Snehvides datter: En ny fortælling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2013
  • Opdateret: 19 nov. 2013
  • Status: Igang
Anastasias liv er perfekt, indtil mærkelige ting begynder at ske. Hun bliver hjemsøgt i sine drømme. Hun ser blandt andet sin datters død, og vil gøre alt for at stoppe det.
Sammen med sin datter Carmen tager de på flugt.
Der bliver revet op i gamle minder, og Anastasias øgenavn snehvide vil komme tilbage på den mest modbydelige måde. Anastasia ved at ligemeget hvem der volder hende problemer, har hun mødt dem før.

Vil det være muligt for hende at undgå sin datters død?

Og kan hun se forskel på hvad der er drøm, og virkelighed?

En disney fan fiction.


15Likes
2Kommentarer
1241Visninger
AA

1. Begyndelsen

Der stod panik skrevet i hendes ansigt. Hun så kvinden komme nærmere."Så mødes vi igen Anastasia, eller skulle jeg kalde dig snehvide?" Anastasia blinkede tavst. Den kvinde der havde behandlet hende som et dyr var nu kommet tilbage. Hun vidste at hævnen var sød, og den ville være sødere for kvinden. "Kom nu snehvide husker du ikke mit navn?" Anastasia blinkede atter, men spredte så sine læber."Dig, og dit navn er minder jeg har fortrængt for længst. Jeg vil ikke vide hvad dit navn er. Jeg vil have dig ud af mit liv. For resten, mit navn er ikke snehvide. Det er Anastasia din heks." Anastasia stod lænet op af køkkenbordet og fumlede efter noget. Kvinden kom tættere på."Fint Anastasia. Du kan glemme mit navn, og du kan glemme mig, men du kan ikke glemme hvad vi havde sammen, har jeg ret?" Anastasia havde fået fat i hvad hun skulle bruge.

Med et skrig jog hun kniven igennem kvindens bryst. Kvinden faldt på knæ mens blodet piblede ud. Med besvær fik hun fremstønnet nogle ord: "A- Anastasia. Du kan dræbe mig men glemmer du ikke hvem du d- dræber imens?" Kvinden lukkede blidt øjnene. Anastasia kunne ikke holde tårene tilbage længere. Snart løb de ned af hendes kinder uden stop. Tavse tårer. Hun begyndte at hviske: "Så længe din sjæl vil forsvinde er jeg ligeglad hvem der skal dø. Al den smerte du har gjort mig. Tro mig jeg har prøvet at glemme, og det har virket, indtil du kom ind i mit liv. Nu kan jeg ikke få dig ud af mit hoved. Man får hvad man fortjener moder Elisa, og du har aldrig fortjent godt." Der kom ingen ord fra kvindens mund. Hun lå slap på gulvet. Først skete der intet, men et par sekunder efter forvandlede hun sig tilbage til sin anden krop. Den krop hun havde opholdt sig i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...