Help me remember | a one direction christmas story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvordan er det ikke at kunne huske 16 år af sit liv? Sådan er det for Evelyn. Hun har siddet til fange og kan ikke huske noget fra inden hun blev kidnappet. Hun møder nogle drenge ved et tilfælde og de vælger at hjælpe hende. Det hun ikke ved er at de hjælpsomt drenge er One Direction.
Evelyn er 16 år og kender ikke sin familie. Kan drengene hjælpe hende med at få hukommelsen tilbage?
Hvad er der med de flashbacks hun får ind imellem?
Hun lærer i vært fald, hvem hun kan stole på og hvem hun ikke kan.

'Det her min jule-movella, jeg vil skrive den som en julekalender så i får et kapitel hver dag fra 1 december

37Likes
22Kommentarer
2486Visninger
AA

17. 17.- 23. december

17.december

Jeg lå og kiggede ud af vinduet, det var stadig mørkt. Jeg kiggede over på døren som blev åbnet af en læge. "Jeg har en god nyhed." Sagde han. Jag nikkede bare. "Det ser helt fint ud, men der skal lige tages nogle ekstra prøver og hvis de går godt. Kan du tage hjem senere." Sagde han og gav mig et lille smil. Jeg gengældte det hurtig og så gik han ud af døren igen. 
Jeg vendte mit blik mod vinduet igen, det var begyndt at sne. Jeg smilede for mig selv. 
Jeg havde lige spist frokost, eller spist og spist. Det var stoppet med at sne og solen lyste ind af vinduet. Lægen havde tage prøverne og nu ventede jeg bare på svar. Og når man snakker om solen. "Evelyn, dine prøver ser gode ud, jeg har ikke set noget lignende i de 16 år, jeg har været læge." Sagde han smilende og et stort smil poppede op på mine læber. Lægen gik ud igen og jeg rejste mig hurtigt op, jeg havde nogle jogging bukser på, samt en sweater. Jeg gik ud af rummet og hen mod det rum min 'far' lå i. 

Jeg gik stille ind af døren og hen til sengen. Jeg havde vænnet mig til at se ham omringet af slanger. Jeg gav ham et kram og viskede "undskyld" 
Jeg fik ud af rummet igen og ned mod mit 'værelse'. Jeg gik hurtigt ind og fik et kæmpe chok da Liam og Louis sad og storsmilede. "Hej." Sagde jeg og vinkede akavet med hånden. "Hej." Svarede de i munden på hinanden. De gik hen og krammede mig skiftevis. "Her tag det her på." Sagde Liam og rakte mig en sportstaske. Jeg kiggede undrende på ham. "Perrie fandt noget tøj." Sagde han og jeg forstod. Jeg gik ud på toilettet og fik hurtigt taget det på. Jeg gik ud til Liam og Louis. Liam stod og snakkede med en læge. Jeg satte mig på sengen og tog sko på. Selvfølgelig havde Perrie valgt nogle med høje hæle. Da jeg havde fået dem på, pakkede jeg hurtigt mine ting og tog jakke på. 

Vi kørte hjem (til mig) og da vi trådte ind i entréen, kom de allesammen ud og sagde "Hej" og gav mig et kram. Jeg gik op i seng og faldt hurtigt i søvn.

18.december 

Jeg er stadig mega smadret efter i går. Lige nu sidder jeg i musik rummet og spiller klaver. Jeg har fået skrevet sangen næsten færdig og jeg selv ret tilfreds. "All i Want for Christmas is you." Sang jeg stille. (Har bare valgt den sang da jeg syntes den er god, bare glem at den er meget kendt. I denne historie er det Evelyn der har skrevet sangen.) jeg spillede lige lidt og så rejste jeg mig op og gik ud i køkkenet. "Noget jeg kan hjælpe med?" Spurgte jeg. "Ikke rigtigt." Svarede Harry. "Hvordan går det med sangen?" Spurgte Zayn. "Næsten færdig." Svarede jeg og gav han et smil. 
"Har du hørt noget nyt om din far?" Spurgte Perrie. "Nej og jeg har ikke lyst til at tage derover. De har lover at tinge lige så snart der sker noget nyt." Svarede jeg. Hun nikkede og så begyndte hun at snakke med Zayn og Niall. "Såå, må jeg høre sangen nu?" Spurgte Louis, jeg rystede bare på hovedet. "Kom nuuuuuu, så er du den dejligste person i verden." Prøvede han og jeg begyndte bare at grine. "Jeg ved godt at jeg er dejlig, det behøver du ikke at fortælle mig og du får alligevel ikke lov til at høre sangen." Svarede jeg mens jeg grinte.

19. December

"Ja du snakker med Evelyn." Sagde jeg ind i telefonen. "Du skal komme hen til hospitalet hurtigst muligt. Din far er vågnet." Sagde han. "Jeg kommer med det samme." Svarede jeg og lagde på. Jeg gik hurtigt ud i entréen og begyndte at tage overtøj på. "Hvor skal du hen?" Spurgte Louis nysgerrigt. Liam og han stod i døren ind til stuen og kiggede på mig. "På hospitalet! Min far er vågnet." Sagde jeg hurtigt. "Vi taget med." Sagde de i kor. Jeg nikkede og hurtigt var vi på vej mod hospitalet.
---
Jeg løb ned ad gangen og hurtigt ind på det 'værelse', som min far lå på. Jeg løb hurtigt hen til sengen og kiggede på ham, hans øjne var let åbne. "Jeg er så ked af det Evelyn. Jeg skulle ha' fortalt dig det, men jeg turde ikke. Jeg var bange." Sagde han stille. "Det okay, jeg er bare glad for at du er okay." Svarede jeg og gav ham et kram. "Nå der blev du af, du løb bare fra os." Sagde Louis som lige var kommet ind til os. Jeg gav slip på min far og rejste mig op. Jeg kunne mærke min fars hånd i min, den var ret svag. "Undskyld." Sagde jeg. "Jeg måtte bare se ham." 
Liam kiggede på mig og så på min far og så tilbage på mig. "Er su okay Evelyn?" Spurgte han nervøst. Jeg nikkede stille og så at han sendte nogle blikke til min far.  Jeg kunne lige så stille mærke min fars hånd blive svagere og svagere. "Undskyld." Mumlede han og så gav hans hånd slip på min. Jeg kiggede hurtigt på ham og sagde så højt. "Louis få fat på en læge! NU!" Louis løb hurtigt ud på gangen, da han vidst kunne se at det var alvorligt. Hurtigt kom en læge ind og efter ham kom tre andre læger. Liam kom hen til mig og prøvede at hive mig væk fra sengen. Jeg begyndte at græde, Liam tog fat rundt om mit liv og bar mig hen i hjørnet længst væk fra sengen. "Jeg nåede ikke engang at få af vide hvorfor det skete." Hulkede jeg og Liam trak mig ind i et varmt, betryggende kram. "Det skal nok gå." Sagde han beroligende og tyssede på mig da jeg hulkede ret højt. Louis kom hen til os og lagde også armene om mig. "Jeg er ked af det Evelyn, de kan ikke redde ham." Sagde han og mente hvert et ord. Jeg begyndte at græde endnu mere. Jeg trak mig ud af krammende og rejste mig op. Jeg gik hen til sengen og kiggede på ham, tårerne løb stillede ned over mine kinder. "Jeg er ked af det." Viskede jeg og gav hans kolde livløse krop et kram. "Jeg skal nok få hævn." Viskede jeg en smule vredt, men stadig trist. Jeg vendte mig om og kiggede på Liam. "Jeg vil gerne hjem." Sagde jeg stille. Han nikkede og så gik vi stille ud mod parkeringspladsen. Jeg satte mig stille ind på bagsædet og Liam satte sig ved siden af, Louis satte sig på førersædet da han skulle køre bilen. 
---
Vi gik ind af hoveddøren og jeg fik bare stille op på mit værelse. Jeg smed mig på min seng og så lod jeg ellers tårerne få frit løb. 

20. December

Jeg har ikke været ud fra mit værelse siden vi kom hjem igår, de har allesammen været oppe og prøve at muntre mig op. Men det kunne de ikke, kun Niall. Han kan altid få mig til at smile. "Evelyn, må jeg komme ind?" Spurgte en dejlig irsk accent, aka Niall. Jeg nikkede og han kom ind. Han kom hen og satte sig på sengen og satte sig ved siden af mig.  "Vil du se en film med mig? Bare dig og mig?" Spurgte han og jeg nikkede stille som et ja. Han rejste sig og gik ud fra værelset, kort tid efter kom han tilbage med nogle forskellige film. Jeg valgte 'The Notebook' og han satte den på. Han satte sig hen i senge til mig og kravlede ned under dynen. Han tog en arm rundt om mig og trak mig ind til ham. Jeg lagde stille mit hoved på hans bryst. Da vi havde set halvdelen af filmen, begyndte jeg at blive træt. Jeg lukkede stille øjnene og faldt kort tid efter i søvn, til lyden af Niall's vejrtrækning.

21. December

"Nu skal i op, sovetryner." Sagde Louis højt. Jeg slog øjnene op og opdagede at mit hoved stadig lå på Niall's bryst. Hans arm lå rundt om mig og jeg tror faktisk at vi ligner et kærestepar. Men det er vi ikke. "Evelyn! Niall! Stå op! Evelyn og Perrie skal ud og købe julegaver." Sagde han højt og skingert. " Louis gå nu bare ud, vi er vågne." Sagde Niall surt. Louis gik ud af døren og lukkede den efter sig. Jeg kiggede på Niall som kiggede på mig. "Evelyn, jeg har noget som jeg skal fortælle dig." Startede han. Jeg nikkede."sig frem, du ved at du kan fortælle mig alting." Svarede jeg. "Jeg tror jeg er begyndt at få følelser for dig." Sagde han. "Niall. Jeg troede det kun var mig." Svarede jeg. Hans øjne lyst op som små julelys og et stort smil poppede op på hans læber. 
Han rykkede sit hoved tættere på mit og jeg fulgte hans eksempel og rykkede mit tættere på hans. Vi var få centimeter fra hinanden og jeg kunne se at han hurtigt kiggede på mine læber, inden han lod sine omfavne mine. Kysser blev mere og mere passioneret og mine hænder gled op til hans hår. Jeg åbnede let min mund og Niall's tunge begyndte at lege med min. Da han skulle til at udvikle kysset endnu mere, blev vi afbrudt. "Jeg troede at i ville gøre jer klar?" Sagde Louis forvirret, men stadig med et drillende smil. Niall rejste sig og gik ud af værelset sammen med Louis. Jeg gik hen til 'Walk-in-closet' et og fandt hurtigt noget tøj, som jeg tog på. Jeg gik ned i køkkenet hvor de andre sad og spiste morgenmad. Jeg skyndte mig hurtigt at tage noget mad og begynde at spise.
---
Vi havde fået købt alle vores gaver (jeg havde købt Perrie's tidligere) og var nu på vej hjem. "Såå den der sang du er igang med at skrive ik? Hvad handler den om?" Spurgte hun. "Det er en julesang, den handler om kærlighed." Svarede jeg. Hun nikkede og kørte videre. 


22.december

Jeg kunne mærke et par læber mod min kind. Jeg åbnede stille øjnene og så Niall. "Så er det op babe." Sagde han stille. Jeg smilede og gav ham et kys på munden. "Hvad skal vi idag?" Spurgte jeg. "Ikke rigtig noget. Vi skal ha' pyntet juletræ." Svarede han og jeg nikkede. "Bare gå ned til de andre, jeg kommer når jeg har fået tøj på." Sagde jeg og han nikkede. Han gik ud af værelset og jeg tog hurtigt noget tøj på. Jeg gik ned til de andre, som sad og snakkede. "Godmorgen." Mumlede jeg stille. Jeg fik hen og satte mig ved siden af Niall og Liam. "Så Zayn, Louis og Perrie tager ud og køber juletræ, imens bager vi andre julesmåkager." Sagde Harry og vi andre nikkede os enige. 

---
Zayn, Louis og Perrie var kommet hjem og vi havde nu fået pyntet op. Liam og jeg stod ude i køkkenet og lavede mad. Vi skulle have mexicansk mad. "Hvornår er der mad?" Råbte Niall sultent igennem hele huset. "Lige om lidt" råbte Liam tilbage. Jeg grinede lidt og gik så ind i spisestuen for at dække bordet. Da jeg var færdig kom Liam med maden og kort tid efter sad vi allesammen rundt om bordet, klar til at spise.

23.december

"Eve stå nu op, det er 23. December, lillejuleaften du ved?" sagde Niall med en barnlig stemme. Jeg ignorerede ham bar og tog min dyne længere p over hovedet. Jeg gav et højt vin fra mig da noget meget koldt ramte mig. Jeg fjernede hurtigt dynene og kiggede på Louis, som stod med et drillende smil på læberne. "Nu har jeg fået hævn." sagde han grinende. Jeg rystede bare på hovedet og begyndte så også at grine.

---

Idag har vi indtil videre ikke rigtig lavet noget, drengene har været ude og lege sneboldkamp, mens Perrie og jeg har pakket gaver ind. Jeg har fået skrevet sangen færdig og nu sidder jeg bare og øver den. Jeg stoppede med at spille og synge da det bankede på døren. Harry kom ind og kiggede på mig, han satte sig på sofaen ved siden af mig. (jeg var oppe i musik-rummet) "Er der noget galt?" spurgte han. Jeg rystede let på hovedet og sendte ham et smil. "Okay, men jeg kom egentlig bare op for at sige at der er mad nu." sagde han og jeg nikkede lidt. Vi rejste os op og gik ned i spisestuen hvor de andre sad. Vi begyndte at spise og det smagte virkelig godt.

---

Lige nu sidder vi inde i stuen og er film, jeg sidder op af Niall og han har sine arme rundt om mig. Jeg kom med et skrig da der skete noget uhyggeligt i filmen. jeg vendte mit hoved ind mod Nialls brystkasse og han kyssede mig forsigtigt i håret. Han viskede stille. "Er min prinsesse bange?" Jeg nikkede lidt. "Nurh hun er hans prinsesse!" udbrød Louis og de andre begyndte at grine. Jeg faldt stille i søvn op ad Niall.

 

***

Undskyld at i får for så mange dage på en gang, men jeg har virkelig været stresset. Jeg håber at i forstår. Men ellers hvad syntes i? Hvordan tror i at det ender? 

Glædelig jul og godt nytår fra mig :-)

Knus Cupcake!!!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...