Én ny vampyrs skæbne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Anastasia og 99 andre mennesker er blevet lokket i en fælde af 30 vampyrer. På mirakuløs vis undslipper Anastasia som den eneste. Men en vampyr fik færten af hende, og Anastasia er nu jagtet. Eller er hun? Følg med i Anastasias møde med vampyrenes verden, og hendes kamp for at overleve...
(Der kan opstå seksuelle handlinger i teksten)

29Likes
30Kommentarer
1958Visninger
AA

10. Ikke forelsket

Kapitel 10

 

Det er egentligt ret komisk. Den amulet jeg fik af Jayan, har jeg stadig på. Jeg står og piller ved den, mens jeg vurdere mig selv i spejlet. Hvorfor har jeg ikke taget den af? tænker jeg undrende for mig selv. Den passer faktisk ret godt til mine stjerneøreringe. Jeg kigger på mig selv, en ekstra gang i spejlet. Dybt blå cowboybukser, en rød stramtsiddende trøje, en nøddebrun jakke og et par støvler som matcher. Lidt mascara og rød læbestift, så skulle den være der.

Jeg blev færdig med gymnasiet her i sommers og skal nu sikre mig en plads på videre uddannelse. Bare fordi mit liv er i det rene kaos lige for tiden, skal det ikke stå i vejen for min uddannelse. Jeg har altid været god til at regne, og det med at holde styr på økonomien. Derfor ville jeg gerne være finansøkonom med speciale i finansiel rådgivning. Så jeg er på vej til samtale, om en plads på finansøkonomuddannelsen til næste år.

”Hvor ser du smuk ud. Hvad skal du?” siger en velkendt stemme bag mig. Jeg bliver så forskrækket at mit hjerte springer et slag over. Da jeg er kommet til mig selv igen, vender jeg mig frustreret om, med fingeren i vejret. ”Det der må du altså holde op med! Du ender med at skræmme livet af mig! Og du sagde selv i går, at du ikke ville dræbe mig!” siger jeg dømmende. Jayan bryder ud i en kæmpe latter. ”Undskyld, men jeg glemmer hele tiden hvor skrøbelig du er” siger han mellem sin egen latter. ”Jeg er overhovedet ikke skrøbelig” protestere jeg fornærmet.

”Orh, hold op. Jeg kunne brække din arm som en tændstik.”

”Ja, og jeg har dræbt en vampyr, husker du nok.”

Jayan holder bræt op med at grine.

”Nårh ja, det gjorde du jo også. Jeg glemmer åbenbart også hvor stærkt et menneske du er. Eller også var du bare heldig. Men jeg behøver ikke held for at dræbe et menneske. Det er bare noget jeg kan.”

Jeg løfter det ene øjenbryn ad ham og siger ”skal jeg tage det som en trussel, dræbermaskine?” Han går over og tager mig rundt om livet. ”Jeg er en trussel” siger han og kigger mig i øjnene. Mit hjerte begynder at slå hurtigere i hans næver. Er jeg nu ved at blive forelsket i ham? Nej, det kan du godt glemme alt om Anastasia! tænker protesterende mod mit hjerte. ”Jeg må hellere gå nu. Ellers kommer jeg for sent til min samtale.” siger jeg neutralt. Jayan giver slip på mig og træder et skridt tilbage. ”Så venter jeg bare her, indtil du kommer tilbage. Også selvom I mennesker er så langsomme” siger han og himler med øjnene. Jeg sender ham et skulende blik og går så ud af hoveddøren. På vej hen til samtalen får mine tanker frit løb. Anastasia, du kan da ikke forelske dig i ham! Han er en vampyr for pokker! Han er en jager og du er byttet. Det er helt forkert. Bare fordi han har et par vidunderlige øjne, det smukkeste smil, det kønneste ansigt, en højde det matcher perfekt til min, og nogle dejlige læber… Stop så Anastasia! Jeg giver mig selv en mental lussing. Bare fordi han ser lidt godt ud, betyder det ikke at du skal forelske dig i ham! Jeg stopper op ved et lyskryds. Bygningen hvor jeg skal til samtale, er lige over på den anden side. Mit hjerte begynder at hamre af nervøsitet. Jeg går over vejen og stopper lige udenfor bygningen. Jeg kommer i hvert fald til at tænke på noget andet den kommende time, tænker jeg. Jeg tager en dyb indånding, og forsvinder ind gennem bygningens døre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...