En mistet fortid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 24 jul. 2014
  • Status: Igang
Alexandra.
Hun har mistet sin fortid.
En dag dukker hun op ved en hoveddør, som ikke er hendes, og der starter hendes liv på ny.
Men så kommer en ny dreng ind på skolen, Mason.
Han er mystisk, og næsten alle pigerne falder på stribe, for at være sammen med ham. Han dukker hele tiden op, hvor hun er.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Hej alle,
Det er første gang at jeg lægger noget op, så nu må vi se.
Der opstår sikkert nogle pauser, så det må i undskylde.
XOXO

2Likes
5Kommentarer
494Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Første skoledag.



Mine minder er ikke det som jeg vil huske. Hver gang jeg prøver at se tilbage får jeg smerter, fordi at fortiden plager mig. Det har den gjort lige siden jeg kom over til Carter. Det er over otte år siden, at jeg stod foran hans hoveddør i en pyjamas midt om natten, mens lyn og regn haglede ned om ørene på mig og naboens hund gøede af mig. Jeg både frøs og var meget våd. Jeg anede hverken hvor jeg var, hvad jeg hed eller hvor gammel jeg var. Jeg stod bare og ventede på at der skulle ske noget, uden at tænke over hvem der boede der, eller hvad jeg skulle gøre når døren gik op. Da jeg havde banket på et par gange, blev der tændt lys og hunden blev tavs. Jeg stod der og kiggede ned af mig selv, og på den sorte træ dør, i et par minutter. Da døren åbnede sig, kom der masserer af lys og varme ud. Ham der havde åbnet døren så gammel, men stadig ung ud.

 

 

 

Hans tynde hår, med øjne der så meget mørke ud og de lyse skæg stubbe gjorde at, man ikke kunne se hvor gammel han egentligt var. Han fik mig indenfor og bød mig på kakao. Imens spurgte han om hvem jeg var, hvor jeg kom fra og hvad jeg ville ham. Da jeg ikke havde svaret på noget af det han spurgte om, satte han sig ned og tog sin mobil op af lommen. Men da han begyndte at skrive politiets nummer vågnede jeg op. ”Undskyld, men jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg er her, ” begyndte jeg. ”Hvem jeg er eller hvor jeg kommer fra, ” sagde jeg stille. Han var stille i noget tid, og så slettede han nummeret, tastede et andet og ringede op. Fra den aften blev jeg Alexandra Jones, niece til Carter William Jones.

 

 

Jeg falder. Falder så dybt, som nogen overhovedet kan falde. Mørket er tættere, men kulden er den værste. Den kryber sig ind i mit sind og begynder at sende kulde ud, som en sygdom. Mørke og kulde har det med at tage alt liv og lys med sig, og tilintetgøre det. Pludselig kan jeg se øjne, massere, de kigger på mig. Kommer tættere på. Nu kan man ane ansigter, forskellige næser, munde og hår. Men øjnene er de samme. Mørket er næsten kommet helt ind. Jeg falder stadig. "BIB BIB" Jeg vågner med et sæt med vække uret der kvækker ved siden af. Jeg slår det fra og prøver at huske det jeg drømte, men jeg har tabt sporet. Min stemme er hæs som om at jeg har skreget i søvne. Det er den første skoledag i andet semester på West Warwick High School. Skynder mig op og tager tøj på, mens jeg reder mit hår. Jeg skal bare nå det. Tager lidt morgenmad, hilser på Carter og skynder mig ud af døren ti minutter efter. Jeg når det.

 

 

En følelse havde slået sig ned, lige da jeg gik ind på skolen. Jeg skar en grinmasse og gik ind på gangene. Rekordtid må man da sige, fem minutter til timen. Mens jeg gik i mine egne tanker og tænkte over hvad der var sket for otte år siden. Kom mine to bedste venner op til mig og begyndte at udspørge, hvordan sommerferien havde været. Mine to bedste venner, selvom jeg har andre venner er det bare dem jeg klinger bedst med. Noah med det lyse mørke hår som skjuler noget af hans ansigt, fordi han ikke gider at blive klippet. Med de dybe grønne øjne, hans store, men veltrænede krop og et afslappet smil, er han en af populære drenge, som alle piger kigger efter. Kate med de flotte ben, og mørke øjne, som kigger overalt for at få det hele med. Hendes brune skulderlange hår er i dag, sat op i to fletninger. Og så er der mig. Alexandra, men man kalder mig mest Alex. Mit mørkerødbrune hår med lidt krøller, som går ned til taljen, er for det meste mit kende tegn. Mine mørke blå øjne og de små læber er noget af det man ikke ligger så meget mærke til, fordi mit hår fylder for meget.

 

 

 

Jeg er faktisk ikke så lille som jeg lyder, jeg er 1,73, selvom jeg ville ønske at jeg var mindre. Vi er ikke så meget den populære gruppe, men er blevet lidt mere populære, fordi at Noah hen over sommeren, er blevet til en lækker bisken. Næsten alle pigerne kigger hen på os, nej Noah. ”Alex, hvordan har din sommerferie været? ” spørger Noah. Selvom han allerede vidste det, så spurgte han bare for at være venlig. ”Hmm. Hvor skal jeg starte? Jo, altså jeg var sammen med den her dreng, og vi var hjemme ved ham hele sommeren, ” sagde jeg med en lys pigestemme fyldt med sarkasme, jeg elskede at drille ham. ’’Haha, hvor er du sød, ” sagde Kate og gik lidt langsommere. ”Ja ja, ha ha. I tror i er så sjove, ” sagde Noah med sarkasme. ”Årh, så slemme er vi da ikke. Vi bider kun lidt, ” sagde jeg og kiggede hurtigt på ham, med et glimt i øjet. ”Desuden ved du så, hvem denne dreng er, Noah? ” fortsatte jeg. ”Så dum er jeg dog ikke Alex, og du ved det, ” gav han igen med det største smil. ”Hvad for nogle timer skal vi så have i år? ” sagde jeg hurtigt for at undertrykke et grin.

 

 

 

 ”Jo altså, du og jeg skal have fysik, mens Kate skal have… hvad var det nu? ” sagde han for sjov, selvom han udmærket vidste det. Han går alt for meget op i skolen og sine venner til ikke at have tid til det. Han er min personlige nørd, (for en af os skal jo være det) hjælper med lektier og vil med glæde åbne en bog. ”Matematik, kloge åge, ” sagde Kate, og gav ham et blik fyldt med kedsomhed. ”Nå, ses senere, ” og så var hun gået. ”Kom så din nød, inden de kaster sig på dig, ” sagde jeg til ham med et grin. Han skubbede blidt til mig, og sendte mig et hvor-er-du-nedern-blik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...