unconditionally - one direction

(denne fanfiction vil højest sandsynligt ikke bliver færdig gjort) gruppeterapi. himlen for raske personer og helvede for syge personer. en time hvor alle er totalt søde og forstående, er en god time for normale mennesker. for mig, er det et helvede. som sagt er det et helvede for syge mennesker, hvilket vil sige at jeg er syg. meget syg, endda. for mig er det en lang hel time hvor jeg skal gennemgå min rædsomme historie igen og igen, hver gang nogen åbner munden. alle har den samme historie, på en eller anden måde. det er faktisk til at blive helt deprimeret over. men det ville ikke ligefrem være noget nyt, altså det med at være deprimeret. det er derfor jeg er her. harry styles er går rundt med selvmordstanker, og holder sig mest for sig selv. i hvert fald så meget som han kan komme til, for han bliver nemlig tvunget med til gruppeterapi. det samme gør alison. de to unge mødes og måske kan de klare deres problemer sammen.

42Likes
47Kommentarer
2261Visninger
AA

3. teenage dirtbag

Efter vores lille selvmords scenarie, gik det faktisk meget godt. Vi fik lige klemt to madrasser ind på Alisons lille værelse, og byggede en lille hule af tæpper og puder. Så lå vi ellers bare og så hinanden i øjnene. Jeg fortalte hende at hun havde de mest fantastiske øjne, igen. Denne gang rødmede hun og tog min hånd. Det var gået så hurtigt. Vi havde kun været på en date, og alligevel opførte vi også som om vi havde været sammen i et par måneder. Dog havde vi ikke kysset endnu. Faktisk ville jeg slet ikke kysse hende. Det ville sikkert være fantastisk med hendes søde læbe mod mine, men for der første var mine læber vinter sprukne og så havde jeg kun kysset to gange i mit liv. Det ville jeg ikke udsætte hende for. Det var direkte ondt.

Vi hørte ikke mere fra hendes mor. Men Alison sagde hun ville tage på arbejde klokken fem om morgen og komme hjem klokken seks om aften. Hun vidst nok sygeplejerske. Vi havde al den tid for også selv som vi ville havde.

 Da klokken var ni, kom Miss Marina, som jeg fandt ud af blev kaldt MM, og vækkede os. Vi fik slæbt os nedenunder med vores dyner og smed os på sofaen. Vi tændte fjernsynet, men jeg sværger på at vi begge faldt i søvn. Den gode grund til det var at vi havde snakket og bare kigget på hinanden indtil klokken var fire om morgen. Vi vågnede igen klokken et og jeg gik ud og lavede røræg, som den gentleman Alison efterhånden måtte tror jeg var. Alison brokkede sig og mente at hun havde ikke alkoholiserede tømremænd. Vi grinte og jeg blev flov over det. En mindre normal dag i Harrys liv.

"Hvilken film vil du se?" spurgte hun mens hun gumlede røræg. "Jeg er ligeglad, men jeg skal i hvert fald lige på toilettet." mumlede jeg og skyndte mig der ud. Jeg havde brug for at være lidt alene og tænk nogle ting igen.

Jeg kiggede mig selv i spejlet og kom til at tænke på det Alison havde sagt. "Ikke ekspert i piger med det udseende?" Jeg fattede simpelthen ikke hvad hun mente og det forvirrede mig grænseløst, at den smukke skabning havde kaldt den hæslige skabning, pæn. Jeg kigget i spejlet.

Mit spejlbillede havde da grønne øjne, men mosegrønne præcis som jeg huskede. De havde den samme grumsede farve som grønne nedslidte sko. Det var da også lige alles ønske at havde nedslidte sko som øjne.

Mit hår var mørkt, krøllet og kedeligt at se på. Det så træt og filteret ud. Det så faktisk virkelig forfærdeligt ud. Min hud var også temmelig fedtet og skjulte ikke ligefrem nogle af de hudorme som alle teenagers døjer med. Jeg gættede på at det bare var normalt.

 Hvad lavede Alison sammen med mig? Lige nu sad hun inde i sofaen og valgte en film. Hendes lysebrune hår hang noget så nydeligt helt ned til hendes hofte, måske kørte hun sine tynde finger gennem det og nynnede hendes ynglings sang. Hendes store blå øjne kørte nok de igennem mange film igennem, og skimtede slet ikke de lange øjenvipper der indrammede dem. Hendes lille krop så noget så yndig ud, selvom hun havde en stor og sort Teenages Runaways trøje på.

Denne fantastiske væsen sad netop nu er ventede på mig. Mig, den teenages prægede, moseøjet og krølhåret idiot. Jeg var ikke pæn, fantastisk, sød, sjov, charmerende, smuk, anderledes eller nogle af de andre ting som Alison havde kaldt mig i løbet af natten. Eller det ville sige at jeg faktisk var anderledes, bare ikke på den måde Alison havde ment det. Jeg var anderledes, fordi jeg var en kejtet, klodset, grim, akavet, teenager uden en den mindste smule selvværd overhoved. Min knoger knugede så hårdt om vasken at de var helt hvide.

Kvalmen og tårerne steg op i mig. Var jeg ved at kaste op? Jeg smed mig ned på gulvet og lænede hoved ind over toilettet. Det var så ulækkert og jeg følte mig i den grad som en flæbbene taber. Jeg mærkede at jeg snart ville få alt min smerte ud, det var befriende. Jeg var så tæt på tilfredsstillelse, da nogen tog i håndtaget og trådte ind. Jeg fik hurtigt sat mig væk fra toilettet og sad nu sammensunket op mod væggen.

"Harry!" gispede Alison og satte sig ned ved siden af mig. Hun kørte sine fingre i gennem mit fedtede hår og det så ikke ud til at hun væmmes ved det. Hun stillede ikke nogle spørgsmål, hvilket virkelig hjalp. Hun på en eller anden måde fik hun mig ind på sofaen og satte filmen på.

"Jeg har lavet te, vil du have noget." jeg nikkede og Alison hældte te op i et stort krus. Hun rakte mig det og sendte mig et forsigtigt smil. Hun lagde et tæppe hen over os og lænede sig ind i mod min brystkasse. Filmen kørte i baggrunden, men ingen af os lod til at se den. Jeg blev igen suget ind i hendes øjne. De var så blå at det ikke ville undre mig hvis en sky eller to også gemte sig i dem. Vores hoveder var nu så tæt på hinanden at jeg kunne dufte hende pebermynte ånde mod min hud. Jeg er faktisk ret glad får at jeg ikke havde kastet op, eller ville det have endnu mere akavet end jeg følte det nu. Det var ikke det at vi sad så tæt der var akavet, det var vidst bare mig der var kejtet og ondsvag.

Hun lagde sin hånd på mit ansigt, og jeg bad til at hun ikke kunne mærke hvor fedtet og bumset det var. Hun smilte og borede sin øjne ind i min. Jeg turde næsten ikke blinke for at gå glip af et minut af det fantastiske øjeblik. Der var kun få centimeter i mellem os, da jeg ikke kunne holde til mere. Min mave havde lagt op til eksplosion og mit hjerte slog så hurtigt som en skræmt fugls.

Så ramte vores læber hinandens. Mit hjerte stoppede med at slå og min mave holdt nytårsaften ud over det sædvanelige. Hendes læber smagte at jordbær og salt, faktisk overaskende lækkert. Alle brikkerne faldt på plads i mit hoved. Mine hænder der ellers bare havde ligget slap ned af mig, tog tøvende om fat om nakken på hende. Hun tvang mig stille og blidt ned og ligge, mens hun selv lagde sig hen over mig, dog uden at ligge det mindste pres på mig. Jeg lod min ene hånd glide ned på hendes lænd og den anden kærtegnet hende nakke blidt. Hvordan kunne det lige være at jeg vidste præcis hvordan jeg ville gøre?

Mit hjerte startede igen og slog hurtigere end før, som om det overhoved var muligt. Hendes hænder legede blidt med mit hår. Alison mente dog, at det ikke helt var nok med bare at kysse. Jeg mente jo egentlig det samme. Hendes ene hånd lagde sig på min kæbe og så skete det. Vores tunger mødte og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Kunne man dø af galoperende hjerte? Det håbede jeg ikke. Det var første gang i lang tid det ikke ville være rart at dø. Det var først nu at min hjerne opfattede at jeg var i gang med at gennem snave en pige jeg næsten lige havde mødt. Gik det mon får hurtigt frem? Ville det ødelægge det hele?

Jeg lod mine læber forlade hendes og begyndte at kysse hendes kæbe. På en eller anden måde havde Alison fået sat sig op, og gav mig fuld adgang. Jeg vidste virkelig ikke hvad der gik af mig. Siden hvornår var jeg lige blevet ekspert i at kysse? Og hvorfor var jeg nu i gang med at kysse hendes hals og kraveben? Det virkede til at Alison mente at det var en normal ting, for et pludseligt støn undslap hendes læber og jeg kiggede op. Hun smilte og jeg smilte igen. Det var som om jeg drømte. Dette kunne da ikke være virkeligheden? Jeg lå sammen med en fantastisk pige, som jeg kun havde kendt i otteogfyrre timer og alligevel følte jeg mig som en forelsket skoledreng.

"Det var fantastisk." mumlede hun og jeg mærkede hvordan jeg rødmede. Jeg nikkede langsomt. Jeg var lykkelig for at se at det gjorte hun også, så jeg ikke var sådan en akavet taber. Vi lagde os ved siden af hinanden, hold i hånden og lod os blive fanget af øjeblikket.

//Så nu har jeg fundet ud af at de bare ikke kan blive shippet. Enten så ender de som Harson Styoks eller som Alirry Broles. Harson er i hvert fald skrottet, måske Alirry kunne blive til en ting... Min shipping generator er virkelig dårlig i know... Hvis i kan finde på noget bedre please skriv!    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...