Barndommen

Den handler om vold og svigt, i en familie.

5Likes
0Kommentarer
376Visninger

1. Vold og Svigt

 

 

Normal… Normal, kan man ikke sige min familie, eller bare sågar min barndom har været. Den normale familie jeg så desperat har søgt, havde mine klassekammerater og de børn som boede i samme blok som mig. Min barndom har ikke været noget man ville se tilbage på, i den nærmeste fremtid. Jeg prøver stadig at glemme den. Men minderne har brændt sig fast i mine mareridt, og hjemsøger mig stadigvæk. Jeg prøver stadig at tilgive mine forældres opførsel. Men det kan jeg ikke, de har gjort for meget galt. Jeg husker stadig slagende, og svigtende. Noget jeg aldrig vil glemme, og det er mange år siden nu. Hver gang de havde slået mig, havde det været en svær periode. Det var mest min far der slog, Men i sjældne øjeblikke var det min mor. Jeg indser så mange år efter, at de ikke altid selv har været i stand til at kontrollere deres handlinger. Da de har været på stoffer og alkohol. Men at være enebarn i den triste lejlighed, har også gjort det svære for mig. Da jeg ikke havde en trøstende storesøster eller storbror. Eller bare en sød lillesøster eller lillebror man kunne beskytte, og i de svære perioder trøste. Det har også gjort det svære på en anden måde, for når min far havde tæsket løs på min mor, og syntes hun havde fået nok. Rettede han sin opmærksomheden på mig. Alle de ord der blev sagt, Ord en lille pige ikke forstod betydningen af. Og slagende der blev uddelt. I disse tider ønskede man bare at løbe væk, men jeg blev… da jeg ikke var så stor på det tidspunkt… og var for bange for konsekvenserne. Der har været så mange gange hvor jeg prøvede at blive usynlig, for mine forældres blik. Men de fandt mig hurtigt, da lejligheden ikke ligefrem var stort nok til at gemme sig i. jeg kan huske at jeg næsten hver morgen blev smidt ud af døren, fordi jeg havde sovet for længe. ” Det er dit eget problem at du ikke står op til tiden” Sagde min far altid, og tændte en cigaret. Så der løb jeg på mine små ben med en flagrende taske efter mig, og et ønske om at få noget at spise.

 

 

Men tiden går jo sin gang. Jeg syntes den dag i dag det er ufatteligt at jeg ” overlevede”. Jeg er faktisk på en måde glad for at, mine forældre var på den måde som de var. For hvis ikke, var jeg vel ikke den jeg er i dag. Jeg ved hvordan jeg ville være ovre for mine egne børn, og børnebørn. Og jeg ved også hvad jeg vil med mit liv, ikke som mine forældre var. Og jeg har også en plan for fremtiden. Og da min far døde, voksede der er en ny energi, for siden jeg var flyttet hjemmefra, havde han altid, undertrykt mig. På den tidspunkt var min mor harmløs, og ikke ligesom min far. Min mor er meget syg her for tiden, men jeg besøger hende af og til med mine børn. Hun lyser op ved synet af dem, på en måde hun aldrig har gjort ved synet af mig. Men jeg forstår det godt inderst inde, jeg har aldrig været ønsket. Min mor og far fil mig som meget unge, og på det tidspunkt begyndte de også på stoffer og alkohol, og de har aldrig fået hjælp. Så jeg tilgiver hende, også selvom det er svært, og jeg ikke er den tilgivne type, gør jeg det alligevel. Fordi jeg ønsker at være bedre end min egen mor var.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...