Én ny vampyrs skæbne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Anastasia og 99 andre mennesker er blevet lokket i en fælde af 30 vampyrer. På mirakuløs vis undslipper Anastasia som den eneste. Men en vampyr fik færten af hende, og Anastasia er nu jagtet. Eller er hun? Følg med i Anastasias møde med vampyrenes verden, og hendes kamp for at overleve...
(Der kan opstå seksuelle handlinger i teksten)

29Likes
30Kommentarer
1973Visninger
AA

2. Brevet

Der er en stor ring på jorden i et mørkt rum. I ringen er der en stjerne, hvor hvert af hjørnerne rammer ringen. Jeg står midt i stjernen. Symbolet lyser op, og det er faktisk det eneste lys i rummet. Jeg står helt alene, indtil nogle stemmer begynder at dukke op. ”Anastasia, Anastasia, Anastasia” forskellige stemmer nævner mit navn. De bliver langsomt højere og højere. Jeg får øje på nogle skygger, i skæret fra det lys hvor jeg står. 6 vampyrer kommer frem rundt om mig. ”Hvad vil i” råber jeg til dem. En latter udbreder sig. ”Se, der er pigen der dræbte en af vores kollegaer. Vores eneste svaghed er at blive slået hårdt i hoved” Siger en af dem med et smil på læben. ”Det bryder vi os ikke om” siger en anden alvorligt. Med et er jeg blevet skubbet ned på gulvet, så jeg ligger midt i symbolet. Så står alle 6 vampyrer lænet hen over mig. Et skrig spreder sig i hele rummet. Vampyrerne har bidt mig i højre læg, talje og underarm. Venstre lår, håndled og overarm. Jeg har aldrig nogensinde haft sådan en kraftig smerte før. Jeg ligger og skriger, og prøver at vride mig fri, men de holder hårdt fat på mig. Efter et stykke tid trækker de sig væk. Jeg ligger helt stille. De mange bid har nærmest lammet mig. En ny skygge dukker op. Det var ham der irriteret havde vendt sig om, da hans venner kaldte. Han går ned på knæ ved siden af mig, og læner sig ned til mit øre. ”Hej Anastasia, mit navn er Jayan. Det var hyggeligt at møde dig” hvisker han i mit øre. Hvad mener han med at, det VAR hyggeligt at møde dig? tænker jeg. Så mærker jeg et bid ved halsen, og jeg skriger igen af smerte. Efter et stykke tid bliver jeg meget svag, og mit syn bliver dårligere og dårligere. Jayan trækker sig væk, og læner sig over mig. Han er kun en sløret skikkelse for øjnene af mig. Han hvisker igen noget i mit øre. Jeg laver et lille smil, og falder så hen. Alt er inficeret i mørke. Så vågner jeg med et sæt. Det var bare en drøm. Jeg er ikke død.

Men det der skete for en uge siden er sandt. Jeg er sikker på at, der er en vampyr efter mig, men der har ikke været nogen tydelige spor på det. Den samme drøm har kørt hele ugen, som om den vil fortælle mig noget. Jeg sætter mig op i sengen, med benene ud over kanten. ”Jayan, hvad er det du fortæller til sidst i drømmen” siger jeg lavt. Jeg drejer hoved og kigger ud af vinduet. Himlen er kuld sort, og man kan tydeligt se de mange stjerner. I aften er der fuldmåne, og den skinner så kraftigt at man ikke behøver tænde lyset. Jeg rejser mig op, og går hen, og kigger mig i spejlet, som hænger over en kommode i den anden side af værelset. Jeg gnider mig i ansigtet, og kigger ind i spejlet. Jeg vipper opgivende hovedet ned mod kommoden. Der ligger et lille brev.  Så kommer en erindring frem i hoved på mig. Anastasia, der ligger et brev på din kommode, havde Jayan hvisket som det sidste i drømmen. Pludselig kan jeg mærke en rædsel og nysgerrighed vokse. Jeg tager langsomt fat i brevet, og vender det om. Da jeg ser klistermærket, som har forseglet brevet, taber jeg det på gulvet. Klistermærket forstiller en bloddråbe. Det er fra ham… ham vampyren… Det er fra Jayan! råber mine tanker. Tankerne fare rund i hoved på mig. Hvordan er den havnet her? Hvordan er han kommet ind? Hvordan har han fundet mig? Da jeg endelig får samlet tankerne, samler jeg tøvende brevet op. Med en røstende hånd får jeg åbnet brevet, og hiver sedlen op.

’Du er ikke alene.’

Jeg smider sedlen fra mig og kigger hurtigt rund i værelset. Pulsen stiger hastigt, og hjertet hamre som en galopbane. Jeg går ind i køkkenet og hen til håndvasken. Jeg tager et af de brugte glas, og fylder det med vand. Imens kigger jeg ind i vinduet overfor vasken. Jeg ser en skikkelse i genspejlet fra vinduet. Jeg vender mig om, og ser intet. Jeg slukker for vandet, og drikker hurtigt det vand i glasset. Jeg stiller glasset fra mig, og løber ind til sengen. Jeg sætter mig henne i hjørnet af sengen, og trækker dynen helt op under hagen. Her sidder jeg og holder vagt i, jeg ved ikke hvor lang tid. Sidder bare og venter på at noget skulle ske. Indtil jeg igen falder i søvn…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...