My World 2.0 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Igang
OM HISTORIEN I FØRSTE KAPITEL!! <3

24Likes
6Kommentarer
1453Visninger
AA

8. Hold Tight

Jeg vågner tideligt, men også kun fordi Tuts miaver for enden af trappen, og Justin ikke lukkede døren i går. Jeg kigger til min venstre side, hvor Justin ligger og sover tungt. Jeg lytter et øjeblik til hans åndedræt, det beroliger mig som altid. Jeg kysser hans kind blidt og rejser mig så op. Jeg tager en af Justins store T-shirts på og et par af hans sokker, og trasker så neden under.
Tuts mangler vand, så jeg hælder noget nyt op til ham, og han overfalder det med det samme. Jeg sætter mig ved køkkenbordet og kigger lidt, da Tuts kommer hen og gnider sig op af mit ben. Jeg aer ham på hovedet og tager ham så op til mig. Han er så sød. Han lægger sig i mine arme og begynder at spinde. Jeg aer ham på maven, og sætter mig tilbage i stolen.
”Godmorgen, Smukke,” hører jeg en hæs stemme ovre fra døren. Jeg kigger op og smiler.
”Morgen, Sovetryne,” fniser jeg. Tuts lukker øjnene op igen og kigger lidt irriteret på Justin. Han er nok mopset over, at han ikke kan få mig for sig selv. Jeg kysser hans hoved blidt, og sætter ham så ned. Jeg går hen til Justin og lægger armene om hans hals. Han trækker mig helt tæt på og kysser mine læber hård. Jeg kan ikke lade hver med at komme med et lille støn. Varmen fra hans bare overkrop gør mig blød i knæene.
Min mave vender sig pludselig. Justins og mine læber er stadig smeltet sammen, og han lægger sine store hænder om mit ansigt.
”Justin,” mumler jeg mod vores læber. Han bliver ved med at kysse mig. Han holder et alt for stramt greb om mig, at jeg ikke kan vride mig fri. Det skal gå hurtigt nu.
”Justin,” mumler jeg igen hysterisk, og han brummer en gang. Jeg river i hans hænder, og han slutter kysset hurtigt. Jeg skubber ham væk, så han vælder tilbage på gulvet og kigger forvirret efter mig. Jeg løber så hurtigt, jeg kan igennem hele huset, og jeg når kun lige ud på toilettet i tide. Jeg vælder ind over toilettet og kaster op. Hvad sker der med mig? Jeg gisper efter vejret.
Døren bliver flået op, og Justin tager fat i mit hår og holder det op. Han aer mig på ryggen og kysser mig i nakken. Jeg rejser mig op igen og vasker min mund. Justin skylder ud i toilettet. Hans hænder lægger sig om mine hofter, og han stiller sig helt tæt på. Jeg puster ud en gang. Mit hoved dunker, og min mave gør virkelig ondt. Jeg tager mig til maven og begynder at jamre. Det føles som at få stukket 10 knive ind i maven. Langsomt en efter en, og jeg kan ikke få luft. Jeg falder til jorden, og Justin griber mig. Han sætter sig på badeværelsesgulvet med mig og holder om mig. Jeg knytter mine næver af smerte og lægger mit hoved på Justins skulder. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg spænder i hele kroppen. Jeg kan ikke holde smerten ude. Det er som om den indtager min krop, og skærer alt op inde i mig. Jeg tager mig til maven igen. Tårerne strømmer ned af mine kinder, og jeg gisper igen efter vejret.
”Mille, hvad er det der sker?” Hvisker Justin panisk til mig. Jeg prøver at svare, men jeg kan ikke. Jeg vil skrige, men intet kommer ud af min mund. Jeg holder op med at spænde i min krop, og mine hænder begynder at ryster. Min vejrtrækning bliver hurtigere og i små ryk. Jeg har ingen kontrol over min egen krop mere.
Med rystende hænder tager jeg fat i Justin og presser mig ind til ham. Han holder mig helt tæt og stramt.
”Hjæ-hjælp mi-mig, Ju-ust-in,” stammer jeg med et gisp. Han kysser min kind og ved ikke, hvad han skal gøre. Han løfter mig op i sine stærke arme og bærer mig ud fra toilettet. Han lægger mig på sofaen og kysser min kind blidt. Smerten forsvinder ikke, men jeg kan stadig ikke skrige, hvor meget det dræber mig inden i. Justin løber rundt i huset.
Jeg kan ikke se noget for bare tårer, som stadig strømmer ned af mine kinder. Min mave vender sig igen, og jeg kan ikke løbe ud på toilettet. Jeg når lige at komme ud over sofaen, da jeg kaster op igen. Jeg fatter ikke, hvor det kommer fra. Justin kommer tilbage i samme øjeblik og holder mit hår igen.
”Kom her, søde,” hvisker han i mit øre med en rystende stemme. Han løfter mig op i sine arme igen. Vi går ud af døren, og han lægger mig ind på bagsædet af hans store sorte bil.

Justin, slukker bilen og forlader den. Jeg ligger så stille, som jeg overhovedet kan med hænderne om livet. Hele min krop spænder og ryster på en og samme tid. Tårerne strømmer stadig ned af mine kinder, og jeg gisper ofte efter vejret. Der er helt stille, men pludselig bliver døren ved mine føder åbnet. Nogle hænder tage om mig, og jeg bliver lagt ind mod et blødt bryst. Jeg genkender parfumen. Det er Justin. Smerten er lige så slem, som den hele tiden har været, men jeg kan stadig ikke komme ud med den.
Jeg bliver lagt i en seng af en art. Jeg kan intet se, men jeg vil have Justin hos mig. Jeg famler med armene.
”Justin,” hvisker jeg med små gisp.
”Du-du må ik-ikke gå-gå. Du må ikke forlade mig, ikke nu,” råber jeg, så højt jeg kan. En hånd tager min, og nogle bløde læber kysser min hånd.
”Jeg er lige her, Mille. Jeg vil ikke lade dig gå,” hvisker Justin til mig, og vi begynder at bevæge os. Vi kører et stykke tid, og jeg har ingen anelse om, hvor vi er. Alt jeg kan se er lys og mørke siloetter.
Jeg klemmer Justins hånd hårdt og klapper mine tænder i som en bidsk hund. Smerten er i HELE min krop. Jeg kan hverken mærke mine ben, hænder eller mit hoved. Jeg kan kun mærke en kraftig hovedpine, som dunker afsindigt.
Jeg blinker med mine øjne og prøver at fokusere, men alt bliver ved med at være helt slørret. Jeg mærker et kort klem i min hånd, og jeg bliver lidt forskrækket.
”Nej, jeg har lovet hende, at jeg ikke ville forlade hende,” hører jeg Justin sige med gråd i stemmen. Meget svagt men jeg hørte det.
”NEJ! Jeg bliver hos hende hele tiden!” Kommer det bestemt fra Justin igen. Mere når jeg ikke at høre, før alt går ud, og jeg hverken hører, mærker eller ser noget som helst mere.

Jeg er vågen, men alt er mørkt. Mine øjne er som limet sammen, og jeg kan ikke bevæge hverken arme eller ben. Det er som om, jeg svæver mellem at være død og levende.
Jeg begynder så småt at kunne åbne mine øjne mere og mere. Det bliver, lyser og lysere. Jeg kan se en skikkelse sidde ved min side. Jeg blinker lidt og kan bedre fokusere. Det er Justin. Jeg ånder lettet op. Men hvad laver jeg her? Igen. Jeg kan ikke klare hospitalet igen. 
”Mille, du er vågen. Hvordan har du det?” Spørger han helt hysterisk.  Jeg kigger ned af mig selv. Justin holder min hånd, men jeg kan ikke mærke det?
”Jeg har det godt, eller nej.. jeg kan ikke mærke min krop. Hvorfor er jeg her? Hvad er der sket med mig?” Spørger jeg med en lille og hæs stemme. Justin sukker.
”Du fik det pludselig meget dårligt i går. Du kastede op, rystede og kollapsede på badeværelsesgulvet. Igen troede jeg, at jeg skulle miste dig,” fortæller han roligt, og hans øjne bliver blanke.
”Men hvorfor skete alle de ting? Har de ikke fundet ud af det?” Spørger jeg igen, og min stemme knækker. Jeg hoster, men det gør ondt. Justins ansigtsudtryk forandrer sig, fra ked af det og helt blid til mere sur og hård.
”Fordi...” Han holder en pause. Han slipper min hånd og går hen for enden af sengen. Han kigger ned. Med knyttede næverne, puster han meget koncentreret ud. Han er meget vred. Han vender rygge til mig.
”Justin!” Siger jeg i en bestemt tone. Nu gider jeg ikke vente på ham mere.
”Jeg gjorde dig gravid, Mille!” Siger han med sammenbidte tænder, idet han vender sig mod mig med et ryk. Han er helt rød i hovedet, og jeg kan se vreden i hans øjne.
”Din krop kunne ikke klare det, så du tabte det,” siger han denne gang mere såret.
Han kommer hen til mig igen og tager min hånd. Det er som om, jeg kan føle igen.
”Hvad?” Min stemme er som en hvisken.
”Jeg havde ikke kondom på, da vi havde sex i badet. Og jeg kom i dig...” Han kigger ned på vores hænder. Jeg er helt tom for ord. Jeg kunne græde, men jeg er også så rystet, at jeg ikke kan.
”Jeg er den største og mest uansvarlige idiot i hele verden. Jeg er den ældste, og jeg kan ikke en gang passe på dig. Personen som betyder aller mest for mig i hele verden. Jeg bringer dig kun i fare,” hvisker han og kysser min hånd. Jeg kan mærke det. Jeg kan virkelig mærke det. Ikke sådan helt normalt, men jeg ved, jeg kunne mærke hans læber mod min kolde hud.
”Justin, du er ikke en idiot. Jeg kender nogen som er værre, tro mig. Det var en fejl, ja, men du passede på mig. Hvem var det der var ansvarlig nok til at få mig på hospitalet? Og se på mig nu, jeg har det jo godt igen. Vi var begge lige dumme. Man lærer af sine fejl, Justin,” siger jeg og tvinger Justin til at kigge på mig. Jeg stikker ham et lille smil.
”Jeg kan aldrig tilgive mig selv. Hvad tror du ikke mine fans og vores familier siger, når det kommer ud?” Spørger Justin og forlader min side igen. Det irriterer mig faktisk lidt, at han hele tiden går. Jeg har faktisk brug for ham lige nu.
”Jeg har jo mistet det. Der er ingen som ved, at det var fordi, jeg var blevet gravid. Vi kan fortælle dem, at jeg fik madforgiftning,” siger jeg roligt og holder blikket på Justin. Han tænker lidt.
”Ja.... Barnet er ude af vores liv. Jeg bliver nødt til at tænke over det her,” siger han og sætter sig på en stol henne ved vinduet. Jeg kan ikke det her. Tårerene triller ned af mine kinder, og jeg kan ikke holde op. Det virker som om, jeg ikke har grædt i mange år, og de så alle sammen kommer nu. Jeg snøfter, og det får Justins opmærksomhed. Han kigger mig i øjnene, og det får mig til at bryde fuldstændig sammen. Han rejser sig med et z og løber hen til mig. Hans stærke arme bliver lagt om mine skuldre, og han trækker mig ind til ham. Jeg hulker mod hans skulder.
”Vil du gerne give slip på det vi har sammen?” Spørger jeg med små ryk. Han aer min ryg og kysser mit hår.
”Nej. Selvfølgelig vil jeg ikke det. Det elsker jeg dig for højt til. Det kan jeg bare ikke. Men jeg kan heller ikke holde til flere rygter,” siger Justin med et suk, og jeg holder op med at græde.
”Jeg er her for dig, Justin. Husk altid det. Jeg vil hjælpe dig, og jeg tror på dig. Jeg er dit vidne, og jeg ved, at du ikke er som bladene skriver,” siger jeg og kigger på ham. Jeg fanger hans øjne, og holder dem fast. Han vil kigge ned, kan jeg mærke, men han kan ikke.
”Det var jeg, Søde. Jeg vil for nu af, gøre alt for at passe på dig,” siger han og tager min hånd. Han kysser den blidt, og denne gang kan jeg mærke det, som jeg altid har kunnet. Jeg kigger på vores hænder og smiler stort. Jeg bevæger mine fingre blidt, og der kommer et lille hvin fra mine læber.
”Hva så, Smukke,” griner Justin hæst. Jeg kigger på ham.
”Jeg kan bevæge mine fingre,” smiler jeg og kigger igen på vores hænder. Han giver den et lille klem, og der går et stød igennem hele min krop. Fra mine tår til mine fingerspidser. Jeg prøver at løfte mit ene ben. Det er tungt, men jeg kan godt løfte det en smule.
”Lægerne gav dig nogle meget stærke piller, som har gjort din krop lam i et stykke tid. Det har gjort, at du kunne slappe helt af, og holde dine rysteture nede,” smiler han. Han ser pludselig meget gladere ud, og det gør, at jeg ikke kan holde op med at smile.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...