Runaway: accidental love (Justin Bieber ff)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Igang
Lauren Preskey er 17 år, og bor i New York Hun er kæreste med Jake Valentine. Men det ændres straks da han beslutter sig for at dumme sig. Big time. Hun slår op med ham, uden at han ved det. kan det lade sig gøre? Udover, Jake som har såret, Lauren op til flere gange. Bor hun sammen med sin far som er alkoholiker. Han slår tit Lauren, især når han er fuld. En dag får Lauren nok og beslutter sig for at løbe hjemmefra, men denne "udflugt" hun beslutter sig for at tage ud på, får ikke en særlig god start, da hun bliver påkørt og i en fart bliver kørt på hospitalet. Her har lægerne brug for adresse og telefonnummer men er Lauren klar til at opgive? er hun klar til at tage hjem igen? eller finder hun på en løsning, som kan hjælpe hende med at fortsætte udflugten? Èn ting er i hvert fald sikkert hun møder Justin Bieber som viser sig at være alt andet end bare en random dreng der besøger hende på hospitalet.

*Justin er ikke kendt i denne fan fiction--det skifter mellem JB og Laurens pov:)

21Likes
11Kommentarer
1026Visninger
AA

6. ⋆ kun 5 dage tilbage

mandag D. 2/12

ღ justins synsvinkel - Kl. 09:45

’’Argh, hvad er det for en larm’’ Udbrød jeg, mens jeg gned mine øjne. Jeg svang fødderne over sengekanten og ned på det bløde tæppe. Jeg lagde mit hoved i mine hænder, og rejste mig så op, jeg var ved at støde ind i væggen overfor, men jeg fik hurtigt kontrol over mine ben igen. Jeg traskede stille ud i køkkenet og fik øje på Lauren.

’’Hvad laver du? ’’ Spurgte jeg.

’’Uhm, morgenmad’’ Svarede Lauren, mens hun drejede om på hælen, og svang rundt med piskeriset så et par klatter dej ramte mig i ansigtet.

’’ Aha ja, det kan jeg se, mærke. Og høre’’ Svarede jeg, og tørrede dejen af mit ansigt, med et grin.

’’Det er godt du føler dig hjemme’’ Sagde jeg så til hende. Jeg gik et skridt tættere på og kildede hende i siden så endnu mere dej fløj rundt i køkkenet.

’’Mit ben, mit ben’’ Hvinede hun og hinkede rundt.

Jeg tog hænderne til mig, og holdte så hendes hånd for at hun ikke skulle falde.

’’Tak’’ Hviskede Lauren stille og kiggede ned.

’’Nå, skal jeg lave den morgenmad færdig’’ Spurgte jeg og klappede en enkelt gang, og gned mine hænder sammen.

Lauren trak på smilebåndet;

’’Det må du meget gerne’’ Grinede hun.

Jeg gik i gang med at stege pandekagerne, og lave smoothien som Lauren havde sat i gang. 

Kl. 10:30

’’Here you go, miss. Preskey’’ Sagde, jeg med britisk accent, og lagde maden på bordet.

’’Uh, well thank you very much, waiter’’ Svarede Lauren tilbage, meget sofistikeret, og også med britisk accent.

Mens vi sad, og spiste tog jeg fjernbetjeningen og tændte for fjernsynet. En nyheds kanal poppede automatisk op. Da jeg kunne se det var om trafikulykken, der skete her forleden med Lauren, skiftede jeg hurtigt kanal. 

’’Vent, gå lige tilbage til den anden kanal’’ udbrød Lauren og tabte sin pandekage på tallerkenen.

’’øh, nej det ligemeget. Du behøver ikke at se på det’’ svarede jeg hurtigt men usikkert.

’’ det gør ikke noget, jeg kan godt klare det’’ svarede Lauren og hev fjernbetjeningen ud af hånden på mig.

’’2...1’’ sagde Lauren stille, og kiggede koncentreret på fjernbetjeningen, mens hun tastede nummeret på kanalen.  

Jeg holdte vejret indtil kanalen kom frem. Men åndede lettet ud da jeg så nyhederne om bilulykken, var færdig. Jeg faldt tilbage i sofaen.

’’Damn’’ Udbrød Lauren og slog sig selv på låret. Men krøb hurtigt sammen da hun opdagede hun slog sig selv på det forstuvede ben

Jeg prøvede at holde mit grin tilbage, men det blev i stedet til en grynten. Hun kiggede på mig og gav mig hendes sædvandelige dræberblik.

’’Hvis jeg kunne, ville jeg hoppe på dig lige nu’’ Sagde Lauren

’’uh, lyder frækt’’ svarede jeg tilbage med et smørret grin.

Hun kiggede på mig med et helt-ærligt blik.

’’du ved hvad jeg mener’’ sagde hun rystede på hovedet og rettede fornærmet, blikket mod fjernsynet igen

Jeg kiggede på hende fortsat og lukkede så øjnene i et sekund;

Hendes hår var fantastisk smukt og stod perfekt til hendes nøddebrune øjne, det var smalle men flotte. Og hendes smil lyste rummet op. Det smukkeste smil jeg længe havde set…

’’hvad er der? ’’ kunne jeg høre Lauren spørge. Jeg rystede hurtigt på hovedet

’’hvad’’ spurgte jeg tilbage.

Hun kiggede på mig med et hvad-sker-der-lige-her-blik og jeg sendte et der-sker-ikke-noget-her-blik tilbage, og trak på skuldrene

Kl. 17:30

’’Arrrgghhhh’’ Udstødte Lauren, og kastede end pude tværs gennem stuen.

’’Hvorfor så sur? ’’ Grinte jeg.

’’Ved du hvor kedeligt det er at have et forstuvet ben? ’’ Spurgte hun tilbage.

’’Øh’’ Nåede jeg, at sige før hun afbrudte mig.

’’Nej, for det er ikke dig der har et forstuvet ben’’ svarede hun surt, og faldt tilbage på sofaen med krydsede arme.

’’Der er kun 5 dage tilbage, det skulle du nok kunne holde ud’’ Sagde jeg, mens mine øjne var klistret til skærmen, og mine hænder limet til controlleren.

’’Det er nemt nok for dig at sige, jeg har ikke været udenfor i 3 dage nu’’

’’Øh, ja. Det. Går nok’’ Svarede jeg, med lange pauser mellem hvert ord. Pludselig blev tv-skærmen helt sort. Jeg fløj op i ét ryk;

’’NEEEEEEEEEEEJ, jeg var lige ved at vinde, hvad laver du? ’’ Råbte jeg frustreret, og viftede med controlleren.

’’Pay attention boy. Når jeg snakker lytter man’’ Sagde Lauren med et lumsk smil, mens hun viftede med ledningerne til skærmen.

Jeg prustede, og rejste mig så op;

’’Tag jakke og sko på’’ Sagde jeg og gik over til skoskabet for at hive mine egne frem.

’’Ok’’ svarede Lauren lettere fortvivlet.

Da Lauren havde fået én sko på og jakke, tog jeg fat i hendes hånd;

’’ Kom med mig’’ Sagde jeg og trak hende med ud af døren.

’’Hvor skal vi hen? ’’ Spurgte hun

’’Schh... Ikke så mange spørgsmål’’ Sagde jeg, og tog en finger op foran hendes mund.

’’Men, jeg har kun spurgt om én ting’’ Sagde hun, og så endnu mere fortvivlet ud.

’’Følg nu bare med’’ Sagde jeg igen, og trak hende med ud på gangen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...