the tomlinson´s

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2014
  • Status: Igang
Tessa for af vide af signe forældre at hun er adaptiv barn og at hendes forældre bor i England men hun finder også ud af at hendes rigtige familie ikke er helt normal fordi hendes storebror er Louis tomlinson...

16Likes
15Kommentarer
1540Visninger
AA

19. how many times can a heart be broken?

Tessas synsvinkel:

jeg hamrede min pegefinger på piletasten for at få scrollet siden ned men alt hvad jeg fik ud af det var ondt i pegefingeren ¨lorte computer¨ udbrød jeg og kiggede surt på computeren det lød fodtrin på trappen og Niall stak hele sit grinende fjæs ind af døren okay det lød lidt ondt men det gjorde han altså ¨hvad er der?¨ jeg kiggede op på ham ¨der en den lorte computer den gør aldrig som man siger jeg ville havde den til at scrolle ned så jeg kan se resten men det gider den ikke¨ svarede jeg og kiggede surt på computeren ¨det går da meget godt¨ sagde han og i det sammen opdagede jeg af den var ved at scrolle ned i bunden i en alle helvedes fart ¨fuck det¨ mumlede jeg ¨Niall din ko kom her ned¨ lød det ned fra stuen jeg grinede han lukke døren lige op i sit hoved ¨av for satan¨ udbrød han overasket jeg nærmest faldt om på gulvet af grin ¨nogen glemte at fjerne skallen for de lukkede døren¨ sagde jeg mellem mine grin det var simpelthen noget af de sjoveste de andre drenge kom og da jeg fortalte dem hvad det var sket var de helt flade af grin Niall havde et fornærmet ansigt op ¨er lille Niall sur?¨ spurgte  jeg og kiggede sjovt på ham han rakte tunge jeg grinede min numse vibrede jeg tjekkede en sms fra mark jeg fik automtisk et smil på læben jeg åbnede #det er forbi# stod der i smsen da jeg ikke hvade skiftet helt til min nye iphone havde jeg stadig min gamle sony og´det var den jeg stod i hånden med nu jeg kylede den ned i gulvet og fløj forbi alle drengene der kiggede undeligt efter mig jeg løn mens tårende strømmede ned af mine kinder jeg løb over vejen og forsatte bare langs vejen indtil jeg km til en lille skov jeg løb og løb og tilsidst faldt jeg jeg gad ikke rejse mig op igen havde ikke viljestyrken til det og så kom smerten ikke en fysisk men en psygisk jeg havde kvalme 50% af mig ville tage til danmark og slå ham ihjel den anden halvdel havde bare lyst til at lægge sig til at græde her og nu og heldigvis vis man kan sige det sådan var det det jeg gjorde nogle timers græden senere satte jeg mig op det var et lys jeg kig efter lyset fordi jeg var kold sulten og havde brug for et knus af en eller anden til sidst kom jeg ud til vejene i den anden vejside holdt der en sort range rover det helt klart var Louis jeg stavrede over vejen og hent til gesynet med den sorte bil fik mig til at tænke på den køretur hvor jeg fortalte Louis om mark sådan rigtig jeg brød sammen ved passager døren ¨Louis¨ skreg jeg ¨Louis¨ ¨tess hvor er du?¨ han var tydeligvis i panik sikkert over mig ¨her¨ skreg jeg til ham kom løbende længere ned fra vejen med en lygte i hånden ¨hey der var du¨ sagde han og strakte armene ud mod mig ¨hvad skete der vi har været så bekymrede for dig¨ ¨jeg vil hjem¨ hulkede jeg kom her han bar mig resten af vejen ind i bilen og spændte mig fast jeg var fuldstændig ligeglad jeg sad bare og stirrede ud i mørket men jeg bare fokuserede på at tænke på absolut ingenting ¨hun er her¨ sagde han jeg kunne høre Daisy og pheobe og charlotte og mor og far og drengene ¨sover du¨ spurgte han jeg lod som om jeg sov jeg orkede virklig ikke at snakke med dem ¨hun sover¨ sagde han til mine familie og venner vis man kunne kalde dem det han bar mig op i seng og pakkede mig godt ind ¨tak¨ mumlede jeg til ham ¨så lidt¨ sagde han og så sov jeg

 

her er et lidt længere kapitel

ind normalt men jeg syntes at i fortjener det

fra d. 26 juni til den 4 august skriver jeg desværre ikke

da jeg er i Australien men efter

det har jeg en hel uge uden noget at lave

så der skriver jeg selvfølgelig noget

#Mathilde#

                                                          

                                                            

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...