede os op foran spejlet, og Kate trak noget mascara op af lommen, og var færdig efter nogle minutter. Jeg vendte mig om, og begyndte at tjekke om der var nogle på toilettet. Jeg bukkede mig ned, så jeg kunne se om der var nogle ben, i båsene. Da der ikke var nogle, kunne jeg ånde ud. ”Jaah… ” Jeg trak det lidt ud, for jeg følte mig en anelse forvirret.



 ”Alex, ” hun afbrød sig selv ved at give mig et velfortjent knus. ”Se nu låser vi lige døren, og du begynder at forklare. ” Med en bevægelse havde hun låst døren, og styrede mig over til et af toiletterne, så jeg kunne sætte mig ned. Hun slog alle brætterne ned, og det endte med at hun tog fat i mine skuldre, og svang mig ned. Det var nok en god idé, for mine ben knækkede, og jeg satte mig ned rigtig hårdt. Jeg skar en grimasse, og sendte forsigtigt et smil til Kate. Hendes øjne var fyldt med omsorg, som en bjørnemor. ”Spyt så ud, du. ”

 

Jeg kunne se, at jeg havde hele hendes opmærksomhed. ”Altså du ved at han var helt fin i morges, men jeg ved faktisk ikke hvad der skete…” Eller det gjorde jeg muligvis. Han var da kun sådan, da Mason kom, eller var det bare mig der var skør? ”Alexandra Jones! Du kan ikke gemme det for mig, jeg ved at der må stikke noget nedenunder. En forklaring med detaljer, unge Pinocchio. ” Jeg grinede stille, over ordret unge Pinocchio. Det var vores kendetegn for at man havde gennemskuet den anden. Vi fandt på det da vi lige havde set filmen, og Kate var kommet med den mest hvide løgn nogensinde til den gang nuværende kæreste.

 

Hun havde løjet ham lige op i ansigtet, om at hun simpelthen bare ikke kunne komme over til hans forældre, fordi at hun var allergisk overfor voksne, og at han blev nød til at skaffe hende noget medicin eller en ilt maske for at hun kunne komme med ham. Han troede fuldstændig på hende, (hvilket var helt utroligt) og han sagde at han nok skulle skaffe hende et eller andet, efter det blev han desværre nød til at gå, for han skulle til time. Stakkels ham. Vi havde ikke være mere end elleve, så vi kunne ikke se at det var synd for ham. Efter noget tid grinede hun også med.

 

 Vi havde simpelthen den dårligste humor, det skal jeg nok sige dig. Da vi var færdige med at grine, kiggede vi begge lidt på hinanden. ”Altså han var fin nok, fem minutter inde i timen. ” Jeg fortalte hende det hele indtil hun selv var med. ”Ej, hov er han unfair. Tror du at han er jaloux? Det kunne være en helt naturlig reaktion, ikke at jeg nogensinde har været det… ” Jeg rejste mig op fra toilettet, og gik uden om hende, og hen til døren. ”Kate, hvorfor skulle han være det? Han er min bedste ven, ikke min kæreste. ” Jeg tog mig ikke af hendes kommentar, da den var for langt ude. Jeg skulle lige til at låse døren op, da nogle lyde omme på den anden side fik mig til at stoppe. Det var lydene af klør der kradsede på træ, og en slags summen.


Drømmen fra i går stod klart på min nethinde, og jeg havde det som om at det var virkeligt. Den forfærdelige skræk fyldte hele mit hoved, og det eneste jeg kunne se var skoven og månen. Jeg stod stiv som en pind, og da lydene endelig stoppede to sekunder senere, sukkede jeg af lettelse. Jeg var stadig i skoven, og mørke skygger kom fra alle sider. Jeg stod og undrede mig, hvor alle hænderne var, da en hånd tog fat i min skulder, og jeg begyndte at råbte og skrige;

”ÅH GUD, HJÆLP MIG! GØR MIG IKKE NOGET. ”

 

Personen der havde fat i mig, slap mig hurtigt, og krammede mig i stedet. Jeg blinkede kraftigt, og pludselig stod jeg stadigvæk på ”The Ladies”, og rystede af skræk. Endelig kunne jeg se at det var Kate, der havde lukket sine arme om mig. Hun havde sikkert bemærket at jeg var helt ude af den, for hun hviskede nogle berolige ord. Hendes lilla T-shirt blev hurtig meget kold og våd. Jeg kunne ikke stoppe med at sige nogle gurgle lyde, så jeg lød som en forstoppet æsel med halsbetændelse. Måske skulle jeg bare være blevet hjemme, med dynen og noget te.

 

 Der blev banket meget kraftigt på døren, og håndtaget blev flået i. Jeg stoppede med at sige lyde, og løsrev mig fra Kate. Kate kiggede bekymret på mig, og jeg kunne se at hun havde nogle spørgsmål, som hun gerne ville havde besvaret. ”Stop det, der er ikke kommet nogen til skade, ” råbte Kate til den som stod på den anden side af døren. Personen stoppede med det samme, og råbte så tilbage at vi skulle åbne døren. Kate rakte ud mod døren, og låsede op. Ind af døren stormede den person, som jeg mindst havde ventet.           

 

___________________________________________________________________________

Halløj alle sammen!

Hvad mon der sker nu?
Ved godt at det er noget tid siden. Men jeg håber i synes om dette kapitel. ^^ 

Jeg vil bare også lige sige, at jeg gerne ville have at i fik en god start, og et indblik i deres personer. Men desværre har jeg valgt at sætte den på pause, da jeg gerne vil tænke den helt igennem. 
Ellers mange tak.

 
XOXO
Girl Writer 

      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...