En mistet fortid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jul. 2014
  • Status: Igang
Alexandra.
Hun har mistet sin fortid.
En dag dukker hun op ved en hoveddør, som ikke er hendes, og der starter hendes liv på ny.
Men så kommer en ny dreng ind på skolen, Mason.
Han er mystisk, og næsten alle pigerne falder på stribe, for at være sammen med ham. Han dukker hele tiden op, hvor hun er.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Hej alle,
Det er første gang at jeg lægger noget op, så nu må vi se.
Der opstår sikkert nogle pauser, så det må i undskylde.
XOXO

2Likes
5Kommentarer
506Visninger
AA

6. Kapitel 5 - Idræt.

 

Inde i omklædningsrummet kunne jeg se Kate, så jeg gik straks hen til hende. ”Hej mus, hvad så? ” spurgte jeg da smed min taske ind i skabet ved siden af hendes. Kate kastede et blik på mig, men vendte blikket mod den snobbede, men smukke Laila og hendes bier, der altid snakkede om sladder. Man kunne tydeligt se at de ikke klædte sig på til idræt, nærmere til solbadning. Deres lyse hår var sat op i en høj hestehale, og shortsene var meget lårkorte, sammen med en pink top. ”Det siges at der var en pige der fik skæld ud af ”Pelle”, og så udviklede det sig. Jeg har også hørt at den nye dreng skal have skab ved siden af den pige. Er det ikke utroligt, A? Og hvem er dog hende den heldige?! ” Kate havde ført en dramatisk stemme hele tiden. Pelle var vores navn for pedelen, det fandt vi på i de mindre klasser. Jeg rømmede mig så hun kiggede på mig. ”Kate… ” begyndte jeg, men lænede mig mod hendes øre, og hviskede. ”Det var mig. Men det var altså ikke min skyld at Pelle blev sur. Er det virkelig sandt det med den nye dreng? ” afsluttede jeg. Kate udstødte et gisp, da jeg stoppede min strøm af ord. ”Wow, han havde sikkert bare en dårlig dag. Det tror jeg, det er i hvert fald hvad bidronningen siger, ” jeg skar en grinmasse, og begyndte at klæde om.

Da Kate og jeg var nået ind i gymnastiksalen lød der råb og latter. Vi var 42 elever der skulle have gymnastik i to små sale. Derfor blev vi altid delt op så vi var 21 i hver sal. Den sal vi var gået ind i havde to ribber, et tov og tre sækkestole. Gulvene var så hvide og glatpolerede, at man kunne spejle sig selv i dem. På væggene var det indgraverede mønstre. Jeg havde haft idræt herinde i alle årene. ”Hey tøser, vent på mig! ” vi vendte os om, men jeg vidste allerede hvem det var. ”Hej Riley, du var lige ved at gå glip af at vi gik over til sækkestolene, ” drillede jeg hende. ”Skatter, du skulle nødig snakke, ” sagde hun, og lagde armene over vores skuldre, og kiggede os begge. ”Når har I så allerede hørt sladderen, eller skal jeg lige fortælle de saftige nyheder? ” sagde hun med et kækt smil. ”Ja, det tror jeg at vi har, søde, ” sagde Kate smilende.

 

Vi var nået helt hen til sækkestolene, og vi smed os alle tre ned i dem. Pludselig lød der høj musik. Nogen havde tændt for noget rock og blev ved med at skrue højere op. ”Hey, kan i rykke lidt! Så kan os, som ikke er så fede få en plads, ” et grin var plastret op på både Coles og Noahs ansigter. ”Tal for jer selv, skatter basser! ” sagde jeg flabet, og gad ikke til at rykke mig, det var jeg for smadret til. Drømmen havde taget al min kræft i min krop med sig, og jeg lå der tilbage ødelagt og fuldstændig træt. Jeg ville ikke indrømme det til Carter, da jeg også gerne ville se de andre, det er jo dem der gør min dag fuldendt. Noah satte sig oven på mine ben, og mine ben blev ømme. ”Har du taget på eller hvad?! ” ”Hvad er det dog det du siger, Alex! ” Han vendte sig om, og jeg sendte ham onde (for sjov) øjne.


”Hvad er du dog for en! Nu skal du have! ” Han begyndte at kilde, og jeg hylede af grin. Rockmusikken stoppen midt i en guitar solo, og vores gymnastik lærer kaldte os hen til ham. Noah slap mig med en mine, men rakte sine hænder ned mod mig. ”Tak, ” sagde jeg med et smil, da han havde hevet mig op på benene.  ”Nå børnlille, så er festen slut. I kommer i et stramt program i dag, da alle sikkert har dovnet den af hele sommeren, ” begyndte han, lige så snart at vi var kommet hen til ham. ”Men før vi begynder skal I lige hilse på en ny elev som kommer hele vejen fra Bangor i Maine, hvad med at du selv præsenterer dig selv? Og for resten så kald mig for Nelson, er det forstået? ” Ham den nye trådte frem, og nikkede til Nelson. Han var høj, rigtig høj. Måske ligeså høj som Noah, og han er 1,90. Hans hår var krøllet og mørkt.


Hans blik gled rundt på os alle, og det standsede ved mig. Wow, sikke nogle øjne! Dybe mørke, med lidt mørkeblå i, hans blik tog pusten fra mig, og jeg sænkede blikket, og afbrød øjenkontakten, fordi mine kinder var begyndt at blive varme igen. ”Godt, godt. Se så lige at komme i gang, vi har ikke hele dagen, mester. ” Ham den nye sendte Nelson et blik, jeg går ud fra at det var af irritation. ”Ja, som Nelson sagde kommer jeg fra Maine, og mit navn er Mason Gonzales, end of story. ” Hans øjne landede på mig igen. ”Sikke en hottie, alle pigernes øjne er allerede klistret til ham, ” hviskede Kate ind i mit øre. Jeg slog blikket ned, og hviskede; ” Laila og co. tager sikkert mere make-up på, når vi er færdige med denne time, ” jeg flyttede mit blik over til hende, og vi sendte hinanden en internt smil. ”Så tror jeg også at vi har stået længe nok, lad os komme i gang, ” sagde Nelson, og tog sin fløjte op til munden, og begyndte at fløjte for opmærksomhed. Fløjten lød som en hånd med skarpe negle op ad en glasrude.

Noas hænder holdt mig for ørene, det var behageligt for med hans tommelfingre kærtegnede han mit hoved. Han lænede sig ind over mig, og fjernede en af hans hænder, da Nelson stoppede med at fløjte. I stedet for hans hånd kom hans mund, og han begyndte at hviske hvor irriterende alle lærerene var. Nogen rømmede sig, og Nelsons kulør var en anelse lyserød. Nelsons blik var på os da han sagde; ”Skal vi stå her hele dagen og se jer kissemisse, eller skal vi komme i gang? ” Noah flyttede sig, og Nelson udråbte ordre om at vi skulle løbe, og sådan gik resten af timen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...