Én ny vampyrs skæbne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Anastasia og 99 andre mennesker er blevet lokket i en fælde af 30 vampyrer. På mirakuløs vis undslipper Anastasia som den eneste. Men en vampyr fik færten af hende, og Anastasia er nu jagtet. Eller er hun? Følg med i Anastasias møde med vampyrenes verden, og hendes kamp for at overleve...
(Der kan opstå seksuelle handlinger i teksten)

29Likes
30Kommentarer
2023Visninger
AA

8. Hospitalet

Hvis det her er døden, har jeg taget helt fejl. Ja, alting er helt sort, men ellers har jeg taget fejl med alt andet. Nogle gange, kan jeg slet ikke mærke noget. Men andre gange, gør det så undt, at jeg ville ønske jeg var død. Hvis jeg altså ikke allerede var det. Jeg kan hele tiden høre en irriterende bibbende lyd, og nogle gange, -hvis jeg er heldig- kan jeg også høre stemmer.

Der er et skarpt hvidt skær, som gør vildt undt i øjnene. Jeg blinker vildt mod det skarpe lys. Da mine øjne endelig vænner sig til lyset, begynder jeg at studere omgivelserne.

Der står en bibbende maskine ved siden af mig. Jeg har fået sat en ledning i armen, som fører noget væske ind i mig, fra et stativ. Sengen jeg ligger i, er hvid, sengetøjet er hvidt, gardinerne er hvide, faktisk er alting hvidt. Med undtagelse af den buket blomster som står på en hvid kommode, ved sengekanten. Den er proppet med røde, gule og orange blomster. Der er lagt et lille kort ved siden af buketten.

Jeg sætter mig op i sengen, og rækker ud efter kortet. Da jeg får fat i det, åbner jeg den, og læser:

’Hej Anastasia, hvordan har du det? Jeg håber snart du får det godt, for jeg hader at se dig sådan her. Helt syg og bleg. Jeg ønsker dig god bedring.

De kærligste hilsner                Jayan’

Jeg falder tilbage i sengen, og prøver på at komme i tanke om hvad der er sket. Men det eneste jeg kan huske er, følelsen af at blive holdt fast, og ikke kunne gøre modstand. Jeg læser kortet igen. Så dukker der nogle smertefulde ord op i tankerne. Kniv, fanget, modstand, fastholdt, tårer, latter, og allerværst voldtægt.

”Så vågnede du endelig, eller hvad?” siger en sygeplejerske venligt. Jeg bliver med det samme revet ud af min onde cirkel af tanker. ”Hvor længe har jeg da sovet” spørger jeg.

”Ca. to dage”

”Hvad skete der”

”Kan du slet ikke huske noget? Når men altså, der kom en mand løbende ind med dig, og råbte efter en læge. Da lægen så hvor slem din skade var, førte de dig straks ind på operationsstuen. Imens var der en der spurgte manden, hvad der var sket. Han svarede bare, at du var blevet overfaldet af nogle fremmede mænd. Det er bl.a. ham der har sendt dig blomsterne. Kender du ham?”

”Ja, en lille smule”

”Kan du huske hvad der skete under overfaldet?”

”Jeg har ikke rigtigt løst til at snakke om det”

”Okay så. Du siger bare til når du for brug for noget”

”Det skal jeg nok”

Og så går sygeplejersken igen sin vej.

Hvorfor redede Jayan mit liv? Jeg forstår det slet ikke. Var det ikke meningen at han skulle dræbe mig? Tænker jeg. Jeg lukker øjnene et øjeblik, og mærker straks to kolde læber på min pande. Da jeg åbner øjnene, kigger jeg lige ind i Jayans vidunderlige øjne. ”Så vågnede du endelig Anastasia” siger han venligt. ”Hvorfor Jayan? Hvorfor redede du mit liv?” siger jeg hæst.

”Hvorfor skulle jeg ikke redde dig Anastasia?”

”Fordi du jagter mig”

”Åååh Anastasia, jeg gør meget mere end det. Jeg beskytter dig”

”Hvad mener du med det?”

”Ja, det må du jo selv regne ud”

Han kysser mig igen på panden.

”Farvel Anastasia, og god bedring”

Så vender han sig om og går.

Jeg bliver ved med at kigge efter ham, indtil han er helt ude af hospitalsdøren.

Beskytter mig, mod hvad? Tænker jeg. Det kan da ikke være mod ham. Kan det være mod mig selv? Så jeg ikke slår mig selv ihjel, så han kan gøre det? Det er den mest logiske tanke, så det er den jeg vælger at klamre mig til. Jeg kigger over på buketten med roserne. Hvor er de vidunderligt smukke. Imens jeg betragter en af de røde roser, kommer jeg pludselig i tanke om en historie. Den med en Charmerene vampyr, som bliver forelsket i en pige, hvis blod han maler en hvid rose rød med, for at vise sin kærlighed til hende. Hvilket egentlig er en ret underlig måde at vise det på. Men pigen havde jo en mening med det. Har Jayan en mening med det? Eller er det bare en tilfældighed? Tænker jeg. Efter et stykke tid bliver jeg enig med mig selv om, at det var en tilfældighed.

Jeg ser en læge gå ind af den dør, som Jayan gik ud af. Da han står over for min seng, stopper han, og kigger ned på mig. ”Hej Anastasia. Jeg er doktor Hansen, og det er mig som skal tilse dig” siger han venligt. Herefter forekommer der en masse forskellige undersøgelser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...