Drarry -No one can hide.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 22 apr. 2015
  • Status: Igang
Den følelse, hvad er det? Hvor kommer det fra? Hvorfor har den aldrig været der før? Måske er jeg ved at blive skør? Jeg ved det ikke men overgang jeg ser de grønne øjnene går mit hjerte i stå. Alle ved at han er min ærkefjende men hvad vil de tænke når de finder ud af jeg kan lide ar fjæset? Ham jeg har brugt år på at drille?

2Likes
0Kommentarer
764Visninger
AA

3. Fordelingen - Draco Malfoy

(Ok nu begynder vi følge mine tanker lidt med historien stadig med ting fra bogen :D)
De sad ved Slytherin kollegium boret fordelingen skulle til at gå igen men først skulle hatten synge sin sang, alle ventet med med tilbageholdt åndedræt, da den brød ud i sang:
Dengang da jeg endnu var ny
og Hogwarts knap nok stiftet,
tog grundlæggende fælles kurs
og gav hinanden løftet:

At forenes om det samme måli tillid til sin næste
og skabe, hvad de mente, var
an skole af de bedste.

De fire venner satsed' alt
og brugte deres kræfter
på et magisk arnested,
et sted at stræbe efter.

Og ingen af dem drømte om
en splittelse, en deling.
Der bestod at venskabsbånd,
de troede vared' evigt:

Slytherin og Gryffindor
var hinandens støtter.
Hufflepuff og Ravenclaw
var også helt som søstre.

Hvorfor gik det, som det gik?
Hvordan ku' spliden trives?
Det ved kun jeg, for jeg var her
og så dem pluds'li' strides.

For Slytherin han sagde nu:
Vi tager kun de pæne,
hvis slægt har blod og status som
troldmænd af det rene.

Men Ravenclaw sit eget ord
vægted' som det sande:
Vi tager kun de hjerner, som
er skarpest og mest danned'.

Gryffindor slog næven i:
Vi huske bør de tapre!
Men Hufflepuff sa': Alle mand
skal med, og ingen ofres.

Uenighed og stædighed,
de trak i hver sin retning.
Kollegierne endte med
hver sin læresætning.

For Slytherin snuhed og list
var fuldblodstroldmandskræfter,
og kun de kløgtigste af børn
tog Ravenclaw som gæster.

Tapperhed og mod, min ven,
hos Gryffindor det gælder;
men hos gode Hufflepuff,
ethvert talent medtæller.

I denne løsning fandt de fred,
det gav dem nye kræfter.
I venskabsånd de virked' nu
i årene herefter.

Kollegierne sikred' fred
som Hogwarts' fire søjler;
men intet godt kan vare ved,
og mistro sprængte tøjler.

Fra alle fire mærkbar trang
til magt og herredømmen
ærede rivalers hang
til kamp for deres drømme.

Venner blev for alvor nu
til fjender, så kom dagen,
hvor Slytherin, den gamle mand,
forsvandt og svigted' sagen.

De andre slutted' atter fred,
men nu var alt forandret.
Siden fire blev til tre,
var enhed ej forankret.

Men det bør atter blive, som
da først de skred til handling.
Fordelingshatten taler nu
og vækker jer til samling:

Jeg deler jer og splitter op,
så alle finder hylden.
Men denne gang, ja, vent og se,
jeg vil ta' hul på bylden.

Skønt jeg er en fordelingshat,
bestemmer jeres rammer
og sætter hver og en i bås,
min pligt får mig til at angre.

For hvad hvis hvert års deling gi'r
begyndelsen til enden?
Hvis deling altså følges af,
man skyr som pest hinanden.

Se på faren, som den er,
giv ikke andre skylden.
Vågn, og stå hinanden nær,
ryk sammen imod synden.

For Hogwarts er en bastion,
som fjenden vil besejre.
Lad ingen andre komme ind,
lad sammenholdet fejres.

Nu har jeg råbt vagt i gevær,
og varslet faren fyndigt.
Stå sammen, eller stå ej mer';
lad fordelingen begynde.

alle brød ud i en ståene klapsalme, dog blev Draco sidene med sit slæng, han havde lagt armene over kors det var ikke fordi han ikke syntes om sangen eller andre ting der forgik på skole, men han havde simpel hen kæmpet så hård for bygge et billede op om at han var en 'hård' type, men inderst inde var han jo endeligt god nok ikke noget han vil indrømme hvis nogen spurgte han havde jo sine fars fodspor at gå i som dødsgardist  det var hvad hans forælder forventet af ham altså, spørgsmålet var bare hvad Draco selv ville?

 

Efter fordelingen sagde Professer Dumbledore et par ord som ikke helt nåede ud til Draco, han havde travlt med stirre på tallerken  sulten gnavet i ham efter en lang dag med alt for meget slik og et skænderi med sin far inden de tog afsted. 

Et suk undslap hans læber lydløst inden hans blik løb over på Harry Potter, en håndlig grimasse danset over hans andsigt da Harry gengælde blikket det var endeligt sjovt han altid vidste hvornår Draco kigget, hvergang gengælde han altid blikket som om drengen havde en sjette sans for den slags ting! Måske havde han os det det ville ikke under ham den dreng var så, vent han skubbet den tanke ud af hovedet han kunne ikke tillade tænke sig sådan noget om sin fjende eller rettelse sine forældres fjende, argh han var virkelig fanget et dumt sted på den ene side ønsket han være en af Harrys venner men på den anden side ønsket han os være hans fjende så han kunne leve op til de krav hans far havde til ham, det stank virkelig at været fanget i midten af det rod.

Endelig kom maden på bordet, han hørte hvordan hans mave skreg efter sætte tænderne i det alt sammen på engang, og sammen med rasten af skolen kastet han sig over maden som bestod af de lækreste stege, græskartærter, hinbærtærter, kartofler, alt godt fra havet og en masse andre ting han ikke helt vidste hvad var. 

Efter maden holde Dumbledore tale om alt det man måtte og ikke måtte et eller andet med en ny lære, men da hun afbrød ham rettet Draco opmærksomheden imod Dolora Nidkjær, han vidste allerede hvem hun var efter som hans far tit snakket om hende, hun var seniorundersekretær for Cornelius Fudge en grim gammel tudse der slikket mås på alle de stor og syndes Fudge var en gud. 
Draco brød sig ikke om hende, han havde set hende et par gange der hjemme når hans far havde en vigtigt aftale med Fudge eller ligne så fulgte Dolora altid i hælene på ham hvilket bare var klamt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...