Ryggen mod muren

Laura Pye tager med sin ivrige mor, og tørre far, til det mystiske hotel Griffinwood, som ligger i udkanten af London. Her møder hun den flotte hotelarbejde, James Moonie. De beslutter sig for at løse dette hotel´s mysterier.
Men da det tredje mord begås. Går alt galt.

1Likes
0Kommentarer
427Visninger
AA

1. Hotel Griffinwood

Endelig… Sommerferie. Mor, far, og jeg skulle til det berømte hotel i udkantan af London. Hotel Griffinwood. Jeg har hørt mange mærkelige historier derfra. Mor var helt vildt begejstret for at vi endelig skulle på ferie igen. Jeg var nu stadig ret skeptisk overfor idéen. Og far var egentlig bare glad for at komme væk fra vores nabo, Hr. Hemmilson.

“Se!” udbrød min mor “Der er det” Så snart min far havde parkeret bilen, styrtede min mor ind og checkede ind. Da vi havde fået vores værelse, og havde pakket ud, gik jeg lidt rundt på hotellet og så på de forskellige ting.

Pludselig kom hotelbestyreren hen til mig. “Hej.“ Sagde han “Så, nyder du opholdet?” Han virkede meget flink “Ja, her er rigtig smukt,” sagde jeg sådan lidt lalleglad. “Vi ses nok en anden gang” Sagde han og gik langsomt baglæns. “Du kunne altså bare vende dig om og gå almindeligt,” foreslog jeg “Nej tak,  jeg kan godt lide at gå sådan her.” Måske var han flink, men der var nu noget uldent ved ham.

Næste dag, gav mor mig lov til at bestille roomservice. Det bankede på døren “ROOMSERVICE,” sagde en blød mandestemme. Jeg lukkede døren op, og lige foran mig stod en utrolig flot dreng. Han havde blå øjne, mørkebrunt hår, som nærmest havde sat sig selv. “Her er din rejecocktail”

hans stemme gled ind i mine øre som som fulgesang. Han var perfekt.

“Vil du ikke inden for?” Hvorfor sagde jeg dog det. “Jo tak. gerne.” Han gik ind på værelset.

 

“James.” han rakte hånden frem “James Moonie.” Jeg tog hans hånd “Laura Pye.” sagde jeg så “Laura Pye, Sådan som en tærte?” Jeg vidste godt, han bare lavede sjov “Nej, det staves P-Y-E”

“Nååå… okay. Så forstår jeg bedre.” Vi sad længe og snakkede. Indtil han sagde: “Du kan da få mit nummer.” Jeg gik i chok “Ja det ville da være fedt.. Nej. Jeg mener. Ja… Ja det vil jeg gerne.” Han fniste bare “Okay det er… Det er fint… Vi ses.” Han gik ud ad døren “Sagde jeg så… Men jeg fik ikke hans nummer vel? Jeg åbnede døren, og skulle til at råbe efter ham. Men han var allerede i elevatoren. Dagen efter hang vi ud ved poolen. “Prøv lige at se Charles.” Sagde han “Charles?” Hvem var det?

“Ja… bestyreren. prøv lige og se ham” Han stod henne i et mørkt hjørne, og kiggede skummelt rundt på alle gæsterne. “Der går et rygte rundt om, at han er en vampyr.”  WHAT “Vampyr?” Jeg vidste ikke helt om jeg skulle tro på ham “Ja, har du aldrig lagt mærke til, at han aldrig står i solen, og han væmmes hver gang, man bare nævner ordet hvidløg.”  Det han sagde virkede bare så livagtigt. “Vi må stoppe ham… Er du med mig?” Jeg var fuldkommen klar “Jeg er med dig”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...