They don't know about us

Dette er egentlig en slags imagine. Det handler i hvert fald om dig.

Nørden fra din klasse, Marcel, tilbyder en dag lektiehjælp, da du får en skuffende matematikprøve tilbage.
Da du tøvende siger ja, bygges der noget op mellem jer.
Men problemer opstår hurtigt, da Marcels lækre tvillingebror, Harry, kommer ind midt i det hele. Misforståelser, venskab og kærlighed kommer i klemme og det ser sort ud.
Vil det hele blive reddet ud igen, eller er der ikke mere lektiehjælp til dig?
Læs det i They don't know about us.

41Likes
42Kommentarer
2511Visninger
AA

4. Oops...


Du har fået lektiehjælp hos Marcel i nogle uger nu. 
Hver gang du har været der, er Harry gået forbi værelset for at blinke til dig eller direkte gået ind for at snakke med dig. 
Og hver gang har han brugt sin forførende hæse stemme. Sikkert den samme stemme, som han har brugt på alle de andre piger.


Men det er ikke det, der har gået dig på de sidste uger.

Det er Marcel.
Du er begyndt at se ham som en anden person end ham nørden, som ingen vil være sammen med. 

Når I laver lektier sammen, er han en helt anden. Han har humor, han er sød og hvis der er noget, som du ikke forstår, tager han det stille og roligt og hjælper dig.

Du ser faktisk Marcel, som en type, som du sagtens kunne.. Falde for.
Du har prøvet at ryste det ud af hovedet, men du gav op for et par dage siden. 
Det skete, da han han rørte din hånd ved en fejl. I havde kigget hinanden ind i hinandens øjne. Hans utrolig grønne øjne skinnede bag brillerne.
Du havde set, hvor røde hans kinder blev, og så grinte du akavet og kiggede tilbage på den matematikopgave, som du sad med.

Der er bare noget ved ham, som andre ikke har set. Alle ser ham som taberen, ingen vil være sammen med. 
Men du ser ham.. Marcel.

Den rigtige Marcel.


"Jeg er glad for, at du sagde ja til min hjælp, D/N." mumler Marcel, da han hjælper dig med noget arealmål. 
"Det er jeg også. Jeg har virkelig lært meget matematik." smiler du taknemmeligt til ham.
"Ja, men det var nu ikke det, jeg mente," Han kigger nervøst ned. "Ser du...." 

Han bliver afbrudt af en bibbende lyd fra sit ur.
"Argh, pokkers! Musikgruppen! Jeg kommer for sent!" udbryder han og lukker sin bog sammen. 
Du kigger uforstående, og en smule forskrækket, op på ham. 
"Sorry, D/N. Vi tager resten i morgen, jeg bliver nødt til at løbe." siger han, imens han pakker sin guitar ned.
"Det er i orden. Vi ses i morgen." smiler du og pakker dine ting sammen. 

Før du ved af det, er Marcel ude af døren.


Du går ude i gangen og begynder at tage dine slidte hvide converse på.
Du rejser dig for hurtigt, så du bliver svimmel og er ved at falde bagover. Du når lige, at blive grebet af to stærke hænder.

"Åh, mange ta.." begynder du, men da du ser hvem der greb dig, bliver du mundlam.

"Det var så lidt, smukke." siger Harry og giver dig elevatorblikket. Du kigger på ham og mærker varmen stige i dine kinder.

Han griner hæst og lader sin finger glide ned langs dine kindben. Du står fast som en sten og kigger ind i hans borende grønne øjne. 
De har samme farve som Marcels.

"Du skal ikke være genert, babe," hvisker han. Du blinker med øjnene og falder langsomt tilbage til virkeligheden. 

"Øhm.. Jeg skal hjem." mumler du. 
Han griner af dig. 

"Så ses vi." siger han og blinker frækt. 
Du nikker bare og går ud af døren.



----------------------------------------------------------

Jeg håber, at I kan lide den ind til videre! <3

- Karoline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...