Deliria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2013
  • Opdateret: 6 jul. 2014
  • Status: Igang
Baseret på Lauren Oliver´s triologi Delirium, og alle personer stjålet derfra.....
Lena lever i en verden hvor kærlighed er en sygdom.... En fuldt ud kur for sygdommen Amor Deliria Nervosa (kærlighed) er ikke opfundet endnu.... Lena bliver forelsket og får nogle problemer i hendes liv....

2Likes
5Kommentarer
396Visninger
AA

1. Prolog

Jeg stod op af min seng. Klokken var tæt ved midnat, og jeg skulle nå væk inden det begyndte at blive lyst. Patruljerne marcherer i det fjerne, imens jeg pakkede mine vigtigste ejendele. Jeg listede hen til Grace´s seng, kyssede hende på panden, og hviskede ind i hendes øre:

”farvel min smukke”

Jeg tænkte på dengang min mor forlod mig, og sagde præcis samme. Jeg listede hen mod døren. Grace vendte sig rundt i sengen ovre i hjørnet. Jeg kunne høre på hendes åndedræt at hun var vågen. Da jeg vendte mig om for at se hende en sidste gang, vinkede hun stille til mig.

Det var meget mørkt, men jeg kunne se hun græd. Hendes lille fine ansigt med tårer trillende ned over kinderne. Jeg ville ikke forlade hende, men jeg blev nødt til det. Jeg lukkede stille døren, men den knirkede alligevel. Da døren var helt lukket stod jeg helt stille for lige at høre om nogen var vågnet. Ikke en eneste forandring.

Tante Carol snorkede højlydt inde ved siden af imens jeg listede ned ad trappen. Folk som Carol bliver aldrig bedre end de er. Jeg gik igennem stuen, og hen til døren, men så hørte jeg nogen på trappen.

Jeg stivnede og stod helt stille. Trinene stoppede, og jeg pustede ud,men så kommer trinene igen. Små rolige trin. Jeg rørte mig ikke ud af flækken bange for at det er Carol som kom. En lille fod strittede frem for enden af trappen, og Grace stillede sig og kiggede på mig. ”farvel” hviskede jeg hen imod hende:

”Jeg kommer tilbage og henter dig en dag” Jeg vinkede til hende og gik ud gennem døren. Ude ved vejen var der musestille. Alle sov. Jeg gik til højre. Ned mod den forbudte by. Ned mod backstreet 37. Ned mod mit mødested med Alex. Min cykel ville larme for meget, så jeg løb. Løbe og løb. Ned gennem alle stræderne og vejene. Ned til den forbudte by.

Jeg trådte hen ad vejen da en lommelygte strejfede rundt. En patrulje! Jeg skyndte mig om bag muren igen, og håbede ingen lagde mærke til mig. Til mit store held var de gået videre efter 5 minutters tid. Jeg listede ud på gaden igen og følte mig som en levende skydeskive da alle og enhver kunne have set mig der. Jeg løb så hurtigt jeg kunne ned ad gaden og hen over broen. Den forbudte by. Jeg gik til venstre ned ad de mørke stræder, og fandt havelågen ind til backstreet 37.

Huset var gammelt og blev for længst sat af som affald. Det var her mig og Alex havde aftalt at mødes. I haven bag backstreet 37. Jeg stod imellem æbletræerne og ventede på Alex i det mørke som er ved at fortage sig. Da den første solstråle strækker sig ud over Portland stod Alex der foran mig. Vi stod der og stirrede på hinnanden. Helt stille. Uden grund. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...