Help me remember | a one direction christmas story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 nov. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2014
  • Status: Igang
Hvordan er det ikke at kunne huske 16 år af sit liv? Sådan er det for Evelyn. Hun har siddet til fange og kan ikke huske noget fra inden hun blev kidnappet. Hun møder nogle drenge ved et tilfælde og de vælger at hjælpe hende. Det hun ikke ved er at de hjælpsomt drenge er One Direction.
Evelyn er 16 år og kender ikke sin familie. Kan drengene hjælpe hende med at få hukommelsen tilbage?
Hvad er der med de flashbacks hun får ind imellem?
Hun lærer i vært fald, hvem hun kan stole på og hvem hun ikke kan.

'Det her min jule-movella, jeg vil skrive den som en julekalender så i får et kapitel hver dag fra 1 december

37Likes
22Kommentarer
2496Visninger
AA

14. 13.december

"Måske skulle vi tage hen til Tony og snakke med ham igen. Det kan være at han ved noget mere." Sagde Liam.

Han havde nok ret og det var også derfor at vi var på vej hen hvor Tony arbejdede, han havde sagt at vi altid kunne komme, hvis der var noget. Liam parkerede bilen og vi gik ind til en slags reception. "Jeg skal se Anthony Hamilton." Sagde jeg kort. "Navn?" Spurgte manden bag disken. "Evelyn Katharina Summers" sagde jeg. "Du ved godt at du bare kan gå ind ikke?" Spurgte manden og kiggede undrende på mig. "Øhh jo selvfølgelig. Han er med mig." Sagde jeg og så gik vi hen til elevatoren. Vi tog den op til den sal Tony havde sagt. Vi steg ud af elevatoren og kiggede rundt. (Det er ligsom det det rum i NCIS, hvor at de har deres skriveborde henne.) "Evelyn, Liam hvad kan jeg hjælpe jer med?" Spurgte Tony og gik hen til os. Flere personer stoppede op da han sagde mit navn og hurtigt kunne man høre visken rundt omkring. "Kan du ikke fortælle noget mere om mig?" Spurgte jeg. "Ikke lige hvad jeg tror, eller du arbejder her. Teoretisk set." Sagde han. "Skal jeg ikke vise jer rundt?" Spurgte han. Ve nikkede og så begyndte rundvisningen. Vi stoppede op uden for direktørens kontor. Tony bankede let på og så kunne man høre en mørk, men venlig stemme sige. "Kom ind." Tony åbnede døren og vi gik så ind. Direktøren rejste sig med store øjne, da han så mig. "Du godeste er det virkelig dig Evelyn?" Spurgte han. Jeg nikkede og gik hen og gav ham hånden.

---

Vi havde snakket i lang tid og fundet ud af at det nok ville være bedst hvis jeg tog en pause (også ment som at jeg sagde op, men altid kunne komme tilbage). Vi gik ned i det store rum igen, men vi stoppede ikke ved elevatoren, vi stoppede før. Vi stoppede ved et skrivebord. "Det her er dit skrivebord!" Sagde Tony. Jeg kiggede på det og gik rundt om det, men stoppede da jeg så et billede. Det var af min far, vores hund og mig. Jeg tog det stille op og vendte det om, der stod noget. "Ligemeget hvad der sker, husk på at vi er en familie" stod der, jeg mumlede det for mig selv. Jeg satte det hvor det stod før. Jeg åbnede let og elegant den ene skuffe. Der lå nogle nøgler, et par bil nøgler og en nøgle jeg gætter på var til der hvor jeg boede.

"Det er til din bil og til dit hus." Sagde Tony. Jeg nikkede, men nøglerne lagde jeg istedet på bordet og lukkede skuffen. Jeg åbnede den næste skuffe og sort bog op. Jeg åbnede den forsigtigt på første side. "Evelyn's dagbog" stod der. Jeg lukkede den igen og lagde også den på bordet. Jeg åbnede den sidste skuffe, men den var bare tom, eller det troede jeg. Jeg kørte forsigtigt min hånd hen over skuffens bund og bankede let på den. Det lød ikke til at skuffen var tom. Jeg kørte hånden helt ind i skuffen og kunne der mærke et form for håndtag. Jeg tog fat i håndtaget og løftede op, bunden gav sig lidt efter lidt. Jeg kunne nu se hvad der lå, der lå en masse billeder. Jeg tog nogen af dem op, men lagde dem hurtigt ned igen. Jeg fik hurtigt lukket skuffen og lagt bogen og nøglerne ned i min taske. Liam kiggede mærkeligt på mig, hvorimod Tony så lidt triumferende ud. "Skal jeg ikke vise dig din bil og dit hus?" Spurgte han. Jeg nikkede og vi gik derefter hen til elevatoren. Vi kom ud på parkeringspladsen og han sagde farvel til os og gav os adressen. "Skal vi køre derhen nu?" Spurgte Liam og jeg nikkede hurtigt og spændt.

---

Da vi kørte ned ad vejen, lå der nærmest kun store huse. Nede for enden lå et kæmpe stort hvidt hus, eller jeg ville nærmere sige et kæmpe stort hvidt palæ. Og sjovt nok, var det der jeg boede efter adressen. Liam kørte op til en stor låge, som jeg let fik åbnet ved at sige mit fulde navn. Liam kørte ind og der stod et stort springvand i midten af forhaven, som man kunne køre rundt om. Liam kørte op til trappen, der førte op til en stor dør. Han standsede bilen og vi steg begge to ud. Vi gik op af den brede trappe og op til døren. Jeg stak forsigtigt nøglen i nøglehullet (sjovt nok) og drejede den. Døren åbnede så let som ingenting og vi trådte derefter ind i en enorm entre. Man kunne spejle sig i gulvet, hvilket betød at her var rent. En stor sjæferhund kom luntende ud til os. Jeg satte mig på hug og begyndte at kæle med den.

Vi tog vores sko og jakker af og begav os rundt i huset. Vi startede med at gå ind i stuen som var stor og stilfuld. Derefter kom vi ud i køkkenet som også var stilfuldt. Vi gik op af trappen som førte os op til en anden etage (sjovt nok). Jeg åbnede den ene dør og blev mødt af et stort værelse. Jeg gik stille ind, sengen havde et mørkerødt tæppe liggende over sig. Der var tre døre. Jeg gik forsigtigt hen til den ene, den førte ud til et lækkert badeværelse, som var ret stort (okay alle rummene var store i det her hus). Jeg gik ind på værelset igen, hvor Liam havde taget plads på sengen. Jeg åbnede den anden dør, som førte ind til et walk-in-closet. Jeg trykkede på en kontakt og rummet blev lydt op af lysekroner. Der stod to sofaer og et sofabord i midten af rummet og rundt omkring han tøj og sko stod fint på hylder. Jeg gik hen til sofabordet og tog en fjernbetjening der lå der. Jeg trykkede på den ene knap og så åbnede et af skabene sig og gav syn til en masse lækre tasker. "Wow!" Var det eneste jeg kunne sige.

Jeg gik ud til Liam igen og gik hen til den tredje dør, men jeg valgte ikke at åbne den, da den bare førte ud til en altan. Vi gik ud af værelset og fortsatte rundt.

Der var et musik rum, ned lydstudie og det hele. Der var et slags mini-bibliotek. Og nede i kælderen, var der et træningsrum (ligsom det der er i 'the hunger games' og i 'the hunger games:catching fire' bare blandet sammen. Plus lidt xtra).

Vi gik ud i garagen og der stod to biler og de kan ikke have været billige. Den ene var rød og den anden var sølv. "Wow!" Udbrød Liam. "Jeg er enig!" Sagde jeg. Vi gik ind i stuen og satte os for at se tv. "Du bor altså virkelig Nice søs!" Sagde Liam. Jeg nikkede. Tror du at der er noget mad?" Spurgte jeg og gik ud i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet og det var helt tomt. Så åbnede jeg fryserum og så at der lå forskelligt kød og så var der is. Jeg gik hen til den ene hylde der var, der stod forskellige glas dåser, hvor der var pasta, ris, osv. I.

"Liam!" Råbte jeg. Liam kom ud til mig og så spørgende på mig. "Er du sulten? For det er jeg" spurgte jeg om. "Lidt." Svarede han. "Er der noget mad?" Spurgte han. "Der er kød i gryderne og så er der pasta. Skal vi ikke lave pasta med kødsovs? Til frokost?" Spurgte jeg og han nikkede. Da vi næsten var færdige, gik jeg hurtigt op på mit værelse. Jeg gik hen til skrivebordet og tog den computer der stod der. Det var en MacBook. Jeg gik ned til Liam igen. Vi satte os ved spisebordet i spisestuen og begyndte at spise.

---

Det var begyndt at blive sent. "Liam tror du ikke snart at vi skal hjem?" Spurgte jeg. Han nikkede og vi valgte så at køre hjem til de andre.

"Hvor har i været henne?" Spurgte Niall nysgerrigt om da vi kom in i stuen. "Hjemme hos Eve." Sagde Liam. De kiggede undrende på os. "Ja, je boede jo et sted før jeg blev bortført og vi snakkede med Tony idag og vi fik nøglerne og så tjekkede vi det bare lige ud." Sagde jeg ligegyldigt. "Bor du så fedt?" Spurgte Harry. "Hun bor i et palæ!" Sagde Liam.

---

Perrie og jeg havde besluttet at gå 'Lucia' for drengene, da det jo var den 13.december.

Vi havde besluttet at vi tog hjem til mig i morgen og blev hele weekenden. Louis havde faktisk også lovet mig at hjælpe mig med at huske hvordan man kører bil, selvom jeg godt tror at jeg kan huske det.

Perrie og jeg sad inde i stuen og tv, mens drengene lavede mad. De larmede ret meget af at være nogen der lavede mad. Pludseligt blev alt lyset slukket, samt tv'et. Og ind af døren kom drengene syngende ind af døren. "Happy birthday to you, happy birthday to you..."

Liam holdt en lagkage, hvor der var sat sytten lys i. Han stilte kagen foran mig og sagde så. "Nu må du ønske, tillykke søs." Jeg kiggede på lysene og ønskede noget. Jeg ville gerne fortælle hvad, men det bringer ulykke. Jeg pustede alle lysene ud. "Tillykke" sagde de skiftevis og kom og gav mig et kram. "Tusind tak venner, det skulle i ikke have gjordt." Sagde jeg forlegent.

***

Så kom kapitlet, uhh Evelyn er nu 17 år. Tror i at det kommer til at betyde noget? og hvordan tror i at det kommer til at være, når de skal overnatte hjemme hos Evelyn?

Kunne i lide min beskrivelse af huset?

Glædelig jul

P.S. Vil i ikke være søde at skrive en kommentar hvis i læser den her historie? Det ville gøre mig mega glad.

Mange julehilsner Cupcake!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...