Red Thread {VIXX}

Tilfældige møder mellem en pige og to drenge fører til en følelsesmæssig rutsjetur, der vil sætte deres hjerter på prøve.
Jung Heejin er en pige, der aldrig har prøvet at være forelsket, men det ændrer sig. Hun møder en dreng ved navn Leo under mærkelige omstændigheder, og da de skilles, er hun sikker på, de aldrig skal ses igen. Men da hun møder en anden dreng ved navn Hongbin, dukker Leo pludselig op igen. Heejins hjerte bliver trukket i to retninger, og hun vil blive tvunget til at vælge mellem de to drenge. Det er bare lettere sagt end gjort, og hvis hun ikke kan vælge, vil hun så ende med at miste dem begge?

6Likes
5Kommentarer
1437Visninger
AA

19. Kapitel 18

 

Dag to bliver tilbragt på stranden tæt på sommerhuset og med at kigge på butikkerne inde i den nærliggende by.

På stranden går vi i bare tæer og jeg nyder følelsen af det varme sand under mine fødder. Leo og jeg går hånd i hånd hen ad stranden og jeg er meget bevidst om følelsen af hans hånd i min. På et tidspunkt er jeg også ude og dyppe tæerne i havet så sandet klistrer til mine fødder. Så da vi skal tilbage til sommerhuset, bærer Leo mig i armene fordi det er ubehageligt at gå på asfalt når ens fødder er klistrede til med sand. Han sætter mig på verandaen og skyller mine fødder med en vandslange og henter så et håndklæde så jeg kan tørre dem.

Senere da vi går inde i byen har jeg lyst til at holde hans hånd igen, men jeg ved ikke om han vil bryde sig om det når vi er et offentligt sted med mange mennesker. Jeg kan dog ikke lade være med at kigge længselsfuldt på hans hånd. Da jeg ser op opdager jeg at Leo betragter mig. Han har nok set at jeg kiggede på hans hånd for han rækker ud og fletter sine fingre ind i mine. Jeg smiler genert og giver hans hånd et klem hvorefter vi går videre i stilhed.

Dag tre tager vi til et tivoli hvor vi tilbringer det meste af dagen. Jeg har altid elsket at være i tivoli og vil prøve alle de vildeste forlystelser. Heldigvis er Leo med på den. Han har dog ikke travlt med at komme rundt så jeg, der er meget begejstret, trækker ham rundt uden at han protesterer. Leo prøver også et spil hvor han vinder en bamse som han giver til mig. Mens vi går rundt hånd i hånd er der også en del piger der ser misundeligt på os og jeg fryder mig over deres misundelse. Selvom det ikke er noget jeg er stolt af er jeg bare glad for at være den der bliver misundt i stedet for den der misunder til en forandring. Desuden er jeg også virkelig glad for at det er Leo jeg er sammen med. At jeg kan kigge på ham og tænke at han er min. I hvert fald midlertidigt.

Tidligt om morgen på den fjerde dag er jeg stået op før solen overhovedet er kommet op. Jeg har stillet mig ved vinduet der fører ud mod vandet så jeg kan se solen når den dukker frem i horisonten. Jeg har ikke rigtig været i stand til at sove fordi jeg skal tage det valg jeg har udskudt i tre dage. Mens jeg lå i Leos arme vidste jeg at jeg ikke længere kan flygte fra virkeligheden. Min flugt sammen med Leo skulle vare i tre dage, og de tre dage er nu gået. Tid til at vågne op af drømmen.

Pludselig mærker jeg noget lægge sig om mig og jeg ser Leo afspejlet i ruden. Han har stillet sig bag mig og lagt armene om mig. Han har et tæppe om skuldrene som nu også omslutter mig nu da han holder om mig. Han hviler sin hage på min skulder og ånder tungt ud. Jeg kan ikke lade være med at smile og nyde udsigten sammen med ham i stilhed.

Vi har stået sådan i nogle minutter da solen endelig titter frem over havet og spreder sit orange lys. Nu kan jeg ikke udskyde det længere.

”Taekwoon oppa,” hvisker jeg og synker højlydt, ”jeg kan ikke ignorere kemien imellem os. Lige meget hvor meget jeg prøver at ignorere den, vil den være der og den er ikke til at overse. Jeg kan mærke den når du ser på mig og når du rører ved mig.”

Jeg fjerner hans arme og vender mig mod ham så jeg kan se hans ansigt. ”Men vi kan ikke være sammen. Jeg har Hongbin, og jeg vil blive sammen med ham. Det er det rigtige at gøre.”

Leos ansigtsudtryk ændrer sig ikke, det giver kun en lille trækning i hans mundvig. Der er stille i nogle sekunder og jeg begynder at tro han ikke vil sige noget. Men så tager han en dyb indånding og hvisker: ”Men er det det du virkelig vil?”

Jeg bider mig i læben og svarer ikke. Sandheden er at jeg elsker Leo mere end nogen anden og at jeg vil være sammen med ham. Men jeg har Hongbin og i de sidste tre dage har jeg skubbet ham i baggrunden og været selvisk. Det er slut nu. Jeg lægger de her tre dage bag mig og vender tilbage til Hongbin hvor jeg hører til.

”Hongbin er min kæreste og jeg kan lide ham. Det er på tide at jeg sætter pris på ham ligesom jeg skulle have gjort fra starten af,” siger jeg med spag stemme og ser ned. ”Er du sikker på at du kan lide Hongbin?” spørger Leo og jeg nikker, ”hvordan får han dig til at føle?”

Jeg tænker mig om og gennemgår de gange jeg har været alene med Hongbin i hovedet. Jeg husker de gange han har holdt min hånd, de gange han har omfavnet mig og de gange vi har kysset. Jeg husker de følelser jeg havde i de situationer og siger: ”Jeg føler mig afslappet og godt tilpas i Hongbins nærvær. Jeg føler at jeg kan være sig selv sammen med ham. Jeg bliver glad når jeg ser ham og han kan få mig til at grine.”

Leo ser længe på mig inden han til sidst sukker. ”Det er venskab Heejin,” siger han opgivende og jeg hæver et øjenbryn, ”jeg vil vædde med at du føler det samme når du er sammen med N. Det du beskriver er venskab, ikke kærlighed.”

Jeg rynker panden og ryster på hovedet for at vise at jeg er uenig. Leo sukker igen og siger: ”Der er ingen tvivl om at du holder af Hongbin, men du har ikke romantiske følelser for ham.”

Jeg ryster igen på hovedet og træder uden om Leo. Jeg vil ikke høre mere. Men jeg når ikke særlig langt før Leo griber fat om mit håndled og holder mig tilbage. Da jeg ikke ser på ham tager han fat om mine skuldre, vender mig mod sig og tvinger mit blik til at møde hans.

”For at være forelsket skal han give dig sommerfugle i maven, du skal mærke sit hjerte banke hurtigere på grund af ham, og hans berøring skal gøre dig varm indeni,” siger han og placerer min højre hånd på sin brystkasse over hjertet, ”hvordan får jeg dig til at føle?”

Jeg ser på min hånd der hviler på hans bryst. Mine fingerspidser når ud over kanten på hans tanktop og rører hans hud. Jeg mærker hvordan det sitrer i mine fingre de hvor de møder hans hud. Hvordan hans blotte tilstedeværelse sender bølger af velvære gennem hele min krop og hvordan hans nærhed kan få mit hjerte til at springe et slag over. Jeg hæver blikket for at møde hans og tager en dyb indånding.

”Det kilder i hånden der hvor min hud rører din. Mit hjerte banker ukontrollabelt og din blotte tilstedeværelse giver mig en følelse af lykke,” siger jeg og mærker tårer i øjnene, ”jeg har det som om jeg kan genkende lyden af dit hjerteslag, din vejrtrækning og selv følelsen af dine fingerspidser mod min hud. Alt det føles så velkendt som om jeg aldrig har kendt andet.”

Leo strammer grebet om min hånd og læner sit ansigt lidt længere ned mod mit. ”Det er kærlighed,” siger han med spag stemme. Jeg lukker øjnene og lader en tåre falde. Jeg ved det er sandt. Alt hvad han har sagt er sandt, men alligevel kan jeg ikke få mig selv til at finde sammen med ham. Før følte jeg ikke at jeg var god nok til Leo og efter de tre dage vi har tilbragt sammen føler jeg nu at jeg heller ikke har fortjent ham. Jeg har været Hongbin utro allerede så kort tid efter vi fandt sammen og jeg har aldrig givet ham den kærlighed han har fortjent. Jeg burde have givet mig selv til ham fuldt ud da jeg fandt sammen med ham, men i stedet blev mine følelser ved med at holde fast i Leo. Det jeg har gjort er ikke fair over for Hongbin og derfor vil jeg ikke finde sammen med Leo. Straffen for at være Hongbin utro er at jeg ikke kan finde sammen med Leo. Desuden lovede jeg N at jeg ikke ville knuse Hongbins hjerte og derfor må ingen vide noget om det der er sket i det her sommerhus i de sidste tre dage. Det vil være som om det aldrig er sket.

Jeg bliver nærværende igen og ser på Leo.

”Jeg har foretaget mit valg,” mumler jeg og bider mig i underlæben. ”Og du har valgt Hongbin,” siger Leo med spag stemme og jeg nikker. Leo sukker og jeg undgår hans blik fordi jeg ikke kan få mig selv til at se ham i øjnene. ”Som du vil,” siger han og går ind på soveværelset. Jeg bliver stående med knyttede hænder og kæmper for at holde tårerne tilbage. Lidt efter kommer Leo ud af soveværelset igen. Han har taget tøj på og trækker sin kuffert efter sig. Han kommer hen foran mig og stiller kufferten. Han tøver lidt, tager så mit ansigt i sine hænder og planter et blidt kys på min pande der sender en tåre ned ad min kind. Han ser mig i øjnene og jeg kan se at hans udtryksløse maske er på vej tilbage til hans ansigt. Til sidst sukker han og giver slip på mit ansigt.
”Farvel Heejin,” siger han og jeg presser læberne sammen ude af stand til at tage afsked med ham. Han vender ryggen til mig, tager sin kuffert og forlader huset.

 

 

To uger efter Leo og jeg kom tilbage fra sommerhuset har jeg holdt mit løfte til mig selv. Jeg er stadig sammen med Hongbin og har ikke været alene med Leo. Jeg skal være den første til at indrømme at jeg ikke er rigtig lykkelig, men det er min straf. Desværre betyder det også at jeg ikke behandler Hongbin så godt som jeg ville ønske jeg kunne, og han kan mærke det. Han ved jeg ikke giver ham alt, men han siger ikke noget til det. Han er alt for god ved mig. Derfor er det også svært for mig at fortælle ham om det tilbud jeg har fået. Jeg er blevet tilbudt at tage et år til London og studere som kun vil være et plus i min uddannelse. Jeg vil virkelig gerne af sted, men jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle ham det.

Heldigvis tager han det meget pænt og opfordrer mig til at tage af sted fordi han ved det er det jeg vil. Så jeg tager imod tilbuddet og skal allerede af sted en uge efter.

  I lufthavnen er alle kommet for at sige farvel, selv Eun Hye som har tilgivet mig og kom tilbage til lejligheden samme dag som jeg kom tilbage fra sommerhuset. Sehun giver mig et kram der stopper lufttilførelsen til mine lunger så jeg må slå ham på ryggen for at få ham til at give slip. Det er første gang vi skal være væk fra hinanden i så lang tid. Jeg bryder mig ikke om at jeg ikke vil kunne se Sehun når jeg har lyst. Efter at have kunnet det i tolv år bliver det mærkeligt at der skal gå et helt år før jeg kan se ham igen. Jeg vil savne ham mere end nogen anden. Alle får at kram, selv Leo selvom det føltes lidt underligt, især fordi jeg overhovedet ikke har lyst til at give slip på ham igen. Men krammet varer ikke længe og jeg træder hurtigt tilbage. Så tager jeg min bagage og går hen for at vise min billet. Jeg får et nik fra stewardessen og efter at have set på mine venner en sidste gang, vender jeg ryggen til dem og stiger ombord på flyet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...