Én ny vampyrs skæbne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Anastasia og 99 andre mennesker er blevet lokket i en fælde af 30 vampyrer. På mirakuløs vis undslipper Anastasia som den eneste. Men en vampyr fik færten af hende, og Anastasia er nu jagtet. Eller er hun? Følg med i Anastasias møde med vampyrenes verden, og hendes kamp for at overleve...
(Der kan opstå seksuelle handlinger i teksten)

30Likes
30Kommentarer
2341Visninger
AA

9. Samtalen

Efter en uges undersøgelser og spørgsmål, bliver jeg endelig udskrevet. Jeg tager en taxi hjem til min lejlighed, og falder med det samme om på sengen. Jeg ligger og kigger op i loftet, mens jeg tænker på livets mening. Livet er en gave. Mennesket er så heldige at vide, vi skal dø. Så kan vi nå at udfører alt det vi drømmer om. Men nogen gange ville det være rat ikke at vide, at man skulle dø. Det gør en så skrøbelig og bange for livet. Frygten for at dø gør, at man glemmer at leve. Det gør at man bliver så forsigtig, og forhindre sig selv i at udfører sin drøm. De bedste tider i livet er de tidspunkter man glemmer, at man skal dø. For det er der man er mest våget og nyder livet mest. Der hvor man får opfyldt sine drømme. Men så kommer man i tanke om at man skal dø. Og så er man igen tilbage i sine gamle forsigtige rutiner.

 Jeg sukker en gang, og sætter mig op i sengen. Jeg hører at det banker på døren. Jeg rejser mig op, og går ud og åbner døren. ”Velkommen hjem Anastasia” siger Jayan glad. ”Hej” svare jeg ligegyldigt. ”Hvorfor så trist” spørger han.

”Jeg tænkte såmænd bare på livets mening.”

”Okay. Må jeg gerne komme ind.”

”Ja, kom bare.”

Jayan går ind og sætter sig på min seng. Jeg lukker hoveddøren, og går over og sætter mig ved siden af ham. ”Hvad er det så nu du vil?” spørger jeg. ”Jeg ville bare gerne lærer dig bedre at kende” svare han, og kigger venligt på mig.

”Hvad vil du gerne vide?”

”Hvorfor er du så samarbejdsvillig i dag?”

”Jeg gider bare ikke hisse mig op i dag.”

”Hmmm… Okay. Må jeg spørger dig om noget personligt?”

”Det må du godt, men om du får svar, ved jeg ikke.”

”Hvad sker der egentligt med dine venner og familie? Du hverken snakker eller ser dem?”

”Min familie og venner er med i Jehovas vidne. De er meget stærkt troende, men det er jeg ikke. Derfor valgte jeg at kassere min tro, og dermed afskærer min familie og venner.”

”Hvornår gjorde du det?”

”For ca. 3 måneder siden.”

”Savner du dem ikke?”

”Nej, de behandlede mig mere som en slave end som et familiemedlem og ven.”

”Det gør mig ondt.”

”Nej, nej, det skal du slet ikke sige. Hvis de havde behandlet mig bedre, så ville jeg sikkert slet ikke havet forladt dem, og den latterlige tro.”

Jayan kiggede eftertænksomt på mig. Hvorfor skal hans øjne også være så forbandede smukke! Det er så irriterende! tænker jeg frustreret.

”Jayan, må jeg egentlig stille dig nogle spørgsmål?”

”Ja, klart.”

”Jeg har læst at vampyrer hver især har en særlig evne. Hvad er din?”

”Jeg er ligesom en sporhund. Jeg kan finde alt og alle hvis jeg bare har fået færten af det.”

”Mener du det seriøst. Det forklarer jo en del.”

”Ja, jeg har verdens mest effektive næse”

Jeg begynder at grine, hvilket får Jayan til at lyse op med det mest perfekte smil, jeg nogensinde har set.

”Hvor har du en smuk latter” siger Jayan forundret.

”Tak” svarer jeg, og bliver en smule flov.

”Må jeg stille dig et spørgsmål til?” spørger jeg efter et stykke tid. ”Spørg løs” Svarer han.

 ”Hvordan blev du til en vampyr?”

Jayan får et alvorligt udtryk i ansigtet. ”Jeg blev lokket i en fælde ligesom dig. Jeg tryglede og bad for mit liv, og lovede jeg ville gøre alt for dem, hvis de ville skåne mig. Det fik en vampyr med evnen til at se hvilken evne man har, eller får som vampyr, til at se på mig. De vurderede at jeg kunne bruges og forvandlede mig.”

”Hvornår skete det?”

”For omkring 169 år siden”

”Hvor gammel var du?”

”23 år.”

Jeg vender sørgmodigt blikket ned mod gulvet. ”Nu vil jeg spørger dig om en ting, som du skal love at svare hundrede procent ærligt på, okay?” Jeg vender blikket mod Jayan og kigger alvorligt på ham.

”Det lover jeg” svarer han, og genkælder det alvorlige blik.

”Har du tænkt dig, at dræbe mig?”

”Til at starte med ja, nu, nej.”

”Hvorfor ikke nu?”

Jayan rejser sig op, og jeg følger med. ”Jeg tror, jeg bliver nød til at gå nu” siger han. ”Nej, vent, du skal først svarer på mit spørgsmål” siger jeg protesterende. ”Farvel Anastasia” siger han og kysser mig på panden. Og så er han væk. Igen efterlader han mig stående alene tilbage med en masse spørgsmål. Som fx Hvorfor ville han ikke svarer? Hvorfor fik han pludselig så travlt. Og som han selv sagde, hvorfor var jeg så samarbejdsvillig? Jeg ligger mig opgivende på sengen, og kort tid efter, ligger jeg i en drømmeløs søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...