Én ny vampyrs skæbne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Anastasia og 99 andre mennesker er blevet lokket i en fælde af 30 vampyrer. På mirakuløs vis undslipper Anastasia som den eneste. Men en vampyr fik færten af hende, og Anastasia er nu jagtet. Eller er hun? Følg med i Anastasias møde med vampyrenes verden, og hendes kamp for at overleve...
(Der kan opstå seksuelle handlinger i teksten)

29Likes
30Kommentarer
1962Visninger
AA

4. Mødet

Det er skumrings tid da jeg endelig ankommer til havnen. Her er helt vindstille og ikke én sjæl. Alle kasserne er blevet fjernet, og i ét øjeblik, spekulere jeg over hvad der egentligt skete med ligene. Så kommer jeg i tanke om hvorfor jeg er her. Jeg lukker øjnene og slapper helt af i kroppen. Med ét høre og mærker jeg en susen komme skråt forfra. Jeg åbner øjnene og drejer mig rundt. ”Jeg ved du er her. Du kan ligeså godt komme frem” råber jeg ud i luften. En brise rammer mig bagfra og jeg vender mig hurtigt. ”Jayan” fremhvisker jeg. Vi står og kigger på hinanden med en meters afstand, da Jayan pludselig står bag ved mig. Han har slynget sine kolde arme rundt om livet på mig og lagt sit hoved på min højre skulder. Mit hoved er stift rettet ligefrem og jeg er næsten helt lammet. ”Når, du er vist ikke helt så modig alligevel” siger han ind i mit øre. Jeg ligger stille mine hænder oven på hans, og vipper mit hoved lidt mod højre. ”Drøm vider” siger jeg standhaftigt. Så forsvinder han og dukker op foran mig, med blikket og hånden mod mit hjerte. ”Hvor må det være dejligt at have en puls” siger han toneløst. ”Det er det også” svare jeg. Så retter han stift blikket op mod mit ansigt. Vi for øjenkontakt og jeg slår hurtigt blikket ned. Hans øjne er så dystre, men alligevel så… så… så vidunderlige, tænker jeg fordybet imens mine øjne flakker rundt. I det samme øjeblik ligger han en arm bag og foran mig. Så vipper han mig lidt tilbage så jeg står som en stejl trappe i armene på ham. Jeg gør ingenting, min krop sitrer af nervøsitet og spænding. Han sænker sit hoved ned mod mit ansigt og kysser min pande. Jeg lukker øjnene i et øjeblik. Så mærker jeg noget vådt og blødt glide hen over min venstre side af halsen. Jayan slikker mig, tænker jeg for avet. Han ligger mig blidt ned på asfalten og læner sig over mig. Han kører følsomt sine kolde fingre gennem håret på mig. Som lynet forsvinder han ind gennem skyggerne, og forlader mig mutters alene.

Jeg rejser mig langsomt op, og kigger mig omkring. Han er væk, og han dræbte mig ikke, tænker jeg forvirret. Hvad er det helt nøjagtigt han vil? Vil han give mig hele turen før han dræber mig? Eller vil han ikke bare dræbe mig, han vil knække mig så meget at han får mig til at tikke om at forlade jorden? Han har måske helt andre planer? Jeg sukker med hoved bøjet. Nogle kvinder opsøger fare og spænding. Jeg ville dog give det væk hvis jeg fik chansen. Da jeg var lille drømte jeg at mit liv ville blive et eventyr, men nu drømmer jeg om et normalt og kedeligt liv. Hvilket jeg nok kun kan drømme om. Jeg kigger op på himmelen med de mange farvede skyer. ”Jorden er en smuk verden fuld af mørke og intethed” siger jeg toneløst. Jeg begynder at gå hen mod busstationen for at nå aftenens sidste afgang. Da jeg når der hen er bussen lige kørt. Jeg bliver sur og sparker til en sten. Bagefter sætter jeg mig på en bænk. ”Hvad gør jeg så nu?” sukker jeg opgivende. Jeg løfter hovedet og ser et skilt.

Hotel Capital.

Jeg går derind og lejer det billigste enkelt værelse de har. Manden bag disken giver mig nøglen og ønsker mig en god nat. Jeg nikker høfligt og går så op på værelset. Det er et meget lille værelse, og sengen er ret hård. Men alligevel går der ikke lang tid, får jeg falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...