Ingen grænser

Mit navn er Tessa, jeg er 16 år gammel.
Det er det eneste du behøver at vide om mig, for før du når at blinke, er jeg væk igen.
Jeg lever i skyggerne, lever de steder hvor de mindst tror jeg vil være.
Jeg flygter. Jeg flygter fra dem som ikke kan få nok, jeg flygter fra dem som ikke kan stoppe med at dræbe.

0Likes
0Kommentarer
235Visninger
AA

1. Udvalgt til at dræbe

jeg var 11 første gang de bad mig om det. De bad mig om at gøre det som intet menneske burde kunne gøre, som intet menneske burde være i stand til at gøre. Det som gud gjorde så meget ud af at fortælle os var forkert. De bad mig om at dræbe. de bad mig om at stoppe et andet menneskes hjerte med at slå. Få blodet til at stoppe med at flyde i årene, de bad mig om at gøre noget der lå så fjernt fra mig, at bare tanken gav mig kvalme. Jeg vidste godt at de ville bede mig om det, jeg vidste godt at det ville komme før eller siden. 

Mit første drab var forfærdeligt, ikke bare fordi at jeg ligesom var nødt til at dræbe en, men fordi at jeg ramte forkert 3 gange, til sidst måtte jeg gå hen og skyde pigen direkte i panden. Hun var 6 år gammel og forældreløs, det var derfor de syntes at det var et fornuftigt valg til mig. Jeg kan tydeligt huske det. Blodet der kom flydende ud af det runde hul i panden, fra benet, maven og i hendes skulder. Jeg husker skrigene som var det igår, jeg husker hende bønfalde mig om at stoppe. efter de to første skud i skulderen og i benet, kunne hun næsten ikke få et ord frem, men kæmpede sig bare kravlende hen af det fugtige mudrede græs og prøvede at nå mine tær. Jeg husker de begejstrede stemmer og de klappende hænder der ramte min skulder. Blodet løb stille i små dråber fra hendes pande, og blandede sig med de tåre der stadig trillede ned a hendes kinder. Hendes store sorte hår som indrammede hendes kønne lille ansigt, og den robuste krop som lå livløs på jorden. jeg havde dræbt hende. Jeg havde mareridt i uger efter det drab. Vågnede op natten ved at jeg skreg, og svedet løb af mig. 

Der gik ikke engang en måned før jeg skulle dræbe igen, de sagde jeg var den vigtigste at få oplært, de sagde at jeg var den udvalgte, at Jeg var den udvalgte til at dræbe. Det næste år gik som forventet. Jeg dræbte både børn og voksne, i en alder af 11. mareridtene blev værre og værre for hvert drab. 
Da jeg var fyldt 12, kunne jeg ikke mere. Jeg kunne ikke dræbe. Ikke mere. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...