Good and bad. - One Shot {1D}

It's the worst

It's the best

They were there

I was here

That is the past

Now I live in the future

2Likes
0Kommentarer
330Visninger
AA

2. Good and bad.

Det er mærkeligt er det ikke? Fem drenge der ikke ved du eksisterer, ikke har en anelse om hvordan føler, alligevel har hjulpet dig? I nogle tilfælde endda reddet dig. De gør egentlig ikke noget. Og så alligevel. For dem gør det noget, de gør alt for dem. Men de kan aldrig gøre nok, de kan ikke gøre det de allerhelst vil, det fansne tror de allerhelst vil. For det er egentlig alt sammen noget de tror. De kan jo aldrig være hundrede procent sikre.

Men det er vel det de gør det til.

De gør det til det de vil have, det de mangler. Det andre ikke kan give dem, en person der faktisk er der, ikke kan give dem. Det er alt sammen overladt til deres fantasi. De kan forestille sig alle de perfekte situationer, alle de perfekte ord, alle de perfekte berøringer. Men det er jo også alt de kan gøre. Forestille sig det.

For intet er det kommer til at ske. Eller gør det? Det er det der holder dem kørende.

Pigen der tror hun er så tyk, og ingen vil have hende. Tanken om at Harry syntes hun er smuk på hendes helt egen måde. Det er det der holder hende kørende.

Pigen der giver, og giver til alle, og får intet igen. Ingen der tager sig tid til hende. Tanken om at Liam kommer og holder om hende, og ser latterlige film med hende. Det er det der holder hende kørende.

Pigen der er så selvsikker, og hele tiden er glad. Hele tiden fyrer alle de sjove jokes af, men i virkeligheden er helt tom indeni. Tanken om at Louis kommer og underholder hende, og kysser og krammer hende hele den lange nat. Det er det der holder hende kørende.

Pigen der er anderledes. Hende der sidder alene, og passer sig selv. De andre vil gerne være sammen med hende, men hun foretrækker at sidde alene, og tegne hendes liv. Det er tanken om at Zayn en dag vil overtage blyanten og tegne hende, til perfektion. Det er det der holder hende kørende.

Pigen der er alene hjemme hver dag, sidder og skriver hendes følelser ud på det hvide papir. Tanken om at Niall vil fylde papirerne ud, med sange med hende som hovedpersonen. Det er det der holder hende kørende.

Men det er kun forestillinger i deres hoveder. Men alligevel er det, det bedste de ved. Men også det værste.

For Harry kommer sikkert ikke og fortæller hende hvor smuk hun er.

Liam kommer sikkert ikke og holder hende, imens filmene kører.

Louis kommer sikkert ikke og fjoller med hende.

Zayn kommer sikkert ikke med den perfekte tegning af hende.

Og Niall synger ikke om hans følelser for hende.

For det kan de ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det er fysisk umuligt. Og det er det der knækker dem, det sker ikke hver dag, men det sker. Barberbladet rammer den hvide hud. Stemmen bliver hæs efter hun skreg ned i puden. Fantasien stopper ikke, virkeligheden er ikke længere god nok til at erstatte den. Papirstakkene bliver endnu større, men de vil ikke få lov til at udleve deres rette formål. Og tegningerne bliver snart mørkere og mørkere.

Disse piger dedikerer alt deres fritid til disse drenge, men får intet igen.

De tweeter altid godmorgen, men de svarer ikke.

De køber altid den nyeste single, men de siger ikke tak.

De støtter dem alt de kan, men de kommer ikke og støtter dem når de har brug for det.

Men alligevel bliver de ved. Pigerne bliver ved. For de ved at de på en eller anden måde får det igen. Det kan godt være det ikke blive personligt, men de gør det. Og de gør det bedste de kan. Og det er tit nok. Det er tit nok med et billede af en Zayn med det bredeste smil på læben, en Liam der skriver hvor glad han er for det han laver, en Niall der skriver hvor meget han elsker deres piger, en fjollet Harry der har en pose på hovedet, eller en Louis der ændrer lyrics på scenen, og får publikum til at grine. Det er tit nok at pigerne ved de har hjulpet dem.

Men hvorfor dedikerer sig så meget? Hvorfor bruge så mange penge på en flok drengerøve, der intet giver igen. Og knap nok giver en koncert, men faktisk bare joker rundt på scenen, som en flok aber. Det skal jeg sige dig. Det giver dem en pause. De får lov til at tage en dyb indånding, og puste ud. Langsomt. De får lov til at føle sig smukke i 3 minutter og 27 sekunder. De får lov til at grine af deres fuldkommen latterlighed. Bare i de få minutter, får de en velfortjent pause.

Det kan godt være de ikke alle er så dybt inde i det. Der er nogle der elsker dem i mindre grad, og de har ikke reddet dem. Men de har alligevel gjort noget for dem. Lært dem, at være sig selv. Lært dem, at det er okay at være anderledes. Lært dem, at det er okay, at være nede i perioder, men at man også skal rejse sig igen, endnu stærkere. Lært dem, ikke at tage livet alt for seriøst. Lært dem, at drømme godt kan gå i opfyldelse.

Og de vil være dem evigt taknemlige. De vil altid ønske at kunne tale med dem, få dem til at forstå hvad de har gjort. Men selv hvis de fik chancen, ville de ikke forstå. Ingen ville nogensinde kunne forstå dem. Ikke engang dem der har været igennem noget lignende. Og der vil derfor altid mangle en del.

Pigerne vokser. De bliver ældre, og mere modne.

De fem drenge vokser. De bliver ældre, og mere modne.

Pigerne vil lægge det fra sig, og komme videre med deres liv.

De fem drenge vil holde fast på det så længe de vil, men på et tidspunkt give op.

Pigerne vil mangle en del, lige så snart de har lagt det væk, er der er delt af deres hjerte der ligger ved de fem drenge.

De fem drenge vil mangle en del. De har gjort dette i så lang tid, og pludselig er det slut.

Men de vil alle leve videre. Der ér et liv efter dette.

De nu stærke, og modne kvinder, vil have en daglig dag. De vil måske have børn, være gift, bo i det hus de altid har ønsket sig. De skal køre deres børn fra skole, og hente dem igen. Men når den dag køre deres børn hjem, annoncere radioværten et jubilæum. What Makes You Beautiful 15 års jubilæum. Og han vil fortælle om verdens største boyband, der turnerede hele verden rundt. Og du ville tænke: De turnerede ikke bare hele verden rundt. De var hele verden.

Han ville fortælle om alle de sindssyge fans, der jagtede bilerne de sad i, hele vejen ned ad gaden, blot for at indse de bare kørte væk. De jagtede deres drømme.

Og sidst ville han fortælle om alle deres bedrifter som fik dem skrevet ind i verdenshistorien. Og jeg hjalp dem. Og så ville den velkendte melodi spille, og du ville være kørt ind til siden, og slukket bilen, og lænet dig tilbage i sædet. Dine børn ville spørge hvorfor i stoppede, og du vil ikke svare. Du vil lukke øjnene, og lytte. Lytte til den bedste og værste del af dit liv. De vil lyde som de gjorde. Alle minderne vil skylle ind over dig. Alle nætterme hvor du blev oppe for at se et dumt award show. Men de vandt. Alle de dage hvor du arbejdede hårdt for penge. men du fik lov til at købe billet til at se dem. Alle de dårlige dage, hvor du spillede den selvsamme sang, som du sad og hørte her, og du følte dig smuk. Du følte dig helt igennem perfekt. Alt sammen på grund af dem. Og der ville trille en tåre ned af din kind, og du ville lade den trille. Det eneste du kunne nu, var at lytte.

Når sangen så var slut, ville du åbne dine øjne. Trække vejret, tænde bilen, og træde på speederen. Du ville køre videre som intet var sket, og dit barn ville spørge: Mor hvorfor græder du? Og du ville bare ryste på hovedet og tænke: Det er fortid nu.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...