Riverside

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2013
  • Opdateret: 2 nov. 2013
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
218Visninger

1. The Riverside

”Folk gloede på mig mens jeg gik ned ad den gamle boulevard. En lille rottehund gøede ad mig da jeg gik forbi den i min gule regnjakke. Jeg gemmer mig altid bag min regnjakke når jeg er ude. Jeg begyndte at småløbe, for jeg var ved at være træt af folk. Boulevarden blev mere og mere dunkel, og jeg kom ned i de fattiges kvarter. En dreng sad bag en skraldespand under et halvtag for at undgå regnen. Ingen andre end ham var ude på gaden, og han gloede bare på mig imens jeg løb forbi ham. Der var revner i vejen over det hele, og alt stod hulter til bulter ude på gaden. Skrald lå over det hele, og blev skyllet med vandet som løb hen ad vejen. Jeg kunne se vejens og husenes ende 20 meter længere henne. Mine fødder var iskolde, og jeg frøs, men jeg løb stadig. Jeg pjaskede igennem alle vandpytterne, og blev våd helt op til knæene. En tåre løb ned ad min kind. Det var syndt for den lille dreng der sad bag ved skraldespanden, og prøvede at undgå regnen. Han ville sikkert være død i morgen. Da jeg krydsede det sidste hus, gik jeg igen. Skoven byggede sig op foran mig, og det var ved at blive mørkt. En lille sti snoede sig ind gennem skoven, og ud til floden. Jeg gik stille hen til stien, og begyndte at gå ind gennem skoven. Alt virkede så stille. Så uhyggeligt. Så trist. Skoven hvirkede meget stille, og selom det var sommer, var der ingen blomster, planter eller blade på træerne. Gruset knasede under min støvler, og det var skræmmende at det var den eneste lyd herude. Pludselig stoppede skoven brat op, og floden kunne høres meget tydeligt. Den brusede, og jeg elskede den lyd. Jeg tog min regnjakke af, og begyndte at gå på line hen ad et stykke træ. Imens tænkte jeg på den gamle bro. Den var faldet i floden, og var blevet brust væk af flodens strøm, sammen med Sam. Sam min bedste veninde. Jeg gik ud til knæene i floden. Min hvide kjole blev våd i bunden, men jeg blev ved med at gå længere ud i floden. Til sidst stod jeg i vand til brystet. Vandstrømmen var rigtig stærk der midt i floden. Jeg gik tre skridt med strømmen, men faldt så og lod strømmen tage mig. Det føltes fantastisk at blive båret på overfladen. Som at svæve på en sky. Jeg lukkede øjnene, og så faldt jeg ned ad vandfaldet. Jeg ramte bunden rigtig hårdt, og blev bevidstløs. Jeg druknede næsten, men så kom du. Og her er jeg.” sagde jeg lige da jeg var færdig med at græde og hoste vand op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...