Én ny vampyrs skæbne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Anastasia og 99 andre mennesker er blevet lokket i en fælde af 30 vampyrer. På mirakuløs vis undslipper Anastasia som den eneste. Men en vampyr fik færten af hende, og Anastasia er nu jagtet. Eller er hun? Følg med i Anastasias møde med vampyrenes verden, og hendes kamp for at overleve...
(Der kan opstå seksuelle handlinger i teksten)

29Likes
30Kommentarer
1970Visninger
AA

6. Besøget

Jeg mister pusten et øjeblik. ”Hallo, er du der stadig?” siger Jayan, selvom han udmærket godt ved jeg stadig er her. ”Hvor… Hvor har du mit nummer fra” Siger jeg med rust i stemmen.

”Din dumme tøs. Den har jeg selvfølgelig fundet i en telefonbog”.

Hvis han kan finde mit nummer i en telefonbog, så kan alle jo finde det, tænker jeg irriteret.

Jeg smider tanken fra mig.

”Hvad er det du vil” siger jeg standhaftigt.

”Jeg vil bare snakke lidt med dig” svare han høfligt.

”Nej, hvad er det du vil mig”

”Det kan jeg desværre ikke sige”

”Det kan du ikke? Eller vil du ikke?”

”Kan vi ikke snakke om noget andet”

”Som hvad for eksempel? Hvordan eller hvornår du vil dræbe mig?”

”Nej”

”Hvorfor ikke?”

”Fordi jeg…. Orh lige meget”

”Nej… vent lige lidt, du må ikke lægge røret på, jeg er ikke f…”

Bib, bib, bib.

”Færdig. Og, han er væk” siger jeg sukkene.

Jeg stiller telefonen tilbage, og sætter mig på sengen. Hvorfor kan han ikke bare få det overstået? Hvad skal alt det her besvær til for? Tænker jeg. Jeg går ind i stuen og tænder fjernsynet. De er i gang med en eller anden dokumentar film. Jeg skruer op for fjernsynet og går hen og åbner køleskabet. I det samme jeg kigger ind i køleskabet, bliver jeg pludselig rigtig dårlig. Der står et glas inde i køleskabet fyldt med noget rødt væske. Og jeg kan lide så godt sige med det samme at det ikke er rødt saftevand. Jeg løber ind på badeværelset og bøjer hovedet ned over toilettet. Jeg mærker den varme og brændende syre fra maven løbe op i halsen på mig og ned i toilettet. Bagefter trækker jeg ud i toilettet og tørre mig om munden. Pludselig hører jeg nogen banke på døren. Hvem kan det mon være, tænker jeg. Jeg går hen og lukker køleskabet, og går derefter hen til hoveddøren. Jeg når dårligt nok at røre håndtaget, før personen selv åbner døren. ”Hov, hvad bilder du dig… ind”. Jeg bliver næsten kvalt i mine egne ord. Fordi ham der lige er gået ind ad døren er nemlig Jayan. ”Undskyld, det var også meget ubehøvlet af mig. Men jeg viste du var herinde, og jeg kunne bare ikke vente med at se dig” siger han uskyldsrent. Han går hen og åbner køleskabet og tager glasset med blod. ”Du bor da ellers i en fin lille lejlighed” siger han sukkersødt. ”Som om du ikke har været her før” mumler jeg. Han lukker køleskabet og vender sig om. Han løfter glasset op til munden og drikker blodet. En kraftig væmmelse går igennem hele min krop, og jeg bliver nød til at holde mig for munden. Jeg kommer i tanke om at hoveddøren stadig er åben og går hen og lukker den. Da jeg vender mig om bliver jeg så forskrækket jeg at jeg laver et lille spjæt og tager mig til brystet. Jayan står lige foran mig med et mildt udtryk i ansigtet. ”Undskyld, det var ikke min mening at skræmme d…” når han lige at sige, inden jeg afbryder ham.

”Tig stille, og fortæl mig hvad du laver her” vrisser jeg surt af ham.

”Tag det det nu roligt jeg…”

”Nej, jeg gider ikke tage det rolig. Jeg er træt af det her. Gider du ikke godt gøre mig den tjeneste, og forsvinde herfra”

Han tager hård fat i begge mine overarme.

”Slip mig” Skriger jeg af frostation. ”Slip mig så din…”.

Jayan læner sig frem og kysser mig hurtigt på munden. Vi får øjenkontakt et øjeblik og han læner sig så frem og kysser mig igen. Han tager nu blidt fat rundt om hovedet på mig, og giver mig et kys på næsen. Han finder igen ned til munden. Men denne gang sker der noget nyt. Jeg mærker hans tunge liste sig stille og roligt ind imellem mine læber. Den møder min tunge og køre nu blidt rundt i munden på mig. Jeg lader mig rive en lillesmule med, og nyder det. Efter en lille stund trækker han sig stille tilbage, og vi får øjenkontakt. ”Jayan, jeg…”. Han sætter pegefingeren foran munden på mig, og tysser stille. ”Ødelæg det nu ikke” fremhvisker han. Så træder han to skridt tilbage og forsvinder med et sus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...