En mistet fortid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jul. 2014
  • Status: Igang
Alexandra.
Hun har mistet sin fortid.
En dag dukker hun op ved en hoveddør, som ikke er hendes, og der starter hendes liv på ny.
Men så kommer en ny dreng ind på skolen, Mason.
Han er mystisk, og næsten alle pigerne falder på stribe, for at være sammen med ham. Han dukker hele tiden op, hvor hun er.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Hej alle,
Det er første gang at jeg lægger noget op, så nu må vi se.
Der opstår sikkert nogle pauser, så det må i undskylde.
XOXO

2Likes
5Kommentarer
495Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Frokost.

 


Vi kom indenfor og gik ned til vores pladser bagerst, så vi kunne sende små beskeder til hinanden, uden at læreren kunne se det. Da døren gik op igen, kom vores lærer (hans navn beskriver meget hans personlighed) Hr. Frost. Han har store briller, hans sorte øjne bliver meget store, når han fornemmer en bevægelse, så kan man se dem helt bagerst. Han gik ind med vrede skridt, og med blikket rettet mod tavlen. Da han stoppede gik han i gang med sin velkomst tale. ”Hej alle sammen og velkommen tilbage ”, sagde Hr. Frost med en dyb røst. Hans blik gled rundt, da han forsatte. ”Jeg forventer at i følger med i timerne, og hvis i mangler noget så kom endelig og sig det. I dag skal vi starte med at lære hvordan krystaller laves. Frem med bøgerne og skriv efter mig!", afsluttede han. Jeg himlede med øjne, og skrev en seddel til Noah, hvor der stod, Nå god start. Han er da ikke så irriterende og skrap som sidste år. 


Forsigtigt lagde jeg sedlen til ham, og fulgte med i timen igen. "Se så at få skrevet ellers kommer i uden for døren," sagde Frost uden at kigge på klassen. Noah skød hurtigt sedlen over til mig, hvor han havde skrevet. Nej, heldigvis! Sidste år var noget lort. Hvis man skal være to og to, skal vi så ikke arbejde sammen?  Jeg løftede mit ene øjenbryn og kiggede over på ham. 
Han sendte mig et venligt blik, og et smil. ”Fint, hvad har du så taget med til mig i dag?", hviskede jeg. Noah tog altid noget med til mig, som han havde bagt eller han lige var faldet over. Han rullede med øjnene, tog "sedlen" og gav sig til at skrive. Hvorfor skal du altid være så utålmodig? Viser dig det, når vi skal spise.
Din stædige rad, skrev jeg, så snart han havde flyttet blyanten. Sådan gik hele timen med at skrive på sedlen og brokke sig over Frost. 


Til frokost sad vi ved vores stambord. Noah, Kate, Colton, som mest er venner med Noah, men han har et crush på Kate. Han sidder her fordi at, han en dag kom op og slås med Blake fra Kate, Riley og Coltons klassen og hans venner. Noah, Kate, Riley og jeg sad lige så stille og snakkede, da Blake generede Colton, fordi at han ikke havde noget sted at sidde. Noah kom ham til undsætning og han blev en del af vores bord. Det skal lige siges at han var meget flov over at vi havde kigget på ham mens han sloges. Han har lyst hår, som fremhæver hans øjne, som er brune. Riley og Lucy sidder her også. Lucy blev mobbet, men da jeg så det kunne jeg ikke lade være med at forsvare hende. Vi blev venner, og jeg tilbød hende en plads ved bordet. Hun var lidt forsigtig i starten, men nu sidder hun her med et smil om munden. Riley var venner med Kate inden jeg dukkede op. Men hende har jeg det også fint med, hun snakker bare om alt og alle. En sladre tøs kan nu være meget sjov at være sammen med, da hun altid vil kunne komme med en sjov kommentar eller en hvisken som alle kan høre.


Hendes blonde hår snor hun altid om fingeren, når der er sket noget dramatisk. Lucy er den "nye" selvom at det er fire år siden at hun blev venner med mig. Colton kom ind for fem år siden, han havde flyttet meget, og fortæller en masse om det, (i modsætning til en anden) som om det var i går, at han skulle flytte. 
Så er der mig, et mysterium som ingen ved noget om. Kom ind i Middel School og blev straks venner med Kate og Noah. Kate, Noah og Riley har boet her hele deres liv... 
Jeg var stadig misundelig. Men jeg kan jo ikke gøre for, at jeg ikke kan huske noget fra min fortid. "Alex, jorden kalder Alexandra," sagde Kate, mens hun kiggede spørgerende på de andre. "Undskyld venner, men hvad snakker i om?" "Helt ærligt A, kan du ikke huske det?" sagde Lucy bekymret. "Tjoh," begyndte jeg usikkert, men Noah afbrød. "Er du okay, du ser lidt sløj ud." Han tog sin hånd op på min pande, mens han kiggede undersøgende på mit ansigt. "Lad nu være alle sammen, jeg har det fint og jeg er ikke sløj Noah. Jeg ville bare vide hvad i snakkede om før det her pjat." 



Jeg mærkede et stik af irritation,  selvom at det ikke var fair. "Vi snakkede skam bare om at der kommer en ny i morgen," sagde Riley med et frækt glimt i øjet. "Virkelig?!" udbrød jeg forbløffet. "Ja, det siger mine kilder... Og mine kilder fortæller også at det er en dreng." "Okay." Gad vide hvorfor han vil bo her? "Hvor gammel er han så, Riley?" spurgte Kate og Lucy i munden på hinanden. De sendte begge et smil til hinanden. "Hmm girls, jeg tror at han er på alder med os," sagde hun med et smil og et løftet øjenbryn. 
 

 

"Tøser, ikke for at bryde ind eller noget, men skal vi ikke lave et eller andet i weekenden?" sagde Colton som det første i dag. " Tak Cole," sagde Noah så stille at det kun var Colton og jeg der kunne høre det. Cole var et kælenavn ligesom mit. "Jo, jeg kan godt," sagde Lucy og kiggede på Riley. "Jeg skal ikke noget," sagde Riley og begyndte at sms'e for livet løs. Kate nikkede og kiggede på mig. "Jeg ved ikke helt, jeg skal hjælpe Carter med at gøre vores værelser færdige, hele lørdagen også søndag, for vi er sikkert ikke færdige på lørdag." De kiggede alle på mig. "Når okay så," sagde Kate stille. "Hey lad nu være med at hænge med hovederne, i skal nok få det sjovt, selvom jeg ikke er med," sagde jeg i et forsøg i at være op opmuntrende. Imens at jeg så på dem en efter en. "Jeg har en idé!" udbrød Noah. "Vi kan da bare hjælpe jer, så kan Cole tage noget at drikke med, ikke?" "Jeps, den er jeg frisk på." 


"Lucy kan du ikke tage noget med fra din onkels butik?" forsatte Noah. "Det tror jeg, ellers køber jeg bare noget." "Riley, du kan tage designer balde med," sagde han uden at spørge om hun ville. "Kate, kan du ikke tage noget af det gammelt tøj som din mor vil genskabe med?" sagde han til sidst. "Jo, jeg tror at det ville glæde hende," "Vil i virkelig hjælpe os?! Wow, tak... Mange tak! I er de bedste!" sagde jeg med det største smil, forbløffet over at de ville gøre det for mig. "Skulle være en anden ga..." Begyndte Noah, men Cole afbrød ham. "Hvad skal i to så lave, har du tænkt over det, Noah?" spurgte han mistroisk. "Ja ja gamle dreng, det har jeg da tænkt på. Alex og jeg gør værelserne klar, og køber ind til at det bliver en hyggelig aften," sagde han med en dramatisk tone. "Husk det er på lørdag, " sluttede han af. "Nå ses senere, her kommer Owen," sagde Lucy med et smil i øjnene.

Owen er den der har datet Lucy siden, at hun kom over og sidde hos os. Sød, stille og rolig fyr, lige noget for Lucy. "Ses søde," sagde jeg og sendte hende et roligt blik og et lille smil. Vi så alle sammen på Owen, som nikkede til os og fulgte Lucy til næste time. "Nå, det er da altid noget, at der er nogle der er glade for hinanden," sagde Riley vredt. "Har du da ikke en kæreste? Er det ikke Kevin?" spurgte Kate forsigtigt. "Nej, ikke mere. Han var mig utro." "Det er jeg ked af at høre, Noah skal vi smutte?" spurgte jeg ham, for at undgå en lang tale. "Tjoh, det må vi jo hellere. Ses Cole," Han gav ham en high-five og tog min hånd. "Vi ses de damer," forsatte han charmerende. "Vi ses," sagde jeg og vinkede. "Pyh, tror du nogensinde at hun kan beholde en kæreste i en måned?" sagde jeg, da jeg var væk fra ørelængde. "Måske, når hun bliver halvtreds," sagde han med grin. 

Med Noahs hånd i hånden, blev jeg nedstirret af alle hans "lovers". Det varmede at han kun holdt mig i hånden, når vi skulle nogle steder sammen. Jeg havde fået et armbånd, som han havde lavet ud af sort læder. I midten af armbåndet er der en perle, hvor bogstavet A er på. Jeg havde næsten alle timerne sammen med Noah undtagen den sidste time om mandagen og om fredagen. Det var nemlig musik. Noah gad ikke det med musik, han vil hellere medie. Alle der kunne synge eller lignende skulle deltage. Jeg var ikke den bedste til at synge, men jeg kunne dog godt nå op i de høje toner. Alle der var mødt op sad enten i sofaen eller på stolene. Musikerne er alle drenge, men vi manglede en bassist. 


Sangerne var Leah, med de store læber og en dyb stemme. Savannah, med det blålige hår, som hun havde farvet i middle school, med en middel stemme til at blødgør Leahs og min. Og så til sidst mig. Vores musik lærer er min yndlings, hun kan både være sød og irettesættende. Wendy har blå øjne og rødt hår, ikke blod rødt, men lidt mørkere. Hun har valgt dette her hold i år. Vi er i gang med nummeret "I just Can stop loving you" af Michael Jackson, tre stemmet. 


Jeg kan især godt li' stedet hvor Michael synger, "At Night When The
Stars Shine
I Pray In You I'll Find
A Love So True . . ." det er bare så poetisk og sandt. Jeg håber at jeg får lov til at synge solo der af Wendy. Timen fløj af sted, så da klokken ringede ud hørte jeg den ikke. En prikken på skulderen og et smil, der sagde at jeg skulle komme ud af fjerene, tog min opmærksomhed. 

Det var selvfølgelig Noah. "Rolig nu, jeg sad lige og øvede teksten og ventede da også på dig, du kender mig jo," jokede jeg. "Vil du med, eller skal du dyrke mere yoga?" "Fint, hvis du synes. Skal vi ikke bare følges hjem, og ikke være sammen, jeg har brug for en slapper." Jeg sendte ham bedende øjne. "Okay, men må jeg ikke nok spise med? Min mor er på forretnings rejse i to uger og min søster er ikke god til at lave mad, som Carter," sagde han. "Så skidt da, kom klokken fem eller der omkring," sagde jeg og vi begyndte at gå. 

___________________________________________________________________________


Kommenter gerne. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...