Ryggen mod muren

Laura Pye tager med sin ivrige mor, og tørre far, til det mystiske hotel Griffinwood, som ligger i udkanten af London. Her møder hun den flotte hotelarbejde, James Moonie. De beslutter sig for at løse dette hotel´s mysterier.
Men da det tredje mord begås. Går alt galt.

1Likes
0Kommentarer
431Visninger
AA

4. Ryggen mod muren

Næste dag var der kun halvt så mange gæster som før. Folk blev vist ret skræmte efter tre mord. James og jeg, tjo vi to tog det meget roligt. Vi havde fuldkommen givet op på, at finde ud af hvad der skyldes dødsfaldene. Vi lå bare på vores liggestole, under parasollen, med hver vores drink i hånden. Ovenpå alt det med mordene, var jeg kommet overraskende langt med min bog. James hørte musik. “James…” Han hørte ingenting. “JAMES” Jeg hev hans høretelefoner ud. “HVAD” råbte han. “Hvad nu hvis… hvis der stadig er en vampyr. Men det er en anden. Som stadig render rundt på hotellet.” Han kiggede på mig. “Drop det nu bare. Det har jo bare været tre ulykker” Han tog sine høretelefoner i ørene igen. “Nej. Det nægter jeg at tro på” Jeg kiggede på ham. “JAMES” Denne gang tog jeg hans afspiller. “Så lyt dog til hvad jeg siger” Han tog en dyb indånding. “Der er jo ikke nogen vampyr. Indse det” Han tog sin afspiller igen. “Så finder jeg ud af det alene.” Jeg rejste mig. “Hvor skal du nu hen?” Råbte han. “Jeg vil finde ud af det her hotel´s mysterie”

Da jeg havde skiftet tøj, gik jeg hen til Hr. Angelos tidligere værelse. Jeg måtte finde nogle spor. Jeg skulle til og gå ind, da jeg så James for enden af gangen. Hans øjne, så helt døde ud. Han gik mod mig. Jeg begyndte at gå baglæns. Han gik hurtigere. Jeg løb. Jeg kom til enden af gangen. James kom nærmere. Der stod jeg. “Det var dig hele tiden.” Han tog mine arme.

“Det var dig der dræbte de to kvinder. Og Hr. Angelo.” Han smilede skummelt. Han kom nærmere. “Nej. gør det ikke.” Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Alt var fortabt. “Giv op Laura.” Jeg mærkede de kolde tænder. Det var for sent. “Jeg gør det her for os Laura. Jeg vil leve for evigt. med dig.” Og endelig. Endelig kyssede vi. Hans læber var som silke. Det var starten. Starten på mit evige liv. Der stod jeg.

Ryggen mod muren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...