Runaway: accidental love (Justin Bieber ff)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Igang
Lauren Preskey er 17 år, og bor i New York Hun er kæreste med Jake Valentine. Men det ændres straks da han beslutter sig for at dumme sig. Big time. Hun slår op med ham, uden at han ved det. kan det lade sig gøre? Udover, Jake som har såret, Lauren op til flere gange. Bor hun sammen med sin far som er alkoholiker. Han slår tit Lauren, især når han er fuld. En dag får Lauren nok og beslutter sig for at løbe hjemmefra, men denne "udflugt" hun beslutter sig for at tage ud på, får ikke en særlig god start, da hun bliver påkørt og i en fart bliver kørt på hospitalet. Her har lægerne brug for adresse og telefonnummer men er Lauren klar til at opgive? er hun klar til at tage hjem igen? eller finder hun på en løsning, som kan hjælpe hende med at fortsætte udflugten? Èn ting er i hvert fald sikkert hun møder Justin Bieber som viser sig at være alt andet end bare en random dreng der besøger hende på hospitalet.

*Justin er ikke kendt i denne fan fiction--det skifter mellem JB og Laurens pov:)

21Likes
11Kommentarer
1028Visninger
AA

7. ⋆ It's party timeeee

Fortsættelsen…

Laurens synsvinkel

Da vi nåede trapperne stoppede jeg op.

’’Øhm, Justin’’ Sagde jeg.

’’Ja’’ Svarede han, og kiggede på mig.

Jeg rømmede mig, og pegede på mit ben.

’’Jeg tror ikke rigtig jeg kan gå op af de trapper der’’ Svarede jeg

’’Oh. Øh. Jaah. Hvad gør vi? ’’ Justin tog hånden op til hovedet, og begyndte at klø sig selv i håret.

’’Altså, vi kan vel tage elevatoren’’ Svarede jeg, og pegede åbenlyst på den store metaldør.

’’Nej. Ved du hvad. Hop op på min ryg’’ Sagde han så og bukkede sig halvt ned.

’’Nej, Justin det går bare galt. Desuden jeg skal have denne her tingest af om 5 dage, og jeg ønsker bestemt ikke, at have den på i længere tid’’ Sagde jeg så og hinkede hen mod elevatoren.

Men før jeg kunne nå at trykke på knappen, tog Justin fat om mine hofter og trak mig hen til sig;

’’Nej, det går ikke galt. Kom nu bare, hop op’’ Sagde Justin så med et smil på læben. Jeg kiggede på ham med et hævet øjenbryn og krydsede arme.

Jeg tog et skridt hen mod Justin, og svang mit ene ben op på Justins ryg;

’’Okay så, men vær forsigtig’’ sagde jeg, og hoppede så helt op på hans ryg.

’’Easy, girl. I got this. Har du ikke set mine guns; boom, boom POW! ’’ Justin jog først høje, og derefter venstre arm i vejret, mens han spændte alt hvad han kunne. Jeg klamrede mig til Justins hals;

’’JUSTIN! Det er ikke nu du skal blære dig. Det kan du gøre bagefter. Når jeg er i sikkerhed. Og har forbindelse til jorden’’ Skreg jeg, og pegede ned mod gulvet med hånden, men fortrød hurtigt da jeg var lige ved at falde. Og da det så ud til, at Justin begyndte at miste balancen.

’’Ikke gå i panik. Jeg mister balancen’’ råbte Justin, mens han vaklede frem, og tilbage mellem trin 3 og 4.

’’YOU BETTER NOT. Hvis jeg falder og brækker benet endnu mere, og skal have endnu mere gips på i ENDNU flere uger. Er du færdig Justin og jeg mener det. ’’ Råbte jeg tilbage.

’’Rolig nu, hvis du nu bare stopper med, at fægte med armene, skal jeg nok få dig op af de her trapper i sikkerhed’’ Svarede Justin.

’’OH, hell no, Justin Drew Bieber jeg skal ikke længere op. Få styr på dine ben og sæt mig så ned’’ Råbte jeg endnu højere.

’’Rolig, jeg joker bare’’ Grinte han og fik pludselig fuldstændig kontrol over benene igen.

Jeg tog en dyb indånding og slappede så helt af i kroppen igen;

’’sidste chance Justin, gå ordentligt’’ beordrede jeg.  Men hvorfor skulle han lytte;

’’Ooops, shit jeg mister balancen’’ Justin lod igen som om han mistede balancen, og jeg faldt for den igen.

’’JUSTIN’’ skreg jeg og slog ham på armen. Han begyndte at grine;

’’Du skulle havde set dig selv’’ han grinte endnu mere, og blev nødt til at holde på trappegelænderet for at kunne holde balancen. For alvor denne gang.

’’Justin du kan ikke engang se mig. Så gå nu bare op’’ Svarede jeg, himlede med øjnene og gav ham et klap på skulderen.

Han fortsatte opad uden problemer. Vi nåede toppen, og Justin satte mig stille ned. Vi stod lige foran en dør, den eneste dør på denne etage i hvert fald, så jeg gættede på det var døren til taget. Justin tog fat i dørhåndtaget og kiggede på mig;

’’er du klar? ’’ spurgte han, med et charmerende smil.

Jeg flettede fingre med mig selv og trak mine skuldre helt op til ørene.

’’Øh ja, det tror jeg’’ Vi kiggede hinanden dybt i øjnene. Og jeg sværger, jeg kunne mærke, kemien mellem os, en connection, jeg aldrig har følt før. Well, bortset fra med Jake. Men det her er anderledes. Ægte, om man så må sige.

Han tog hånden op, og strøg en tot hår væk fra mit ansigt. Mand, hans øjne skinnede, så brune, så lækre. Mit hjerte hamrede afsted, mit åndedræt blev tungere, og tusinder af sommerfugle fløj rundt i maven på mig. Jeg blev helt fortryllet, og gik nærmest i trance. Jeg troede virkelig det var nu. Mit første kys med Justin.

Meeeen det måtte blive en anden god gang; Justin drejede hovedet væk fra mig, trykkede håndetaget ned og åbnede døren på vidt gab.

’’surpriseeee’’ en masse unge mennesker sprang frem fra alle mulige gemmesteder. Jeg fik øje på et kæmpe banner hvor på der stod: ’’party time’’ med 3 ekstra e’er.  Musikken begyndte at køre på fuldt drøn, og folk begyndte at danse rundt. Pludselig fik jeg stukket øl i den ene hånd, og en ballon i den anden, af en eller anden dreng med langt pjusket hår, der hurtigt fløj forbi mig. Jeg kiggede på Justin med et undrende blik, men han trak bare på skuldrene og løb hurtigt hen til en gruppe drenge og piger, der sikkert var hans venner. Jeg gloede på min øl i et par sekunder, trak også på skuldrene, og bællede så halvdelen af øllen i mig. Jeg hinkede på mine krykker over til Justin og hans gruppe.

’’Daamn, hot chick du har fundet dig Justin’’ Udbrød en dreng med mørkt pjusket hår, og slog Justin på armen. Han var en smule højere end Justin, dog lidt spinklere. Han hang med skuldrene, som om han var for træt til at rette sig op.

’’Dude’’ sagde Justin og gav ham et tag-dig-sammen blik.

’’Oh, rolig Jus, jeg kunne aldrig finde på at stjæle din dame’’ Svarede drengen.

’’Well, så har vi ikke nogen problemer, for jeg er ikke hans dame. Lauren’’ Sagde jeg så, og rakte hånden frem.

’’feisty, i like it. Chaz’’ svarede han, gav mig hånden og blinkede.

"Og jeg er Ryan" sagde en anden dreng, med lyst, kort hår og en diamantørering i venstre øre. Han var på højde med Justin, og havde en tattoo på højre arm. Det det skulle vist forstille et slags papir med navnet ’’Aiden James Butler’’ og nogle datoer på, men som jeg ikke rigtig kan se, da det var for mørkt.

Jeg havde faktisk ikke lagt mærke til det før nu, men Justin havde også en ørering på. Bare i højre øre, og han så nu også ret hot og Bad-ass agtig ud med den på.

Jeg gav Ryan et håndtryk, og et smil og kiggede så over på de andre, jeg tror mest af alt jeg ventede på, at de skulle præsentere sig men ingen af dem sagde noget så Justin greb ind, pegede på hver enkelt person og sagde deres navn.

"Louis, Carly, Ashley, Brittany, Jackson, Jess, kat, Miley, Dan, og Austin" Sagde Justin og pegede til sidst med begge hænder, på en mellem høj fyr med kul sort hår, en fremtrædende kæbelinje og en lidt rå stil. Han var hot. Wow. Han mindede faktisk lidt om Justin, men Justin havde bare mange flere tattoos. I hvert fald på venstre arm.

De gav mig alle hånden, og jeg begyndte lige så stille at føle mig som en del af gruppen. De var alle rigtig søde og imødekommende. Det var dejligt. Endelig at føle sig som en del af noget, og ikke bare som en outsider hele tiden. Skolen var det værste af alt, og også en af grundene til jeg løb hjemmefra. Jeg håbede bare på, alt i verden, at min far ikke ville melde mig savnet, men hvad ville chancen være for at han skulle gøre det. Det eneste han tænker på; er om der er nok øl i køleskabet, og nok smøger i pakken.

Jeg besluttede mig for, at glemme fortiden og nyde nutiden, for pludselig kom Justin gående imod mig;

"Må jeg få denne dans med dem" Spurgte han med en elegant accent, og bøjede forover.

"Det må de i hvert fald" Svarede jeg, men kiggede så ned på min fod.

"Uhm, måske en anden gang?" Grinte jeg, og lagde hovedet på skrå.

"Orh, det bliver da intet problem, Træd op på min fod, så skal jeg nok klare resten" Sagde han med et smil og blinkede.

Jeg trådte op med den ene fod, og lod den anden dingle ud i luften. Jeg holdte fast i hans arme. Jeg kunne mærke ham spænde musklerne.

"Flexer du?" Spurgte jeg og begyndte så, at grine. Måske lidt for meget. Jeg kunne i hvert fald, ud fra øjenkrogen se ham rødme lidt.

"Nej, da" sagde han så og slappede helt af i armene.

Vi kiggede på hinanden og flækkede så begge af grin.

Og sådan gik resten af aftenen, vi dansede, smilede, drak en smule og havde det sjovt. Jeg må indrømme det er længe siden jeg sidst har været til fest, og følt mig som en del af lidt af hvert. Så det var rart især oven på ulykken og de kedelige indendørs dage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...