I'm not perfect.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Den hanlder om Laura på 18 år. Hun har været cutter I noget tid nu, og har haft mange selvmords tanker. Hun har det svært og er ikke den populæreste imellem pigerne. Hun har sin egen stil og hænger måske lidt ud med de forkerte. Men hvad sker der den dag hvor hun møder sit største idol Justin Bieber. Som hun kommer til at snake lidt med? Sætter han Lauras liv en helt anden drejning. Får de følelser for hinanden.
- Læs med og find ud af det. ;)

12Likes
9Kommentarer
521Visninger
AA

3. Bad day.

Klokken var 5:47 da jeg vågenede. Jeg kunne overhovedet ikke sove mere. Jeg lå bare at stirrede ud af det store vindue som var inde I Justins sove værelse.
Det regnede meget udenfor så jeg tror ikke jeg har tænkt mig at tage hjem lige forløbigt, jeg kunne høre en tale lige pludselig.
Det var Justin som talte I søvne, hvor var han dog cute når han bare lå der.
Det mindede mig om min "gamle lillebror" det er han så ikke mere.. Han er død.. Han forlod og for knap 3 måneder siden. Hele min familie var knust også mig.
Jeg tror det havde ramt hårest på mig, jeg havde lovet mig selv ikke at tænke på det. Fordi så ville jeg bare bryde sammen.
Nu lå jeg med tåre I hele ansigtet, jeg vendte mig om så Justin ikke skulle se jeg græd. Det ville være ret akavet når vi næsten ikke kendte hinanden. Jeg ville helst ikke fortælle ham hvad der var galt.


(Justin's synsvinkel.)

Klokken var ikke særlig mange da jeg vågnede ved at der var nogle der græd. Altså det lød det ihvertfald som.
Jeg åbnede øjnene for at kigge, jeg kunne se at Laura lå I fosterstilling og havde sin dyne over hovedet. Hvad mund der var galt med hende.
"Laura er du okay" -Justin
Hun svarede ikke.. Jeg kunne kun høre hun græd endnu mere. "Laura hvad er der galt med dig" Laura tog dynen af sit ansigt og vendte sig om imod mig. Jeg kunne se han havde helt røde øjne og tårende rendte ned af hende kinder.
"Jamen hvad er der dog sket min pige" -Justin "Jeg vil helst ikke snakke om det.."
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, fordi jeg ville jo ikke presse hende til at sige noget hun ikke ville sige.. Men samtidig vil jeg jo virkelig gerne hjælpe hende.
"Laura jeg vil altid hjælpe dig"...  "Du kan stole på mig" -Justin
" Okay.. Men vis du lover du ikke siger det til nogle det er virkelig hårdt for mig." -Laura
"Selfølgelig vil jeg ikke sige det til nogle som helst!" -Justin
"Det er fordi for ca. 3 måneder siden.."  Jeg kunne se hendes øjne nærmest popped ud af hendes øjne.. Hun lå med tåre I hele ansigtet. Jeg valgte at tage om hende også hviskede jeg til hende "Det hele skal nok gå jeg vil altid være her altid."
"Tak.. Min bror døde.. I en bil ulykke.. Jeg var selv tæt på at dø men mig og min mor var de eneste som overlevede.. " -Laura "Ej det gør mig virkelig ondt at høre. Jeg kan ikke lide at se dig så ked af det" -Justin
"Tak fordi du gider at høre på mig, jeg havde inderst inde måske brug for at sige det" -Laura
Jeg tog om hende og sådan lå vi I flere minutter.
Jeg havde enlig ikke lyst til at give slip på hende, hun var så dejlig og smuk.
"Justin vil du ikke med ned at tage noget morgenmad er ret sulten" -Laura "Jo det vil jeg gerne er også selv ret sulten" -Justin
Vi gik ned i køkkenet sammen, da jeg kiggede ind i mit køleskab. Jeg havde jo ikke en skid.. "Laura jeg desværre ikke det helt store" -Justin "Lad mig se" -Laura
"Du har boller og nutella.. Jeg kan godt lide nutella jeg klare mig fint nok med det" -Laura
Jeg kunne ikke lade vær' med at grine lidt. Hun kiggede vildt mærkeligt på mig.. Også smilte hun bagefter.
Da vi begge havde spist morgenmad gik jeg op i soveværelset for at finde noget tøj jeg skulle have på i dag.
"Hmm jeg tror jeg tager den her på.. Eller nej det her sæt er fedt"
Da jeg kiggede op havde jeg slet  ikke set Laura stå i døren og og hun smilte bare. "Jeg kan se jeg ikke er den eneste som diskutere med mig selv om hvilket sæt tøj man skal have på" -Laura
Jeg kunne ikke lade være med at grine og rule øjne af hende på sammentidig.
"Justin, hvor lang tid må jeg enlig blive her" - Laura
" Lige så lang tid du vil " - Justin  "Okay tak, jeg har alligevel ikke rigtig andet at give mig til" -Laura
"Laura jeg tænkte på om du ville med mig til en fest i aften, det er en lille privat fest. Med Ryan, Chaz, Kyle og nogle af mine dansere" -Justin


(Laura's synsvinkel)

Det lyder enlig meget fristende.. Men har bare ikke rigtig kunnelide at feste siden det med min bror var sket.
Men jeg overvejede det virkelig for ville virkelig gerne feste med Justin.
"Jo det vil jeg virkelig gerne" -Laura
" Det er jeg glad for du vil, vi fester over hos Ryan. Så jeg køre over til Ryan nu og hjælper ham med at gøre klar til festen." -Justin "Jeg kommer og henter dig klokken 19:00" - Justin
"Okay det er iorden" - Laura
Jeg fulgte Justin ned til døren og jeg stod bare at stirrede på ham i mens han tog sko på.
"Hvor er du sød når du stirrer sådan" -Justin
Åhh nej nu begyndte jeg at rødme..
Justin kom over til mig og kyssede mig på kinden, "Forresten fik jeg sagt at du ser virkelig sød ud når du rødmer" -Justin "Øhhmmm" Justin blinkede til mig også forsvandt han ud igennem døren som et lyn.
Jeg havde heldigvis pakket noget fest tøj for en sikkerheds skyld.
Den var nu nogle timer siden Justin var kørt, og klokken var 17:00. Jeg må nok hellere til at gøre mig klar.
Jeg gik op på badeværelset og tog en fin naturlig makeup på og mit fest tøj. Jeg ordnede mit hår og satte mig ned i stuen bagefter.
Det var kun en halv time til Justin kom at hentede mig.
Jeg tændte for fjernsynet, der var ikke andet end lort i den papkasse.. Jeg skulle lige til at se CSI. Da det ringed på døren. Jeg kunne høre døren åbne og Justin kom gående stille ind i stuen hvor jeg sad.
"Er du klar" -Justin "Jeg rejste mig og og kiggede forskrækket på ham. "Wow du er smuk" -Justin
"Ja og du er pisse lækker" wow hvorfor skulle de ord lige ryge ud af min mund lige nu.. Hvor var det flovt.
"Haha det er du skam også babe ;)" -Justin
Vi satte os ud i Justin's bil og kørste hen til Ryan, vi skulle ikke køre mere end 10 minutter også var vi der allerede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...