Help me remember | a one direction christmas story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvordan er det ikke at kunne huske 16 år af sit liv? Sådan er det for Evelyn. Hun har siddet til fange og kan ikke huske noget fra inden hun blev kidnappet. Hun møder nogle drenge ved et tilfælde og de vælger at hjælpe hende. Det hun ikke ved er at de hjælpsomt drenge er One Direction.
Evelyn er 16 år og kender ikke sin familie. Kan drengene hjælpe hende med at få hukommelsen tilbage?
Hvad er der med de flashbacks hun får ind imellem?
Hun lærer i vært fald, hvem hun kan stole på og hvem hun ikke kan.

'Det her min jule-movella, jeg vil skrive den som en julekalender så i får et kapitel hver dag fra 1 december

37Likes
22Kommentarer
2689Visninger
AA

6. 4.december

4. December

"Evelyn! vågn op."

Jeg glippede let med øjnene og kiggede op på Liam som sad på min seng og ruskede let i mig. "Mhmh. Hvad sker der?" Mumlede jeg træt. "Hvordan har du det? Klokken er 12.30 og du har sovet i ret lang tid." Sagde han. "Jeg satte mig op og blev ret svimmel. "Jeg tror du skal hen og besøge doktoren." Sagde Liam med en sjov stemme så jeg begyndte at grine. Jeg rystede let på hovedet. "Hvad nu hvis han er ond imod mig?" Sagde jeg. "Bare rolig, jeg tager med dig. Okay?" Spurgte han. Jeg nikkede roligt. "Så tag noget tøj på, så kan du få noget at spise og så tager vi til lægen. Okay?" Spurgte han. Jeg nikkede og sendte ham et smil, inden han gik ud af døren til mit værelse.

Jeg gik hen til mit skab og fandt et par lyse skinny jeans og en sort langærmet trøje. Jeg redte mit hår og lod det bare hænge løst. Jeg lod være med at lægge make-up. Jeg gik ud i køkkenet hvor der stod noget æg og bacon på bordet. "Er det til mig?" Spurgte jeg og sendte Liam et spørgende blik. "Ja og du skal spise op." Sagde han glad. Jeg satte mig ned og begyndte at spise.

---

Da vi var ankomme til lægen, skulle vi vente i kort tid. Da jeg kom ind så jeg at det var en dame der skulle kigge på mig. Hun havde mørkt mellem langt hår og så havde hun et venligt blik. "Hej jeg hedder Katrine og jeg skal være din læge." Sagde hun venligt. Jeg smilede til hende og sagde "jeg hedder Evelyn." Jeg gav hende hånden og hun rystede den let.

Efter jeg havde fortalt hende hvad der var sket og hvordan jeg havde det, sagde hun "vi skal lige havde lavet nogle prøver, da det lyder som om at du har influenza." Sagde hun.

Hun tog de prøver hun skulle og jeg fik så at vide at jeg havde fået influenza og at jeg så skulle tage pencillin. 

Da vi kom hjem sad de andre inde i stuen og så fjernsyn. Vi gik der ind og satte os samen med dem. "hvordan gik det?" spurgte Louis og kiggede på mig. Jeg åbnede munden for at sige noget men Liam kom mig i forkøbet. "Hun har influenza, men det skulle nok gå over om et par dage." Louis nikkede og gav mig et kort kram, da han sad ved siden af mig. "Hvad skal vi egentlig lave?" spurgte jeg. "Vi kunne lege.... sandhed eller konsekvens." sagde Niall. Jeg kiggede spørgende på ham. "Det lyder som  en god ide." sagde Harry og de andre gav ham hurtigt ret.Det endte med at de slukkede tv'et og vi satte os i en rundkreds på gulvet. "okay hvem starter?" spurgte Zayn. Jeg kiggede rundt og der var ingen der meldte sig frivilligt, så jeg åbnede munden og sagde så." Jeg kan godt starte, hvis det er." Perrie havde forklaret mig hvad det gik ud på, så jeg vidste godt hvad jeg skulle. "Sandhed eller Konsekvens....øhm Liam" Spurgte jeg. "Jeg tror jeg siger sandhed." svarede han. jeg tænkte mig hurtigt om og sagde så. "hvem af drengene er dårligst til at lave mad?" "Zayn!" svarede han hurtigt og fik et hurtigt dask fra Zayn. 

Vi havde spillet i en time tror jeg og det var nu Harry der skulle spørge."okay, sandhed eller konsekvens Eve?" "Konsekvens, tror jeg." svarede jeg nervøst tilbage. "okay, du skal kysse Niall eller Liam. På munden." sagde han og lagde ekstra tryk på ''Munden'. jeg kiggede kort på de to drenge som kiggede på mig. "okay jeg tror jeg vælger Niall, men det er kun fordi at efter hvad jeg ved så har Liam en kæreste og det har Niall ikke og det ville være lidt ondt at kysse en anden piges kæreste, når man ved at de er sammen. Det er ikke fordi at jeg ikke vil kysse Niall." sagde jeg hurtigt og de andre kiggede måbende på mig, nok fordi at jeg havde snakket så hurtigt. Harry nikkede kort og jeg gik hen til Niall, da han sad på den modsatte side af rundkredsen end mig. Jeg satte mig på hug og derefter mødtes vores læber i et kys. 

Jeg fik igen et flashback og var nød til at trække mig væk fra kysset.

"Jeg kiggede ind i nogle mørkebrune øjne, han lænede sit hoved ned mod mig. Vores læber mødte hinanden i et langt kys. "Jeg elsker dig, ved du godt det Evelyn?" sagde han da vi ikke kyssede længere. "Jeg elsker også dig." sagde jeg, men jeg mente det ikke. Det hele var bare skuespil, fra min side af. Det var Tony der havde bedt mig om at gøre det. Min telefon ringede og jeg tog den hurtigt. "Hallo?" spurgte jeg. "Evelyn, kom hurtigst muligt vi skal snakke sammen." sagde stemmen , som tilhørte Tony. "Ja, okay kommer lige om lidt." svarede jeg og så lagde jeg på. "Undskyld søde. men jeg er nød til at gå." sagde jeg og nussede ham på kinden. Jeg gav ham et hurtigt kys og gik derefter. 

Jeg gik ned af den lange gade, det var ved at blive aften så der var ikke rigtig nogle mennesker. Jeg drejede om hjørnet så jeg gik ned af den vej, hvor på Tony boede. Jeg nåede ikke langt, da der var nogen der tog fat i min arm. Jeg begyndte at skrige, men så tog en anden mand en pistol frem. Han sigtede mod mod mit hoved. "ti' stille og gør som vi siger. så sker der ikke noget." sagde han surt og truende. Jeg blev skubbet ind i en sort bil og efter kort tid gik jeg i sort."

Jeg kiggede rundt på de andre, som sad og så undrene på mig. "Er du okay Evelyn?" spurgte Louis bekymret. "Ja helt fint. Hvorfor skulle der være noget galt?" spurgte jeg, selvom at jeg godt vidste, at de havde lagt mærke til at jeg havde været væk et kort stykke tid. "Fordi du bare trak dig så hurtigt og så stirrede du skræmt ud i luften, i ti minutter." Sagde Louis igen. "HOV! undskyld mig." sagde jeg og rejste mig hurtigt og gik ind på mit værelse.

Jeg lukkede hurtigt døren og satte mig op af den, jeg begyndte at græde. Tænk engang at jeg var så dum, e ville jo ha' fundet ud af det på t tidspunkt. Jeg må nok hellere fortælle dem om mine 'Flashbacks', det kan jo være at det kan hjælpe.

Jeg fik et chok da det bankede på døren. "Evelyn, må jeg komme ind." Det var Liam som spurgte, jeg gav et snøft og fra mig. Jeg lod være med at svare. Jeg begyndte hulke. "Evelyn lad mig nu komme ind!" sagde Liam og lød ret desperat. "Liam gå nu bare!" sagde jeg hårdt tilbage, jeg vidste godt at det var forkert at snakke sådan til ham, for han havde jo ikke gjort noget. "Evelyn, hvad er der galt? Lad mig nu komme ind, så kan vi snakke." Sagde han og lød ret desperat. Jeg rejste mig op og løste døren og kort tid efter kom Liam ind på værelset. Han lukkede hurtigt døren bag sig og låste den også. "Evelyn! Hvad skete der dér ude?" spurgte han og kiggede bekymret på mig. "Jeg...Jeg ved det ikke?" sagde jeg og begyndte at hulke igen. Liam kom roligt hen til mig og gav mig et kram. "Det er okay, kom så sætter vi os og så fortæller du mig hvad der er sket. Er det okay?" Sagde han roligt og beskyttende. Jeg nikkede svagt og så satte vi os på den dejlig bløde seng.

"Jeg har haft et par flashbacks!" Sagde jeg efter et stykke tid i stilhed. "Hvad handlede de om?" Spurgte Liam og tog min hånd da han vist kunne se at jeg havde svært ved at fortælle ham det. "Det er lidt forskelligt, men der er et navn der går igen." Sagde jeg stille, eller jeg næsten mumlede det. "Hvad var det for et navn?" Spurgte Liam igen. Jeg kiggede på ham og åbnede munden, men der kom ikke noget ud. "Tony." Sagde jeg stille. "Tony, det er da en start. Ved du ellers noget om ham?" Spurgte han og kiggede på mig. "Ikke andet end at han arbejdede sammen med min far og at jeg har/havde kendt ham siden jeg vat helt lille." Sagde jeg. "Okay, skal vi ikke gå ind til de andre? Jeg tror de har bestilt pizzaer eller sådan noget." Sagde Liam med et lille smil.

Vi gik ind til de andre og begyndte at spise, derefter så vi film.

Da vi havde set to film var jeg blevet meget træt."jeg går i seng. Jeg er mega træt, sov godt. Godnat." Sagde jeg. De kiggede allesammen på mig. "Godnat." Sagde de i munden på hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...