They don't know about us

Dette er egentlig en slags imagine. Det handler i hvert fald om dig.

Nørden fra din klasse, Marcel, tilbyder en dag lektiehjælp, da du får en skuffende matematikprøve tilbage.
Da du tøvende siger ja, bygges der noget op mellem jer.
Men problemer opstår hurtigt, da Marcels lækre tvillingebror, Harry, kommer ind midt i det hele. Misforståelser, venskab og kærlighed kommer i klemme og det ser sort ud.
Vil det hele blive reddet ud igen, eller er der ikke mere lektiehjælp til dig?
Læs det i They don't know about us.

41Likes
42Kommentarer
2450Visninger
AA

6. Oh no...


*Normal synsvinkel*

Du sidder på din seng og læser i nogle blade, da en sms dukker op på din mobil. Fra Marcel.

'Hej D/N. Har du lyst til at komme hjem til mig i nogle timer og spise? Jeg er alene hjemme.
- Marcel.'


Du skriver tilbage, at det vil du meget gerne. Du smiler for dig selv og skynder dig at gøre dig klar, så du kan komme ud af døren.


Du har lige banket på hos Marcel, da du hører skridt indenfor. Da døren bliver åbnet, spærrer du øjnene op. Marcel står i døren og smiler til dig. Men.. Han har ikke sine briller på, og han har en lækker t-shirt med oprullede ærmer på. Han ligner ikke den Marcel, som du ser oppe i skolen hver dag.

Hans smil forsvinder. "Er jeg grimmere uden briller?" sukker han og kigger ned. Du ryster på hovedet og griner lidt. 
"Nej, Marcel. Det er bare så anderledes, at se dig uden briller. Du ser godt ud." siger du og kigger på ham. Han lyser op i et smil, og hans smilehuller bliver virkelig tydelige. Han kigger ned, og rødmen stiger op i hans kinder. "Tak," siger han og rykker til siden, så du kan gå ind. "Kom ind."

Da du går ind på hans værelse, er der dækket op med to tallerkener og glas på det lille bord.
"Øhm.. Jeg har bestilt pizza." smiler Marcel genert og nikker ned mod bordet. Du smiler til ham og sætter dig.


Du kan ikke rigtig lade være med at kigge på ham, imens I spiser. På et tidspunkt kigger han op, og hans øjne møder dine. "Hey, vil du høre mig spille guitar?"  siger han og bryder jeres øjenkontakt. Du smiler og nikker. "Ja, selvfølgelig!" siger du og rejser dig, for at sætte dig i hans seng. Han rejser sig og tager sin guitar. 

Han sætter sig på en stol og begynder at spille. Det er en melodi, du ikke kender, men det lyder fantastisk.  Du kan se, at han er koncentreret, for han bider sig selv blidt i læben, imens han nynner lavt for sig selv. Du kan slet ikke lade være med at smile.

Han stopper lidt efter og kigger hen på dig. "Hvad synes du?" "Marcel, det fantastisk. Hvad er det for en sang?" siger du begejstret. "Det er noget jeg selv har fundet på," griner han genert. "Jeg kan også den her." siger han og begynder at spille 'Kiss Me' af Ed Sheeran.
Du kigger på ham. "Det er min yndlingssang," smiler du. "Du har virkelig talent."  Han kan ikke lade være med at smile af dit kompliment. Du kan tydeligt se på ham, at han ikke får sådan nogle ret tit. 

Da han har lagt guitaren, sidder I bare og snakker. Tiden flyver afsted, når du snakker med Marcel.

"Er Harry egentlig hjemme?" spørger du, da der har været stilhed i nogle sekunder. Han kigger en smule forvirret på dig med et løftet øjenbryn. "Det ved jeg faktisk ikke." mumler han bare.

"Der er lige noget, jeg skal spørge dig om, D/N." siger han lidt efter. Du nikker til ham. "Jo, ser du.. Nej vent, jeg skal lige hente noget først." siger han og rejser sig. Før han går ud af døren, kan du se, at han har lidt røde kinder og smiler for sig selv.


Et par sekunder efter han er gået, hører du en komme ind på værelset. "Hey babe," siger en hæs stemme bag dig. Du vender dig om og kigger direkte ind i Harrys øjne. "Kan du ikke undvære mig, siden du hele tiden er her?" mumler han frækt og går tættere på dig.  "Øhm.. Nej.. Jeg er på besøg hos din.. Øhh.. Bror.." mumler du rundtosset, som om Harry har hypnotiseret dig.

Han løfter et øjenbryn, og et lille hånligt grin kommer fra hans læber. "Du skal ikke lyve over for dig selv, D/N. Hvorfor skulle du komme på grund af min bror?" Hans blide, forførende stemme gør dig blød i knæene, selvom du overhovedet ikke vil have det. Hans grønne øjne borer sig ind i dine, og han slipper ikke blikket. 

Ubevist ryster du på hovedet, og glemmer pludselig alt om Marcel. Et skævt smil kommer frem på Harrys læber. Pludselig læner han sig hen til dig. Han lader sin finger glide ned af dine kindben og under din underlæbe. Din hud prikker efter hans berøringer. Han læner sig helt hen til dig. "Du burde være sammen med mig." hvisker han i dit øre på sådan en forførende måde, at det føles som om du slet ikke kan bevæge din krop. 

Han tager fat om din nakke, og før du ved af det, mødes jeres læber. Du lader hans tunge glide ind mellem dine læber, og hans bløde læber føles utrolige mod dine. Han bider dig blidt i læben, og et hæst grin forlader hans læber. Da du opfatter, hvad der sker, åbner du øjnene med det samme. 

Du opdager en person, der står i døren. Marcel. Du trækker dig hurtigt fra Harry.

Marcel ser ulykkelig ud. Hans øjne stirrer på dig og Harry. Du kigger ned på hans hænder og gisper. I hans hånd, har ha en rød rose med et hvidt bånd. Du går over mod ham. 

"Marcel.." hvisker du. Det eneste du kan høre, er et tilfredst grin fra Harry.


--------------------------------------------------------------

Undskyld, fordi der ikke er kommet et kapitel ind i laaaaang tid! Men her har I lige et ret langt et. :-)
Hvad synes I om den her movella ind til videre? <3

- Karoline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...