Help me remember | a one direction christmas story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvordan er det ikke at kunne huske 16 år af sit liv? Sådan er det for Evelyn. Hun har siddet til fange og kan ikke huske noget fra inden hun blev kidnappet. Hun møder nogle drenge ved et tilfælde og de vælger at hjælpe hende. Det hun ikke ved er at de hjælpsomt drenge er One Direction.
Evelyn er 16 år og kender ikke sin familie. Kan drengene hjælpe hende med at få hukommelsen tilbage?
Hvad er der med de flashbacks hun får ind imellem?
Hun lærer i vært fald, hvem hun kan stole på og hvem hun ikke kan.

'Det her min jule-movella, jeg vil skrive den som en julekalender så i får et kapitel hver dag fra 1 december

37Likes
22Kommentarer
2488Visninger
AA

19. epilog

Epilog

"Så er det lige om lidt søs." Siger Liam til mig. Vi står ude i lufthavnen og er igang med at sige farvel. Det er sommer og jeg skal starte på skolen om en uge, men jeg tager afsted nu så jeg lige har lidt tid til at pakke ud.

"Jep! Jeg kommer sådan til at savne jer. Allesammen." Siger jeg trist. Drengene kigger trist på mi og går en efter en hen og krammet mig. "Pas nu godt på dig selv søde og lad være med at falde for andre drenge ik?" Siger Niall trist og jeg nikker stille, med et smil på læben. "Det skal jeg nok og husk på at inden længe ses vi igen. I kommer slet ikke til at bekymre jer om mig! I skal på tourné og ha' det sjovt. Bare husk på at jeg elsker jer allesammen." Siger jeg med tårer i øjnene. Jeg hiver dem et sidste kram og vender mig om, jeg siger stille "farvel" og begynder at gå op af trappen, der fører hen til gaten. "Farvel Evelyn vi kommer til at savne dig." Kan man hører Louis råbe i baggrunden og jeg vender mig hurtigt om og vinker til dem.

Jeg går stille hen til gaten og kommer hurtigt ind i flyet, jeg skal flyve på første klasse. Jeg sætter mig på min plads og tager stille min dagbog frem. Jeg begynder at bladre i den, der er så manager gode minder. Tænk engang at der allerede er gået omkring 6 måneder, siden jeg mødte dem for første gang.

Flyet letter stille og jeg kigger bare videre i min dagbog. En side fanger mit blik. Der står:

"Kære dagbog

Så er det endelig blevet 1. April og det betyder at jeg idag har været sammen med Liam og mine forældre. Vi har bare tilbringet tiden sammen, jeg er så glad for at jeg mødte Liam. Det er underligt at tænke på at jeg ikke har kendt Liam hele mit liv, for sådan føles det altså. Niall har spurgt mig om jeg ik ville med ham til Irland, så jeg kunne møde hans forældre. Jeg sagde selvfølgelig ja, så her på fredag skal Niall og jeg til Irland og jeg glæder mig rigtig meget.

Der er ikke rigtig sket så meget idag, så jeg vil afslutte her og sige godnat."

Jeg smilte for mig selv, jeg kunne godt huske den dag, den havde været så dejlig. Jeg kan også huske dengang hvor jeg fik lov til at komme med dem hen i studiet. Det var sjovt, drengene fjollede ret meget og jeg fik lov til at indspille en af mine sange. Den lægger ikke på youtube eller er blevet udgivet endnu, da vi besluttede at det først skulle ske efter at jeg havde været på skole. Hvor kommer jeg dog til at savne dem.

Jeg satte forsigtigt mine hovedtelefoner i ørerne og satte noget musik på. Stille faldt jeg i søvn, med tanken om hvor meget jeg kommer til at savne drengene.

---

Jeg står nu uden for mit værelse og skal til at gå ind. Jeg banker let på døren og jeg hører en stemme sige "kom ind". Jeg åbner stille døren og går ind, der sidder en mørkhåret pige i en sofa. "Hej jeg hedder Nathalie." Sagde hun sødt og vinkede til mig. "Hej, jeg hedder Evelyn." Svarede jeg tilbage. Jeg kiggede mig lidt omkring, værelset var faktisk ret stort, der var et lille køkken, en slags stue tingting og så to senge. Der var to skabe og et badeværelse. "Så hvilke fag tager du?" Spurgte Nathalie. "Sang, klaver, dans og guitar. Hvad med dig?" Svarede jeg. "Dans, guitar og drama." Sagde hun og jeg nikkede. Jeg begyndte stille at pakke ud og hurtigt var det blevet aften. Nathalie og je var blevet rigtig gode venner og nu er jeg sikker på at det er det rigtige valg jeg har taget.

***

Så kom epilogen. Hvad syntes i?

Hvad syntes i egentlig om historien? Jeg er selv lidt skuffet, jeg ved ikke hvorfor. Men jeg vil rigtig gerne hører jeres mening, så please skriv en kommentar om hvad i syntes, jeg tager både imod godt og dårligt :-)

Jeg har overvejet at lave en toer, men hvad syntes i? Jeg har nogle ideer, men det er op til jer om der skal være en toer.

Mange knus Cupcake!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...