regret » styles

❝you can’t make homes out of human beings, someone should have already told you that❞ |dansk - spoilers i kommentarene.

81Likes
92Kommentarer
6071Visninger
AA

6. » homeboys «

6

"Hun er virkelig noget specielt, hva'?" Niall nærstuderede billedet en sidste gang, inden han gav Harry det tilbage. Han kunne ikke lade være med selv at kigge på billedet endnu en gang. Normalt lod hun ham aldrig tage billeder, men han havde sneget sig til at fotografere hende mens hun sad i hans seng og læste.

"Det er hun," medgav Harry, og puttede nænsomt billedet tilbage i hans pung. Niall havde inviteret ham over for at se fodbold, sammen nogle af deres fælles venner.

I telefonen havde han klaget over at Harry altid var sammen med sin kæreste, og at han måtte få "fingeren ud af damen". Harry brød sig ikke at Niall talte, og da slet ikke tænkte, om hende på den måde.

"Kommer alle de andre?" Stuen var rodet og lignede en lejelighed der tilhørte en ung fyr; M! blade lå i stabler ved siden af lædersofaen, kæmpe fladskærm, grimt køkken, dobbeltseng og et snusket toilet.

"Selvfølgelig, Zayn og Lou kører sammen, men jeg er ikke helt sikker på Liam. Sophie er mere klæbrig end Danielle var - jeg troede sgu ikke at det var muligt," grinede Niall, og tog en ordentlig slurk af hans øl.

"Aye, hvad så, homeboys?" lød det ude fra entreen, da døren blev slået op med et brag. Harry rystede grinende på hovedet, og fulgte efter Niall ud til dem. Zayn nåede lige at slukke sin cigaret ude i opgangen, og lyste op da han så Harry.

"For helvede mand, det er fandme længe siden!" grinte han hæst, og gav ham et kram. Han var som altid klædt i fuldstændig sort, med tatoveringer op ad begge arme. Hvis man ikke kendte ham, ville man umiddelbart ikke tro at han var nørdet og ret dyb.

Louis smed sin cowboy jakke på bordet, hilste også med et kram. Han havde fået skægstubbe, og var iført runde solbriller og en lyseblå skjorte med et par halskæder over.

"Kommer Liam?"

"Tror sgu hun-æderkoppen har gravet ham ned," grinede Niall, og daskede til Zayn. Louis smilede til Harry, og han grinte. Følelsen af fælleskab og af at høre til ramte Harry. Han havde savnet dem.

Onsdag nat var et helvede. Harry gled ud og ind i søvnen, svævede mellem mareridt og virkelighed. Billeder af hende liggende på båren, sygeplejerskerne der farede rundt, de virkede som hvide skygger der slørrede alting, de stærke hænderne der holdt fast i hans arme mens han skreg hendes navn om og om igen.

"Det skal nok blive okay, Harry, det bliver okay." blev der hele tiden hvisket, mens sirenerne langsomt tonede ud, og blandede sig med bilernes larm.

Han vågnede op badet i sved, og måtte kramme en sofapude i forsøget på at forblive vågen. Tårerne strømmede ned af hans kinder; det sidste fysiske tegn på drømmen ikke var en drøm. Klokken halv fem blev var hans krop ende og vandrede i stedet ud i køkkenet.

Han havde hverken kaffe eller the i lejeligheden, og butikker åbnede først ved syvtiden. Luften stod stille, og han lavede intet andet end at stirre ud i den tomme luft. Hver eneste vejrtrækning fik ham til at krympe sig, og han havde en konstant lyst til at græde.

Da ensomheden blev for meget, rejste han sig. Gulvet knirkede under ham, og han stod et øjeblik og mærkede det hele. Træet under hans fødder, solens spæde stråler mod hans ben, håret der kildede hans nakke, hjertet og den tunge vejrtrækning. Han følte alting og alligevel forblev det ingenting.

Trafikken gled afsted, som han trådte ud fra opgangen. Det tidelige forår strålede ham i møde, og de spirende blade vinkede ham forbi. Han trådte ud i morgenmyldret, og satte kursen mod den nærmest købmand.

Harry gik i sine andre tanker, distanceret fra virkeligheden. Hele verden var kun en armslængde væk, i form af sprog og kulturer, der lige dér, midt i London, kunne ændre hans liv. Han vendte sig med et ryk, da en hånd blev lagt på hans skulder.

"Harry! Hvor har jeg savner dig!"

 

●═══════●♥●═══════●

Wow! Jeg er ovenud lykkelig for alt den positive feedback jeg har fået! Tusinde, tusinde tak! At I har lyst til at læse mine historier betyder virkelig alt! - stvles x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...