regret » styles

❝you can’t make homes out of human beings, someone should have already told you that❞ |dansk - spoilers i kommentarene.

81Likes
92Kommentarer
6077Visninger
AA

7. » fuck you «

7

"Theresa, hej!" Hånden gled ud af hans, og hun vendte sig væk. En ung kvinde, med chokolade farvet øjne, tog hende i sin favn. Krammet virkede tæt - et kram man ville give sin bedste veninde? Et lille stik af noget, han ikke kunne definere, ramte ham i maven. Han rystede på hovedet over sig selv. Hun er min, jeg er hendes, ingen andens, tænkte han.

Afbrydelsen irriterede Harry. De ville bare gå en tur i Kensingtons gardens, se på søerne og lave almindelige kæreste ting. Vejret var gråt og trist, men det havde ikke gjort ham noget; ikke før hun slap hans hånd.

"Det her er Theresa," præsentere hun, da de langt om længe slap hinanden. Brunetten smilte halvt, og målte ham med øjnene. "Og det her er Harry, min kæreste" det sidste blev tilføjet en smule for henkastet, og hun bed sig i læben.

"Hyggeligt at møde dig," Harry prøvede at smile. Spændingen var fremmet, anderledes end hvad Harry før havde prøvet. Støvpartiklerne klemte sig ned i hans luftveje, og han måtte hoste gentagende gange.

"Jeg må videre," Theresa smilte varmt til hende, og gav hen et kram og et kys på kinden. Hun rødmede. Hvorfor rødmede hun? Harry nikkede og så ned i jorden. Endelig forsvandt Theresa, og han mødte hendes.

Hendes kinder brændte og hun bed sig på indersiden af kinden. De forsatte med at gå, hun tog hans hånd, men måtte slippe igen på grund af den manglende reaktion.

"Harry, vi-" hun stoppede op. Folk puffede sig vej forbi dem, men det rørte ham ikke. Alt hans fokus lå på hende.

"Hvem var hun?" afbrød han. Det var bare en veninde, bare en veninde, en veninde, en veninde, veninde, tænkte han, om og om igen. Hun skulle bare sige at det var en veninde, så skulle det hele blive okay. Der var ikke noget at være bange for, forsikrede han sig selv om. Eller han prøvede i hvert fald.

"Vi snakker om det når vi kommer hjem til dig. Please, ikke her," tårerne i hendes øjne var hendes bedste våben. Det værste var at se hende græde. Han sank en klump og trak så bare på skuldrene.

Turen hjem forløb i en tung tavshed, og den pressede ham længere ned, for hvert skridt han tog. Da de endelig kom op i lejeligheden, satte hun sig stille ned på sofaen. Lyset fra vinduet spejlede sig i det sorte læder. Hendes hænder var knyttede, og håret gemte hendes ansigt væk.

"Du må ikke blive vred," startede hun. Han sagde intet. "Jeg.. Theresa.." hun holdt en pause, og trak vejret dybt. Hun måtte ikke begynde at græde. Harry bekæmpede trangen til at holde om hende, stryge hende over håret, igen og igen, knuge hende ind til sig.

"Det med sex.. jeg er ikke.. Jeg er ikke sik-" hendes stemme knækkede over, og hun trak benene ind til sig. Harry stirrede bare på hende. Han kunne ikke forklare følelsen. Det var ikke vrede. Ikke engang jalousi. Bare.. tomhed?

"Så du er.. det er derfor" han stemme var hul. "Så det er derfor du ikke vil være sa-sammen med mig." Harry prøvede at holde sin stemme så neutral som muligt, men klumpen af gråd sad på det yderste af hans tunge. Hun ville ikke have ham.

"Harry.."

"Det er okay. Det kunne du bare have sagt." Han rejste sig fra sofaen, og banede sig vejen væk fra hende. Forbi stablen med bøger, det rodet spisebord og hen til vinduet. Han måtte have luft.

 "Jeg holder virkelig meget af dig, Harry" Ynkelig. Han lænede sig ind mod vinduet, og hvilede panden mod ruden.

"Elsker du mig?" hviskede han hæst. Glasset var iskoldt, og gav ham kuldegysninger. 

"Hvad? Det ka-" hun havde rejst sig. De lette trin stoppede lige bag ham, men han kunne ikke se hende i øjnene.

"Elsker du mig?" pressede han igen. Han elskede hende. Selvfølgelig gjorde han det. Men han ville ikke være hendes lille "eksperiment".

"Jeg.." hun tøvede. Hun fucking tøvede.

"Jeg synes du skal gå nu." Stilhed. Han havde lyst til at smadre noget. Hun blev nødt til at gå.

"Jeg ringer til dig." Harry ventede til hun var ude af rummet, til døren havde smækket bag hende, og efterladt ekkoet af hendes duft, hænder, latter, smil. Han ventede faktisk endnu længere; selv da stilheden rungede i stuen, og hendes stemme ikke længere sad i væggen, blev han stående. Han kunne ikke få sig selv til at vende sig om. Der var stadig alt for meget af hende tilbage i rummet.

Hendes stemme dryppede af sarkasmen. Han vendte sig langsomt om, og så ind i de øjne han aldrig troede at han ville se igen - faktisk havde han håbet at hun ville forblive et minde. Hun havde stadig det samme skuldrelange hår, og de brune øjne havde stadig et let skær af gyldent. Hun var smuk, ingen tvivl om det, men skønheden blev overskygget af alt hvad hun havde gjort mod ham, mod dem. 

"Theresa." Hvad skulle han sige? Hvad mere ville hun have fra ham? Hvad mere kunne hun tage, ødelægge og aflevere fint indpakket? De brune øjne fik skylden til at hamre igennem hans krop, og alt inde i ham blev forkrampet.

"Går det godt?" Kaffe, han havde brug for kaffe. 

"Udemærket." Det værste var at hun ingenting vidste. Intet overhovedet. Det gik ikke udemærket, det gik helt af helvedes til.

"Hvordan har hun det?"

"Fint." Det var ikke løgn. Lægen sagde at hendes tilstand var fin, men også at hvis hun lå for længe i koma kunne det have alvorlige konsekvenser; følgevirkningerne kunne være hukommelsestab, lammelse i dele af kroppen, migræne eller søvnløshed.

"Hun svarer ikke når jeg ringer." Selvfølgelig gør hun ikke det.

"Hvad skulle I snakke om?"

"Jeg savner hende bare." Det gør jeg også, tænkte Harry bittert.

"Okay."

"Hold nu kæft, Harry," Theresa rystede på hovedet. Fuck dig, tænkte han. Hun havde ødelagt alting. Fuck hende, fuck de brune øjne, det søde smil og det mørke hår.

Han rystede på hovedet og skubbede sig vej forbi hende. 

●═══════●♥●═══════●

Hej! Undskyld for den manglende opdatering, men jeg har haft gang i ”beautiful”, ”love bites” og ”i to|itu”. men her er der endeligt et kapitel. Kan I mærke at det hele er ved at starte nu? For det kan jeg! Var det hvad i have forventet? Hvad tror I, der sker nu? Kom gerne med nogle bud, lidt feedback, eller hvad nu I har lyst til. Forsat god weekend!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...