I'm old enough! Justin Bieber, Madison Beer.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2014
  • Status: Igang
Det er svært at have et talent som andre ikke har, at kende verdensberømte folk - som du ikke selv kan forstille hvem er. Pigen Madison Beer, som er 16 år, kan synge. Hun synger så godt at hun får et opkald fra selveste Scooter Braun, om at bo i L.A. Madison møder Justin, og Justin møder Madison, men er det gode førstehåndsindtryk de får? Dette er en historie om had, kærlighed og en historie som kan vendes og drejes på forskellige måder.
(Anstødeligt indhold og scener kan forekomme)

124Likes
124Kommentarer
8409Visninger
AA

15. Kiss. <3

Madison's synsvinkel;
 


Vi sad i bilen i tavshed, og tårerene rendte stadig ned af mine kinder. Som sagt er Scooter ligesom en far for mig, overbeskyttende. Så han vil slet ikke lade mig være alene med Justin nu - ja, han har sagt det før, men han mener det åbenbart nu. Jeg kan slet ikke forestille mig hvad der ville have sket hvis jeg ikke havde ringet til Scooter. "Madison vil du snakke om det?" jeg rystede på hovedet, og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne hører Scooter sukke, og kunne se ud af øjenkrogen at han nikkede. Jeg snøftede og kiggede langsomt hen i mod Scooter, det var jo ikke ham der havde gjort noget galt. "Er der ikke... nogen mulighed for at lade en anden få min plads til Billboard?" spurgte jeg snøftende. Jeg kiggede med store øjne på Scooter da han rystede på hovedet. "Desværre, Madi. Vi kan ikke nå at lave det om nu.. Selvom det er det jeg allermest ønsker mig nu".. Vi holdte ind til busserne, hvor der var kommet hegn rundt om efter en fan kom ind i bussen, ja creepy. "Er du klar til at gå ind? Vi kan også få dig flyttet over til en af dansernes busser.. Men det er sidste gang vi skal ud at kører, fordi så skal vi hjem til os selv".. Jeg kiggede ned i mit skød, og tørrede mine tårer væk. Jeg nikkede, tog en dyb indånding, og åbnede døren. Jeg kiggede på bussen som Justin sikkert var inde i, og som jeg sikkert ville skulle bruge meget tid indeni fremover. Scooter stillede sad ved siden af mig, og tog venskabligt sin hånd på min ryg, og puffede mig lidt hen imod bussen. Han trykkede på en knap så bussen åbnede, og gik så ind. Jeg sad på hug og tog mine sko af, og rejste mig op. Jeg gik ud i køkkenet, for at tage et glas vand, men så at Justin sad der ude, med hovedet i sine hænder. Jeg stoppede og, og begyndte at bakke bagud. Jeg gik ind i et bord, så det rykkede sig og skabte lyd. Justin tog sine hænder væk fra sit hovede og kiggede hen imod mig. "Madison -" "Du skal ikke snakke til mig." Justin havde røde øjne, og en tårer der løb ned af hans kind. Han rejste sig, og begyndte at gå hen til mig. "Du skal ikke rører mig!" skreg jeg, og tårerene begyndte atter at komme frem. "Madison du må undskylde.." "REND MIG!". Jeg løb så hurtigt jeg kunne ind på mit værelse, og låste hurtigt døren. Jeg gled langsomt ned af døren, og jeg lod tårerene komme ud. Det hele kunne være ligemeget nu, jeg ville bare hjem. Der blev trykket ned i håndtaget, men den åbnede jo selvfølgelig ikke når jeg havde låst den. "Madison?" blev der sagt, det var Scooter.. "Madison, pus. Jeg har snakket med din mor.. Hun kommer i morgen, vil du ikke være sød at komme ud?" sagde Scooter. Jeg fik et lille smil på læben der han nævnte min mor, og derfor rejste jeg også mig op. Jeg låste døren op, og kiggede på Scooter. Jeg tog et skridt hen imod ham og gav ham et kram. Jeg græd ned i hans trøje, mens han agede mig svagt på ryggen. "Jeg var bare så bange." snøftede jeg. "Shh.. Jeg ved det.." sagde Scooter stille. Vi stoppede krammet og Scooter kiggede mig i øjnene, "Kan vi så få et smil?" spurgte Scooter, og nev mig for sjov i kinden. Jeg smilte, og grinede stille.. "Skal vi ikke lave nogle pandekager?" spurgte Scooter, og jeg nikkede ivrigt. Scooter grinede svagt, og begyndte derefter at gå ud imod køkkenet.

                                                                            Næste dag: 

Jeg vågnede op med en helt våd pude, ja altså efter tårer. Jeg gider ikke engang op idag, jeg er deprimeret. Og det er kun pga. Justin, plus jeg skal være hans date idag. Det havde han jo ligesom sagt.. Jeg satte mig op i sengen, og kiggede hen imod min kontor stol, og så der lå en kjole, undertøj, og et par højhælede sko. Jeg rejste mig og gik hen og tjekkede det ud.


Jeg smilte lidt for mig selv, og kiggede på tingene en efter en. Hvis det var Justin, var det nu ret sødt.. Men alligevel.. Drengen prøvede at voldtage mig.. Det bankede på, og jeg skyndte mig at ligge tingene ned og ligge mig ned under dynen igen. Døren åbnede og Scooters hovede kom til syne. "Madison er du vågen?" spurgte Scooter.. Jeg trak dynen over hovedet, og vendte mig om. Scooter sukkede og kom hen til mig. "Madison?.. Du bliver nød til at komme op.. Det er din store dag" sagde Scooter, og trak stille ned i dynen. Scooter fik store øjne da han så mine tårer, "Åh, Madison" sagde Scooter, og begyndte at tørrer mine tårer af, "det var slet ikke meningen det skulle være forgået på denne måde." sagde Scooter sorgmodigt og kiggede ned i gulvet. Jeg rystede på hovedet, og rejste mig op. "Hvornår skal vi være der?" spurgte jeg, og gabte. "Kl. 19.00 på den røde løber. Kl. 20.00 starter showet." sagde Scooter. Jeg nikkede, og skulle til at gå ud i køkkenet, men jeg vil helst ikke støde inde i Justin igen. "Er Justin derude?" spurgte jeg, og kiggede hen imod Scooter. Scooter rystede på hovedet, men sad med et lusket smil. "Hvad?" spurgte jeg, grinende. "Jeg har en overraskelse." sagde Scooter. Jeg kiggede med store øjne på ham. "Hvad er det!?" spurgte jeg ivrigt. Han grinte, og rejste sig. "Kom med." sagde Scooter og gik ud af værelset, ud imod køkkenet. Der stod 2 piger, og en mand derinde. Jeg kiggede underligt på dem, men med et lille smil. "Nå, hvad synes du?" grinte Scooter og klappede en enkelt gang i sine hænder. "Ehh.. Jeg ved jo ikke hvad det er?" sagde jeg, fnisende. "Right." grinte Scooter. Han pegede på manden, "dette er Kenneth, og han er livvagt. Han vil være din livvagt, og holde Justin fra dig - og selvfølgelig fans." sagde Scooter, og jeg kiggede med store øjne på ham. Skal der virkelig en livvagt til at holde Justin væk. "Og de her 2 piger, Amanda og Celia hjælper dig med make-up, tøj og dit hår." sagde Scooter smilende. Ej, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige! Jeg løb hen til Scooter og krammede ham. "Tak! TUSIND TAK!" råbte jeg. Scooter grinte, og krammede med. "Såå.. Hvad er klokken?" spurgte jeg og skulle til at lave noget morgenmad. "12.18" sagde Scooter og smed sig i sofaen. "Ej, omg. Er den virkelig så mange!" råbte Celia. "Så må vi komme igang" sagde Amanda, og de trak mig begge ind på værelset. "Vent, hvad!" råbte jeg, forvirret.

Wow, endelig færdig, og klokken er 17.00! Jeg stilte mig foran spejlet og lavede store øjne af mig selv. Jeg var jo smuk! Ikke for at være selvglad, men det var jeg virkelig! "Du er smuk." sagde Amanda. Jeg smilte til hende i spejlet og takkede. Celia, gik hen til døren og åbnede den på klem. "Hun er klar" sagde hun og smilede stort, jeg kiggede forvirret på hende. Men derefter åbnede døren sig helt, og Scooter og Kenneth kom frem. De måbede da de så mig, og jeg smilte stort.

Vi sad i limousinen, på vej hen til Billboard, og jeg var mega nervøs! Justin var blevet flyttet over i en anden bil, fordi jeg ikke lod ham komme ind.. He he.. "Men Madison, du ved der går rygter om at dig og Justin er kærester.. Så for ikke at skabe mere forvirring er du nød til at holde Justin i hånden, og måske kysse ham." sagde Scooter og kiggede den anden vej. "WHAT! NEJ! NEVER!" råbte jeg. Og kiggede irriteret på ham. "Jo desvæ-" jeg cuttede ham af igen "DU HOLDER BARE ALTID MED JUSTIN!" råbte jeg, og lænte mig hårdt tilbage i sædet. Jeg kiggede til siden, og så en lille seddel ligge på pladsen ved siden af mig. Jeg tog sedlen op i min hånd, og læste den. "Kig under sædet - xoxo Justin <3" Jeg kiggede undrende på sedlen men kiggede derefter under sædet. Der lå en lille pakke, og en rosa ovenpå. Jeg tog det op og kiggede på dem. Jeg åbnede pakken og så en guld iPhone 5S lå inde i pakken, jeg gispede og smilte stort. Jeg tog rosen op derefter, og duftede til den. Limousinen stoppede, og Scooter puffede til mig. 

Jeg gik ud af bilen, og fik allerede alle mulige kameraer i hovedet. Jeg kiggede til højre og så Justin, som kom ud af den anden limousine. Han kiggede hen på mig, og rakte sin hånd frem imod mig. Jeg smilte stort, og ægte, og gik derefter hen til Justin. Jeg tog Justin's hånd og vi gik op af den røde løber. "MADISON TIL VENSTRE!" "MADISON KIG HERHEN!" "MADISON OG JUSTIN KIG HERHEN" lød det fra paparazzier alle vegne. "MADISON OG JUSTIN KAN VI FÅ ET KYS!" blev der råbt. Justin og jeg drejede vores hoveder på samme tid. Justin tog sin arm rundt om min talje, og kiggede mig i øjnene. "Jeg elsker dig.." sagde Justin, og smilte stort. "Jeg elsker også dig.." sagde jeg, og vi smedet vores læber sammen i et længe ventet kys.

 


Det var så slutningen af denne historie, og jeg har nydt at skrive på den! Jeg har virkelig smilet hvergang i skrev ris og ros om denne historie, også tænker I sikkert; Hvorfor vil pigen dog smile hvis hun får ris for historien. Jo, ser I. At få ris for det jeg laver gør mig stærkere, og så ved jeg at jeg stadig har et mål der skal nå'es! 

Jeg endte på 142 favoritlister, og 101 likes! Det er så sygt fedt, fordi det er min første historie - og jeg føler at jeg har gjort det godt. 

Jeg håber I har nydt at læse den, ligesom jeg har nydt at skrive den.

Fortsat held & lykke fremover! ;)

- Marina R.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...