Red Thread {VIXX}

Tilfældige møder mellem en pige og to drenge fører til en følelsesmæssig rutsjetur, der vil sætte deres hjerter på prøve.
Jung Heejin er en pige, der aldrig har prøvet at være forelsket, men det ændrer sig. Hun møder en dreng ved navn Leo under mærkelige omstændigheder, og da de skilles, er hun sikker på, de aldrig skal ses igen. Men da hun møder en anden dreng ved navn Hongbin, dukker Leo pludselig op igen. Heejins hjerte bliver trukket i to retninger, og hun vil blive tvunget til at vælge mellem de to drenge. Det er bare lettere sagt end gjort, og hvis hun ikke kan vælge, vil hun så ende med at miste dem begge?

6Likes
5Kommentarer
1579Visninger
AA

13. Kapitel 12

 

De ser alle på mig med let opspærrede øjne, inklusiv Hongbin. Men han er også den første til at komme sig over overraskelsen og smiler bredt til mig. Jeg gengælder hans smil og jeg mærker at han strammer grebet om min hånd en smule.

”Men.. hvad.. hvornår?” stammer Ravi ude af stand til at forstå hvad der foregår. ”Vi har været på dates i de sidste to uger, men det er først nu at vi er et officielt par,” svarer jeg og deres øjne bliver mere opspærrede. ”To uger?” siger Hyuk målløst, ”jeg har slet ikke lagt mærke til at der var noget imellem jer.”

”Jeg ville holde det hemmeligt for jer indtil vi for alvor blev et par,” siger jeg og ser undskyldende på Hongbin. Men han smiler bare og ser ud til at være lykkelig over at han ikke længere behøver holde det hemmeligt. Han ser på sine venner og spørger: ”Er I slet ikke glad på vores vegne?”

”Selvfølgelig er vi det! Hvis I er glade sammen så er vi da selvfølgelig glad på jeres vegne! Vi er bare meget overraskede og skal have tid til at vænne os til det,” siger Ravi og de andre nikker. ”Helt i orden,” siger Hongbin og jeg nikker. I det samme bliver døren til badeværelset åbnet og Leo træder ud. Vi ser alle hen på ham og han ser rundt på os. Til sidst stopper hans blik ved Hongbins og mine sammenflettede fingre. Han siger ikke noget, og hans ansigt afslører intet.

”Hyung, Hongbin og Heejin har lige fortalt os at de er kærester,” siger Ken og Leo løfter blikket til mit ansigt. Jeg kan ikke møde hans blik og ser ned. Jeg træder tættere ind til Hongbin og tager fat om hans overarm med min frie hånd.

”Virkelig?” siger Leo og jeg hører hans skridt komme hen mod os. Jeg holder vejret og har ingen anelse om hvilken reaktion jeg skal forvente fra Leos side.

”Tillykke,” siger han monotont idet han går forbi os og jeg kigger op i tide til at se ham gå ind på sit værelse. Han lukker døren efter sig og der er stille i nogle sekunder. Var det alt? Jeg havde ikke forventet ret meget fra hans side, men jeg havde troet han ville sige mere end det, eller vise en form for overraskelse eller noget. Men som sædvanlig ændrede hans ansigtsudtryk sig ikke og jeg har ingen anelse om hvad der foregår inde i hans hoved. Han kunne da i det mindste lade som om det påvirkede ham.

Pludselig kommer N hen til mig og siger han vil tale med mig i enerum. Jeg ser uforstående på ham, men hans alvorlige ansigtsudtryk får mig til at give slip på Hongbins hånd og følge efter ham ind på et af de tomme værelser. Da jeg har lukket døren efter mig, vender N sig mod mig og han ser næsten.. vred ud.

”Hvad skal det der betyde?” spørger han og jeg krymper mig under hans hårde tonefald. ”Mener du Hongbin og mig?” spørger jeg og han nikker, ”der er ikke meget at forklare. Jeg kan lide ham og han kan lide mig så vi besluttede at finde sammen. Så enkelt er det.”

”Hvad så med Leo?” spørger N og jeg bider mig i læben. ”Hvad med ham?” spørger jeg og prøver at lyde så nonchalant som muligt, men jeg kan selv høre at det ikke lykkes. ”Du kan tydeligvis stadig lide ham, så hvorfor er du sammen med Hongbin? Prøver du at gøre ham jaloux?” spørger N og jeg siger straks nej. Han lød virkelig sur da han spurgte mig, men noget ved mit tonefald eller ansigtsudtryk overbeviser ham om at det virkelig ikke er min hensigt.

”Hvorfor så? Kan du virkelig lide Hongbin?” spørger N og jeg nikker, ”men du kan også stadig lide Leo?”

Jeg svarer ikke og N sukker. ”Jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal gøre, for det synes jeg ikke jeg har retten til. Men jeg vil give dig et godt råd i stedet. Hvis du ikke har følelser for Hongbin, så er det ikke fair over for ham at du bilder ham andet ind,” siger N alvorligt og efter lidt tøven ser jeg ham direkte i øjnene. ”Jeg har følelser for Hongbin,” siger jeg med overbevisning, for det er trods alt sandheden. Jeg har følelser for Hongbin. N ser granskende på mig og nikker så. ”Godt for jeg vil ikke bryde mig om hvis du sårer en af mine nærmeste venner. Derfor vil jeg også råde dig til at lægge dine følelser for Leo bag dig og kun elske Hongbin.”

”Jeg arbejder på det,” siger jeg og han nikker igen. Han ser indgående på mig i nogle sekunder og sukker så. ”Jeg havde ellers sådan håbet at dig og Leo ville finde sammen. I klæder virkelig hinanden og jeg er overbevist om at du kan gøre Leo mere udadvendt,” siger N og lyder ærgerlig, ”men man kan jo ikke altid få det som man vil have.”

”Sandt,” siger jeg og han smiler sørgmodigt til mig. ”Tag dig godt af Hongbin og lov mig ikke at knuse hans hjerte,” siger han og jeg nikker. Han ser på mig en sidste gang og forlader så værelset. Jeg bliver stående og kort tid efter kommer Hongbin ind til mig. Han ser nervøst på mig og spørger: ”Hvad ville N hyung?”

”Han bad mig behandle dig ordentlig og sagde at jeg ikke må knuse dit hjerte,” siger jeg og smiler skævt. Hongbin smiler også og stryger mig blidt over kinden. ”Hvad sagde du så?” spørger han og jeg ved præcis hvad det er han gerne vil høre. ”Jeg lovede at tage mig godt af dig og at jeg aldrig ville knuse dit hjerte,” siger jeg og Hongbins smil bliver bredere så hans dybe smilehuller kommer frem. Til min overraskelse planter han et kys på min pande og siger: ”Jeg har altid ønsket mig et forhold der er så sukkersødt at andre rynker på næsen, eller endda lader som om de kaster op. Og jeg må indrømme at jeg nyder det mere end jeg troede jeg ville.”

Jeg smiler og lader mine læber strejfe hans. ”Så lad os tvære vores kærlighed og lykke ud i ansigtet på vores venner og give dem lyst til at kaste op når de ser vores sukkersøde forhold,” siger jeg og sammen går Hongbin og jeg tilbage i stuen til de andre.

 

Tre dage efter Hongbin og jeg officielt fandt sammen, finder Sehun ud af det. Han er sur fordi jeg ikke fortalte ham det med det samme, og heller ikke gav ham en heads-up da vi bare datede. Han kan huske Hongbin fra dengang vi mødte ham i biografen, men han vil gerne møde Hongbin ordentligt og snakke med ham så han kan bedømme om han er god nok til mig. Hans ord ikke mine. Så på Hongbins fridag, og en dag hvor mine timer er aflyst, sidder Hongbin og jeg i min og Eun Hyes lejlighed og venter på Sehun. Han kommer direkte fra skole og det kan ikke vare længe nu.

Vi er midt i et afsnit af Hello Counselor da hoveddøren bliver åbnet. I al den tid jeg har boet her, har Sehun aldrig banket på før han går ind. Han tager i dørhåndtaget og hvis den er låst, ved han at jeg ikke er hjemme og går igen. Men hvis døren er åben, vader han bare ind og har før fundet mig i lidt akavede situationer.

Hongbin og jeg rejser os og kort tid efter træder Sehun ind i stuen. Sehuns øjne finder Hongbin og han går direkte hen til ham uden at vige mig et blik. Sehun ser granskende på Hongbin og Hongbin står helt stille uden at sige noget. Jeg har på forhånd advaret ham om at Sehun ikke er helt normal så han skal bare acceptere hvad Sehun gør uden at stille spørgsmål. Sehun går et par gange rundt om Hongbin og undersøger ham fra hoved til fod.

”Hvad laver du?” spørger jeg lidt irriteret over at Sehun tydeligvis gør Hongbin utilpas. ”Jeg bryder mig ikke om det faktum at han dater dig,” siger Sehun og stopper op foran Hongbin, ”i mine øjne er ingen gode nok til dig, så jeg prøver at finde noget negativt ved ham så jeg har en grund til ikke at bryde mig om ham.”

Jeg himler med øjnene og siger: ”Hvem tror du du er? Min far?”

”Vi ved begge at din far aldrig ville tænke sådan,” siger Sehun uden at fjerne blikket fra Hongbin, ”det er derfor jeg gør det i hans sted.”

Jeg sukker opgivende, men lader Sehun fortsætte, fordi jeg ved jeg alligevel ikke kan stoppe ham. Men jeg fortryder at jeg ikke gjorde noget da Sehun lægger sin hånd på Hongbins mave. Det giver et gib i Hongbin, men han bliver stående.

”Sehun!” udbryder jeg forfærdet og træder frem mod ham. ”Slap af jeg gør ham ikke noget,” siger Sehun og skubber mig væk, ”jeg tjekker hans muskler.”

Jeg ser misbilligende til mens Sehun føler Hongbin på maven og derefter overarmene.

”Gode muskler, pænt ansigt,” mumler Sehun for sig selv og tager sine hænder til sig, ”god tøjstil og fin højde.”

Sehun ser igen granskende på Hongbin. ”Hvornår er du født?”

”29. september 1993,” svarer Hongbin og Sehun nikker. ”Alderen passer også fint,” mumler han for sig selv og kører en hånd gennem håret, ”hvad laver du for tiden? Skole, arbejde? Hvad er dine fremtidsplaner? Hvad laver du i din fritid?”

”Yah Oh Sehun!” afbryder jeg Sehuns strøm af spørgsmål og Sehun vender sig mod mig. Han skal til at sige noget, men Hongbin kommer ham i forkøbet.

”Det er okay Heejin, jeg vil godt svare,” siger han og Sehun vender sig mod ham igen. ”Det er et godt tegn,” siger han og ser opfordrende på Hongbin. Hongbin rømmer sig og begynder så at besvare spørgsmålene.

”Da jeg gik ud af High School, flyttede jeg sammen med fem af mine venner og begyndte at arbejde for at tjene nogle penge. Sammen med de fem venner danner vi en gruppe vi kalder VIXX og vi håber at vi kan blive opdaget af en talentspejder og bliver sangere. Meget af min fritid går til at øve sang og dans sammen med min gruppe og ellers elsker jeg at fotografere. Men mest af alt nyder jeg at bruge min fritid sammen med Heejin,” siger Hongbin og Sehun ser målløst på ham. Han vender sig så mod mig og jeg trækker bare på skuldrene.

”Vil din kæreste være sanger?” spørger Sehun og jeg nikker, ”er han god?”

Jeg nikker igen og Sehun ser tilbage på Hongbin. ”Han har en fremtidsplan og det lyder til han er seriøs omkring den. Hans fritidsinteresse er heller ikke så tosset og han nævner endda Heejin,” mumler Sehun for sig selv og kører igen en hånd gennem håret, hvilket han altid gør når han ikke rigtig ved hvad han ellers skal gøre af sig selv.

Efter nogle sekunders stilhed tager Sehun så en dyb indånding og ser Hongbin direkte i øjnene.

”Jeg giver op! Jeg kan ikke finde noget negativt om dig. Så jeg går ud fra at jeg må overgive mig,” siger han og rækker sin højre hånd frem mod Hongbin, ”du har min tilladelse til at date Heejin.”

Hongbin smiler bredt og tager Sehuns hånd. Sehun rynker panden og mumler: ”Han har endda smilehuller. Utroligt.”

Han slipper Hongbins hånd og vender sig så mod mig. ”Hvis du har problemer med ham så ring til mig med det samme. Jeg skal nok tage mig af ham,” siger han og jeg himler med øjnene. ”Ja ja den er god med dig,” siger jeg og skubber ham ud mod gangen, ”og nu har du gjort det du skulle, så du må hellere gå.”

”Jeg regnede ellers med at blive,” siger Sehun og stritter imod. ”Men det regnede jeg ikke med og det er min lejlighed så jeg har ret til at smide dig ud,” siger jeg og presser hans sko i favnen på ham. ”Du er virkelig strid lige nu,” siger Sehun og spidser utilfreds læberne. ”Drop dit aegyo det virker ikke på mig,” siger jeg og Sehun overgiver sig. ”Fint jeg skal nok gå,” siger han og tager sine sko på. Derefter bøjer han sig ned mod mig og vender sin venstre kind mod mig. Han peger på den med sin pegefinger og jeg himler med øjnene. Jeg læner mig frem for at kysse hans kind, men i sidste øjeblik drejer Sehun ansigtet så jeg rammer hans læber. Jeg trækker mig øjeblikkeligt tilbage og ser bebrejdende på Sehun.

”Yehet!” siger han og smiler bredt. ”Jeg fatter ikke at jeg falder for den hver gang,” siger jeg ærgerligt. ”Ohorat,” siger Sehun og skynder sig så ud af døren inden jeg kan nå at afstraffe ham for at stjæle et kys fra mig. Igen. Jeg lukker døren efter ham og vender mig. Hongbin ser målløst på mig og jeg gengælder hans blik.
”Hvad?” spørger jeg. ”Er det ikke første gang han gør det?” spørger Hongbin med spag stemme og jeg ryster på hovedet, ”så du har kysset ham før?”

”Det der tæller ikke som et rigtig kys,” siger jeg med et smil, ”et kys med Sehun betyder lige så meget som et kys med min mor eller far.”

”Men Sehun er ikke din forælder eller din bror,” siger Hongbin og jeg rynker panden, ”hvis han har gjort det der før, så er han jo dit første kys.”

Jeg fnyser og griner af Hongbins ord. ”Hvis den slags kys Sehun og jeg har udvekslet tæller som ’rigtige’ kys så er Sehun ikke mit første kys,” siger jeg imellem grinene, ”det ville i stedet være min mor.”

Hongbin ryster opgivende på hovedet, men jeg kan dog se et smil. ”Jeg har forstået,” siger han og kommer hen til mig, ”Sehun er familie.”

Jeg nikker og smiler bredt til ham. ”Man skulle næsten tro at du ikke vil være mit første kys,” siger jeg til ham og han ryster på hovedet. ”Det er ikke det,” siger han og stryger noget af mit hår om bag mit øre, ”jeg prøver bare at forstå dit og Sehuns forhold, for det minder om det jeg har med mine medlemmer, men jeg troede ærligt talt ikke at en pige og en dreng kunne have den slags venskab.”

Jeg smiler skævt og lægger armene om Hongbin.

”Bare tænk på Sehun som min blodrelaterede bror hvis det gør det nemmere,” siger jeg og trykker mig tæt ind til ham, ”vores forhold er som det mellem søskende. Hverken mere eller mindre. Han er en stor og vigtigt del af mit liv og jeg ville ærligt talt ikke kunne leve uden ham. Han er virkelig min anden halvdel. Min soulmate.”

Hongbin klukker, lægger armene om mig og siger: ”Jeg bliver helt jaloux.”

”Jeg sagde jo lige han er som en bror,” siger jeg og Hongbin klukker igen. ”Jeg mente nu at jeg er jaloux på det faktum at han har kendt dig så længe,” siger Hongbin og jeg træder lidt tilbage så jeg kan se hans ansigt, ”jeg ville ønske jeg havde kendt dig siden vi var små og var vokset op sammen med dig. At jeg havde set dig udvikle dig og været der gennem tykt og tyndt. Dens slags er sjældent.”

Jeg presser læberne sammen og læner mig ind mod ham igen. ”Jeg har ikke en tidsmaskine, så jeg kan ikke gå tilbage i tiden og møde dig da jeg var syv. Men i stedet kan jeg love at blive ved din side i lang tid fremover. Så vi kan se hinanden udvikle os, blive voksne sammen og være der for hinanden gennem tykt og tyndt.”

Hongbin strammer sit greb om mig og trykker mig tættere ind til sig. Han kysser toppen af mit hoved og stryger mig over ryggen. Lidt efter skubber han mig lidt ud fra sig og ser på mit ansigt.

”Jeg ville gerne blive, men jeg har en aftale med nogle venner,” siger han beklagende, ”jeg lavede aftalen for længe siden, men ville alligevel lige komme forbi her inden.”

Jeg smiler til ham og siger det er helt okay. Han kysser mig kort på munden, giver slip på mig og går ud i gangen.
”Hej Eun Hye, er du lige kommet hjem?” lyder Hongbins stemme ude fra gangen og jeg ser på væguret. Da er sandt at Eun Hye fik fri for en halv time tiden. Idet hoveddøren bliver åbnet og lukket igen, træder Eun Hye ind i stuen. Hendes ansigtsudtryk udstråler vrede og det forvirrer mig. Er der sket noget på arbejdet?

”Er der noget galt?” spørger jeg. Hun ignorerer mit spørgsmål og spørger: ”Kommer dig og Hongbin sammen?”

Jeg klør mig forlegent i nakken og undgår hendes blik. ”Jeg ville have fortalt dig det før, men jeg blev ved med at udskyde det. Sehun har også lige fundet ud af det, så det er ikke kun dig der ikke vidste det,” siger jeg og er nervøs for hendes reaktion. Hun hader når jeg har hemmeligheder for hende.

”Jeg kan ikke fatte det..” mumler Eun Hye og jeg ser ned på mine fødder. ”Du får det til at lyde så slemt. Er du virkelig så såret over at jeg holdte det hemmeligt?”

”Du ved hvad jeg føler og alligevel gør du det,” siger hun og jeg ser forvirret op. ”Jeg er ikke helt med,” siger jeg og pludselig er Eun Hye i bevægelse. Hun tilbagelægger hurtigt afstanden imellem os og inden jeg når at opfatte hvad der sker, svinger hun hånden. Hun smækker mig en hård lussing der får hele lokalet til at snurre. Jeg tager mig til kinden og ser målløst på hende. Hun har tårer i øjnene og har stadig hånden hævet.

”Du vidste at jeg har følelser for Hongbin og alligevel finder du sammen med ham. Hvor kunne du?” siger hun med bævende stemme og træder et skridt tilbage, ”jeg troede du var min ven. Men en ven ville aldrig gøre sådan noget. Aldrig.”

”Eun Hye..” siger jeg spagt og rækker min frie hånd ud mod hende. Hun træder endnu et skridt tilbage og ser koldt på mig.

”Jeg vil aldrig se dig mere,” siger hun, vender sig og stormer ud i gangen. Kort tid efter hører jeg døren smække og dens ekko rammer mig lige så hårdt som Eun Hyes lussing. Hvad har jeg dog gjort..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...